Den regel er Det Radikale Venstre nu parat til at udfordre. Partiet har
netop fremsat et beslutningsforslag, som skal sikre, at uddannelse tæller på lige fod med beskæftigelse, når udlændinge får vurderet deres ansøgninger om opholdstilladelse.
”Det er så åbenlyst, at der er mangel på medarbejdere inden for blandt andet sundhedsområdet, og det er helt forkert at straffe dem, der gerne vil uddanne sig. De skal da anerkendes for deres valg,” siger den radikale integrations- og udlændingeordfører Christian Friis Bach.
Borgmester med appel til regeringen
Tidligere på måneden opfordrede også Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, regeringen til at ændre reglerne hurtigst muligt.
Til Politiken fortalte hun, at der på kommunens plejehjem er mange udlændinge ansat som ufaglærte, som opfordres til at uddanne sig til social- og sundhedshjælpere. Men her takker flere ifølge borgmesteren nej, fordi det udskyder deres mulighed for at få permanent ophold.
”Det er tudetosset i en situation, hvor vi står og skriger på arbejdskraft. Vi har de her mennesker indenfor, og vi vil rigtig gerne have, at de tager den uddannelse, vi har brug for. Og så er det rigide krav fra statsligt hold, der spænder ben for det,” sagde Sisse Marie Welling til avisen.
Udlændingeordfører Mohammad Rana fra Moderaterne fortæller, at partiet er positivt stemt for at lade uddannelse tælle på lige vilkår med beskæftigelse.
”Det er vi, fordi vi mener, det er vigtigt at udvise tillid til det enkelte menneske, der har lyst til at uddanne sig og bidrage til det danske system både under og efter endt uddannelse,” siger Mohammad Rana, der dog ikke forholder sig til det konkrete beslutningsforslag fra de radikale.
Forundret over regeringen
Den forrige regering havde faktisk sat gang i arbejdet med at undersøge, hvordan lønnet læretid og praktik kunne tælles med som beskæftigelse i sager om permanent opholdstilladelse.
Dét arbejde blev dog afbrudt af, at der blev udskrevet valg til Folketinget, men i et skriftligt svar til Fagbladet FOA meddelte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) onsdag, at han ikke har ændret holdning til spørgsmålet. Han er fortsat opmærksom på problemstillingen, men nu og her prioriteres ministeriets ressourcer på regeringsgrundlaget.
Det svar har Christian Friis Bach ikke megen forståelse for:
”Forslaget om at sidestille studier, læretid og praktik med fuldtidsarbejde er ret nemt at skrue sammen. Så hvis det alene handler om ministeriets ressourcer, skal vi nok gøre det for dem i vores sekretariat,” siger Christian Friis Bach.
Læs også: Vil tvinge minister til straks at stoppe skøre udlændingesager
I januar foreslog han i Fagbladet FOA, at regeringen sætter behandlingen af aktuelle sager i bero, indtil de nye regler er på plads. Det forslag vil ministeriet ikke følge, fordi den model, ifølge et skriftligt svar til Fagbladet FOA, ikke er gangbar, fordi udlændingemyndighederne er forpligtet til at administrere efter gældende regler.
Den udlægning tør Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, godt udfordre:
”Jeg er med på, at det er et svært issue. Det almindelige princip i forvaltningsretten er, at beslutninger – og det gælder også sager, der stilles i bero – skal hvile på et sagligt grundlag. Og ud fra det kan man efter min vurdering godt sætte sager i bero og i en periode lade være med at behandle dem, hvis man har en meget klar forventning om indholdet af det politiske initiativ, der er på vej,” siger Sten Bønsing.
De radikales beslutningsforslag skal førstebehandles 4. maj. Hvis der er er flertal for det, tvinges regeringen til at fremrykke sit lovforslag.
”Men hvis regeringen ændrer planer og fremsætter sit eget lovforslag i løbet af foråret, trækker vi selvfølgelig vores beslutningsforslag. Det er klart,” siger Christian Friis Bach.