Kun få børn er tilmeldt

Nødpasningen blev en nødvendighed, da statsminister Mette Frederiksen i onsdags meddelte, at alle offentligt ansatte skal blive hjemme i foreløbigt to uger, hvis de ikke varetager kritiske funktioner.

Derfor blev der blandt meget andet også lukket for alle dagtilbud – og nødpasningen er målrettet børn til de forældre, der ikke kan få fri, fordi de varetager kritiske funktioner i eksempelvis ældreplejen, beredskabet eller sundhedssektoren – eller arbejder i det private og ikke er blevet sendt hjem og ikke kan finde andre løsninger til børnene.

Læs også: Trivselskommission kommer ikke frem til alle løsninger i et mødelokale: Derfor har de brug for dine ’særlige indsigter’

Kommunernes Landsforening (KL) har endnu ikke et samlet tal for, hvor mange børn, der er tilmeldt nødpasning på landsplan. Men de foreløbige meldinger fra kommunerne er, at der er rigeligt med plads. 

I Københavns Kommune er der, ifølge KL, tre-fire procent af forældre der har tilmeldt børn. Og i KL-formand Jacob Bundsgaards egen hjemkommune, Aarhus, er der nødpladser til op til 5.000 børn, men søndag eftermiddag var 438 børn tilmeldt pasning i daginstitution og 179 i SFO’erne.

Som at møde på et nyt job

I Bag Elefanten forklarer Caroline Tidemand, hvordan vagtskemaerne nu løbende revurderes og opdateres.

"Vi revurderer skemaerne alt efter, hvor mange børn der møder ind. Vi kan godt have flere børn meldt til pasning, end der faktisk møder op. Hvis en sygeplejerske eksempelvis ikke bliver kaldt ind alligevel, men har meldt sig til pasning, så er der lige pludselig et barn mindre, “ siger Caroline Tidemand.

Læs også: Dagplejer: Læreplanen skal ligge i vores DNA

I dag var der otte børn i den klynge, hun blev tilknyttet. Nogle kom tidligt og blev hentet i løbet af formiddagen, andre kom senere på dagen og blev først hentet i løbet af eftermiddagen. Men fælles for de fleste af børnene og Caroline Tidemand var, at de hverken kendte hinanden eller institutionen.

“Jeg har været lidt spændt på at skulle møde ind i dag. Det var lidt som at starte i et nyt job. Jeg mødte ind i et nyt hus og ind til nye børn og kolleger,” siger hun.

Dagen startede også med at introducere børnene til hinanden samt pædagogerne og forklare dem, hvorfor situationen er lidt anderledes.

“Jeg synes, det er vigtigt at få formidlet situationen videre til børnene på en god måde. Vi har fortalt dem, at der er meget fokus på ikke at blive syg, og derfor har mange af deres kammerater brug for at blive hjemme ved deres forældre eller i andre pasningsmuligheder. Men de er så heldige at være her og lege med os,” siger Caroline Tidemand. 

Ekstra fokus på hygiejne

Selvom pædagogerne tog lige godt imod alle børn, både de snottede, hostende og de helt raske, var der ekstra fokus på at holde god hygiejne på daginstitutionen. 

“Vi har sat ekstra fokus på at fortælle børnene, at de skal hoste ind i ærmet. Men jeg fornemmer også, at de ved det hjemmefra og er gode til at gøre det. Vi har også ekstra fokus på at få vasket hænder. Igen er de heldigvis gode til at gøre det, når de får det at vide,” siger Caroline Tidemand. 

Læs også: Timeansættelser går ud over fagligheden

Hun fornemmer ikke, at der blandt børnene er decideret frygt eller bekymring for coronasmitten. Hun fortæller, at der ikke er nogen af børnene, der har spurgt ind til, hvorfor de er her, eller hvad der sker.

“Jeg tror, det er fordi, vi voksne er fokuserede på, at der er aktiviteter og tiltag, der gør at det ikke bare føles som en venteposition for børnene. Vi gør meget ud af, at det skal være en normal hverdag og dagene skal have samme rytme som før.” 

”Ligegyldigt om man sidder hjemme eller er kaldt på job i en ny institution, skal vi alle havde den indstilling, at vi er på arbejde, fordi vi alle er en del af beredskabet,” siger pædagog Caroline Tidemand.