Manglen på faglært arbejdskraft i ældreplejen har aldrig været større. Det er nu mere end hver fjerde medarbejder, der ikke har en relevant uddannelse, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).
De massive rekrutteringsudfordringer kombineret med et stadig stigende antal plejekrævende ældre får kommuner til ihærdigt at forsøge at få uddannet sine ufaglærte medarbejdere. Men her spænder et krav om arbejde ben for flere udlændinge, som Fagbladet FOA har talt med.
For at få permanent ophold i Danmark, skal man nemlig have været i fuldtidsbeskæftigelse i tre år og seks måneder år ud af de seneste fire år, og i dén beregning tæller uddannelse ikke med.
Af den årsag følte Noreen Asifa sig for nylig tvunget til at droppe planerne om at tage den særlige uddannelse til social- og sundhedshjælper på 17 uger, som flere kommuner benytter for at opkvalificere medarbejdere.
”Jeg vil rigtig gerne tage uddannelsen, og jeg skulle egentlig være startet, så jeg var meget trist og ked af det, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne,” siger Noreen Asifa.
Overrasket over problemet
På Plejecenter Sølund er ambitionen, at alle ufaglærte medarbejdere får en uddannelse, og derfor er det kommet som en stor overraskelse, at beskæftigelseskravet skaber problemer, fortæller afdelingsleder Sabina Toric.
”Vi opfordrer til og tilbyder vores ufaglærte medarbejdere at tage en uddannelse. Og Noreen ville jo fortsat være ansat hos os, mens hun tog uddannelsen. Vi havde lagt en plan for forløbet, for vi troede ikke, at det kunne være et problem, men det var det,” siger afdelingslederen og uddyber, at uddannelse både løfter den enkelte medarbejder og plejecentret som helhed:
”Noreen er allerede en dygtig medarbejder, og hun har oparbejdet en stor, faglig viden, men uddannelse giver en større faglig identitet og et stærkere fundament, hvor man bedre kan koble teori med praksis. At få papir på sine kompetencer har en værdi, og så løfter det fagligheden på afdelingen.”
”Jeg har været her i mange år. Jeg har knoklet, og jeg elsker mit arbejde med de ældre. Uddannelsen tager kun fire måneder, men så skal jeg starte forfra i forhold til permanent opholdstilladelse, og det har jeg ikke lyst til. Reglerne giver ikke mening,” siger Noreen Asifa.
Samme situation for Oksana
Oksana Kovalenko, der arbejder på plejehjem i Hedensted Kommune, føler sig ligeledes låst af det nuværende krav om beskæftigelse. Hun kom til Danmark fra Ukraine i 2013 og har taget uddannelsen til social- og sundhedshjælper, men ønsker at læse videre til assistent.
”Jeg skal arbejde i to og et halvt år mere, før jeg kan søge om permanent opholdstilladelse. Hvis jeg starter på uddannelse, så bliver de år, jeg har arbejdet, på en måde slettet, og jeg skal starte helt forfra. Det er uretfærdigt, men jeg bliver nødt til at prioritere min opholdstilladelse, for jeg er afhængig af et stykke papir for at kunne være her i Danmark,” siger hun og slår samtidig fast, at hun nyder sit arbejde som social- og sundhedshjælper.
”Men jeg vil gerne udvikle mig mere og læse videre. Man hører hele tiden om, at der mangler folk i sundhedsvæsenet. Som assistent kan jeg også arbejde på sygehus og i psykiatrien, så jeg forstår ikke, at regeringen ikke giver mulighed for, at en som jeg kan uddanne mig og få endnu flere af de kompetencer, som mangler.”
Tidligere regering arbejdede på at ændre reglerne
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) gør i et skriftligt svar opmærksom på, at den tidligere regering faktisk havde igangsat et arbejde med at undersøge, hvordan lønnet læretid og praktik kunne tælles med som beskæftigelse i sager om permanent opholdstilladelse.
”Det arbejde blev dog afbrudt af, at der blev udskrevet valg til Folketinget, hvorfor et lovforslag ikke nåede at blive udarbejdet og fremsat,” siger ministeren.
”Jeg har ikke ændret holdning til spørgsmålet. Og jeg er stadig opmærksom på problemstillingen. Men nu er der kommet en ny regering, som har fremlagt et regeringsgrundlag. Det er baseret på tillid mellem partier, der har forskellige holdninger og prioriteter. Og derfor er det indholdet af regeringsgrundlaget, der er min og den øvrige regerings prioritet,” fortsætter Kaare Dybvad Bek.
Mohammad Rona fra Moderaterne fortæller, at de er positivt stemt omkring at lade uddannelse tælle på lige vilkår med beskæftigelse.
”Det er vi, fordi vi mener, det er vigtigt at udvise tillid til det enkelte menneske, der har lyst til at uddanne sig og bidrage til det danske system både under og efter endt uddannelse,” lyder det fra ordføreren.
Venstres udlændingeordfører Mads Fuglede meddeler, at ”vi afventer interne drøftelser i regeringen.”
Fagbladet FOA har efterfølgende spurgt ministeren, hvad der egentlig står i vejen for at fortsætte det arbejde, som den tidligere regering igangsatte. I et skriftligt svar lyder det, at ”ministeriets ressourcer nu og her skal bruges på regeringsgrundlaget. Så må vi se på andre gode forslag på et senere tidspunkt.”