Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) svarer hurtigt og uforbeholdent, da Fagbladet FOA spørger ham, om uorganiserede på arbejdspladserne er en trussel mod kollegernes – og deres egen løn:
”Ja, det er de. Simpelthen,” siger han.
Fagbladet stiller spørgsmålet, fordi forskning viser, at lavtlønnedes indkomst er højest i de lande, hvor flest er i fagforening. En høj organiseringsprocent mindsker dermed uligheden, fastslår en ny undersøgelse fra AE understøttet blandt andet af analyser fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD og Den Internationale Valutafond (IMF).
Undersøgelsen viser, at den fattigste halvdel af et lands befolkning får en større andel af indkomsterne, jo flere der er med i fagforeningerne. Det betyder, at i lande, hvor fagforeningerne står stærkt, som i Danmark og andre nordiske lande, er et lavtlønnet job bedre lønnet end i for eksempel Sydeuropa, Storbritannien og USA.
Læs også: Ny tillidsrepræsentant:
'Vi er blevet mere synlige for ledelsen'
Lavtlønnedes fagforeninger mister styrke
I Danmark er cirka to ud af tre medlem af en fagforening. Men for 25 år siden var det tre ud af fire, og fagbevægelsen oplever fortsat medlemsfald.
Især fagforbund med mange lavtlønnede bløder medlemmer, mens organisationsprocenten ofte bevæger sig i den modsatte retning blandt de højtlønnede.
”Det er fint nok, at man organiserer sig i toppen, for eksempel blandt akademikerne, men det er bekymrende, at de lavtlønnedes fagforeninger – 3F, HK, FOA – mister styrke. Undersøgelserne viser, hvor vigtigt det er, at folk er organiseret. En stærk fagbevægelse kan også bedre præge samfundsdebatten med holdninger til retfærdighed, ret og rimelighed,” siger Lars Andersen.
Læs også: Lønstigning på vej til din konto: Men inflationen gnaver i den
De rige bliver rigere
I Danmark er lønningerne siden 1995 steget mest blandt de højtlønnede, viser andre tal fra AE. Men det er mest et moralsk problem, mener Lars Andersen.
”Toplønningerne er steget, men de er så få, at det ikke ville hjælpe at omfordele dem. Den generelle ulighed skyldes især kapitalindkomster, aktier og renter. Derfor bør skatten på dem være højere,” siger han.
Inden for de seneste årtier er indkomsterne steget så meget blandt de allerrigeste i Danmark, at deres andel af de samlede indkomster nu er den højeste i 50 år. Hver gang danskerne samlet set tjener 100 kroner, går de 9 kroner nu til den rigeste ene procent, fastslår AE på grundlag af tal fra Danmarks Statistik.
Uorganiserede svækker FOA
Set med FOA-formand Mona Striibs øjne er uorganiserede en bremseklods både i forhold til medlemmernes løn og andre arbejdsvilkår.
”Jo færre, der er med i FOA, jo mere svækket vil vi være, og dermed en mindre magtfaktor. Arbejdsgiverne skal jo vide, at vi faktisk repræsenterer arbejdspladserne, og det holder de øje med.”
FOA har på mindre end tre år (fra 1.1. 2019) mistet omkring 6000 medlemmer. Medlemstallet er nu på 172.778 (31.8.21).
”En høj organisationsprocent er et rigtig godt rygstød, når vi forhandler overenskomst. Men også, når vi lokalt skal lave aftaler. Det handler både om løn og arbejdsvilkår og om troværdighed, når vi taler om, hvad medlemmerne ønsker, og hvad de lægger vægt på,” siger Mona Striib.
Hun er derfor ærgerlig over, at spørgsmålet om fagforeningsmedlemsskab mange steder opfattes som en privatsag.
”Man må jo gerne stille krav til hinanden og mene, at det ikke er i orden at være gratist – heller ikke i denne sammenhæng,” siger FOAs formand.