Annonce

Trivselskommission kommer ikke frem til alle løsninger i et mødelokale: Derfor har de brug for dine ’særlige indsigter’


Trivselskommissionen laver nu en folkehøring, hvor de gerne hører fra alle, der har med børn og unge at gøre i hverdagen. 

Annonce

Det er erfaringerne fra hverdagen fra alle dem, der møder børn og unge derhjemme, i dagtilbud og skole eller i håndboldklubben, Trivselskommissionen nu efterlyser. Derfor har de lavet en folkehøring, hvor du kan komme med dit besyv om børn og unges trivsel.  Colourbox

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Diagnoser, skolevægring og mistrivsel.

Alt for mange børn og unge har det ikke godt, og knap halvdelen af unge mellem 16 og 25 år oplever en vis grad af mistrivsel. Derfor efterlyser Trivselskommissionen nu input fra alle, der har med børn og unge at gøre hver evig eneste dag. For eksempel pædagogisk personale, forældre og håndboldtrænere, som medlem af Trivselskommissionen Christine Ravn Lund siger det i en video, hvor hun efterlyser eksempler på udfordringer og løsninger for børn og unges trivsel i dag. 

Læs også: Mindre børnegrupper har været godt for børnenes trivsel

”I har nogle helt særlige indsigter, vi gerne vil feede på i kommissionen. For vi kommer ikke frem til det hele selv ved at kigge på hinanden i et mødelokale,” siger hun og fremhæver, at det gør de i stedet ved at lytte til en masse gode erfaringer fra virkeligheden. 

”Derfor må i meget gerne byde ind. Eller tage det med på arbejdspladsen og drøfte, hvad der egentlig er vigtigt for børn og unges trivsel i Danmark i dag. Og så kommer vi til at bruge det i kommissionens arbejde sammen med alt det andet vidensmateriale for at komme frem til de helt rigtige løsninger.”

Læs også: ’Fuldstændig vanvittigt’: Her afleverer forældre deres børn med god samvittighed, alligevel skal børnehus lukke

Kom med input indtil 30. april 

Trivselskommissionen ønsker svar på spørgsmål, som for eksempel hvad det gode børne- og ungeliv er. Hvilke udfordringer børn og unge står over for i dag. Hvilke årsager du ser til børn og unges stigende mistrivsel. Og hvordan du selv mener at vi kan forebygge og afhjælpe børn og unges mistrivsel. Folkehøringen løber indtil 30. april.

Trivselskommissionens målgrupper er børn og unge mellem 0 og 25 år. Den er nedsat af regeringen i 2023 og løber til og med 2024, hvor kommissionens formand og 10 medlemmer med bred indsigt i børn og unge skal se på de fire overordnede temaer: fællesskaber og relationer, tidlig indsats og forebyggelse, livsmod og robusthed samt det gode digitale liv.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev