1. oktober fik ansatte i kommuner og regioner anden portion af de i alt fem lønstigninger, som OK21 indeholder. For langt de fleste (alle bagudlønnede) skal lønstigningen derfor kunne på ses på lønseddel og lønkonto ved udgangen af denne måned.
I kommunerne stiger lønnen med 1 procent, helt som det blev aftalt under OK21. Det betyder i runde tal 300 kroner mere om måneden (før skat), hvis du tjener 30.000 kroner. 250 kroner, hvis din løn er 25.000 kroner og 200 kroner, hvis den er 20.000 kroner.
I regionerne skulle lønnen 1. oktober stige med 1,37 procent, men de ansatte her får betydeligt mindre. Lønnen stiger kun med 0,3 procent, svarende til 90, 75 og 60 kroner ved indkomster på 30.000, 25.000 og 20.000 kroner.
"Det er virkelig en træls situation i regionerne," siger FOAs formand Mona Striib.
Negativ effekt af reguleringsordningen
Hun forklarer, at reguleringsordningen, der justerer de offentlige lønninger i forhold til lønnen på det private område, går i minus i regionerne. Det skyldes andre stigninger i de regionalt ansattes løn, for eksempel overarbejde, ekstra mange tillæg og flere ansatte med høj løn, typisk læger.
Læs også: Helt eller skurk? Denne ordning er megavigtig for din løn
"Det er stærkt problematisk, selv om vi har gavn af reguleringsordningen, når den bonner ud i plus. Vi advarede under OK21-forhandlingerne om, at det her kunne ske, og havde et krav om, at ekstraudgifter som følge af corona skulle holdes uden for reguleringsordningen. Men det afviste arbejdsgiverne," siger Mona Striib.
OK21 indeholder dog en aftale om, at parterne skal diskutere reguleringsordningens virkninger, og Mona Striib forventer også, at den nye lønstrukturkomité vil tage emnet op. Hun sætter endvidere sin lid til et nyt lønindeks, som Danmarks Statistik er ved at udvikle. Hvis det bliver grundlag for reguleringsordningen, vil nogle af de nuværende problemer kunne undgås, mener hun.
Inflation truer
Lønstigningerne i oktober falder på et tørt sted, for lige nu bliver det dyrere at være forbruger. I august måned registrerede Danmarks Statistik (DS) den højeste stigning i priserne siden 2012.
Prisstigningerne i løbet af det sidste år er især sket på benzin, diesel, gas, elektricitet og husleje, fremgår det af en opgørelse fra DS.
Ifølge DR vurderer privatøkonomer i Arbejdernes Landsbank og Nykredit, at prisstigningerne for en almindelig børnefamilie på et år kan løbe op i 10.000 kroner.
Ikke grund til bekymring - endnu
Danske Bank forventer dog, at inflationen topper her i oktober, og Nykredit maner også til besindighed.
"Det er fortsat mest sandsynligt, at danskerne ikke skal have betydeligt flere penge op af lommen, når de er nede at handle, da inflationen formentlig vil krybe tilbage under to procent, i takt med at verdensøkonomien kommer sig oven på coronakrisen, og energimarkederne normaliserer sig," siger Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, til DR.
FOA-formand Mona Striib er da heller ikke for alvor bekymret for reallønnen – endnu.
"Det Økonomiske Råd mener fortsat, at OK21 samlet set sikrer reallønnen. Men fortsætter prisstigningerne, især hvis det sker på almindelige fødevarer, så bliver jeg sgu bekymret. Det bliver man som FOA-formand, for prisstigninger rammer altid de lavestlønnede hårdest."
Find lønstigningen på dit eget løntrin i FOAs lønmagasiner