Offentligt ansattes løn skal granskes og kulegraves af en såkaldt ”lønstrukturkomité”, som regeringen netop har nedsat. Dermed indfrier regeringen det løfte, den fremsatte, da den greb ind i sygeplejerskernes strejke.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger da heller skjul på, at komitéen kommer til verden især for at kigge på de kvindedominerede, offentlige faggruppers løn.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at der er udfordringer med uligeløn i Danmark,” sagde han, da den nye komité og dens opgaver blev præsenteret.
Trædesten til bedre løn
Både økonomer, forskere og repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere har fået plads i komitéen. En af dem er FOAs formand Mona Striib, og hun betragter arbejdet i komitéen som en trædesten til en bedre løn for mange FOA-medlemmer.
”Vi er godt tilfredse med komitéens kommissorium, og det er derfor, jeg har en forhåbning om, at det også kan føre til et resultat. Jeg tror ikke på et kvikfix, hvor milliarderne bare flyder ind i den offentlige sektor, men har man sagt A, må man også sige B. Hvis arbejdet viser, hvor udfordringerne er, må man også medvirke til at løse dem.”
Mona Striib peger især på behovet for, at politikerne afsætter ekstra penge, som kan anvendes oveni overenskomstens ramme.
”De midler er en nødvendighed, ellers kan problemet med uligeløn ikke løses,” siger hun.
Læs også: Klumme: Lønkampen skal tages i fællesskab
To temaer i komitéens arbejde har særlig bevågenhed i FOA.
”Vi er meget optaget af selve løndannelsen, hvor vi for eksempel hellere ser, at lønnen stiger i kroner og øre end i procent. Derudover et det vigtigt for FOAs faggrupper, at vi får beskrevet den øgede uddannelsesdækning og opgavemængde og undersøgt, hvorfor lønnen ikke er fulgt med,” siger Mona Striib.
Godt tidspunkt til løsninger
Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet (FAOS), vurderer, at flere forhold giver gode odds for, at lønstrukturkomitéen og de efterfølgende OK-forhandlinger kan munde ud i løsninger.
”Set fra min stol ligger der et pres på systemet for at få løst nogle af de udfordringer med lønnen i den offentlige sektor, som har været kendt længe. Økonomien er god, der er tydelige frustrationer over lønnen hos store personalegrupper, og der mangler arbejdskraft. Det peger på, at tidspunktet er godt til at få lavet nogle løsninger, så man kan komme videre,” siger hun.
Nana Wesley Hansen er dog overbevist om, at der fortsat venter et langt sejt træk for de organisationer, der mener, at deres medlemmer er ramt af uligeløn.
”Problemerne løses ikke ved et trylleslag. Men måske kan komitéen lægge nogle spor for, hvordan der kan findes løsninger. Hvis OK24 skal ende med forlig og ikke konflikt, skal der være spor, der kan føre til et forhandlingsresultat, som de offentligt ansatte kan se sig selv i.”
En afgørende faktor, som ikke er nævnt i opgavebeskrivelsen for komitéen, er spørgsmålet om ekstra økonomi til at lave et eventuelt løft af lønnen, mener Nana Wesley Hansen.
”Derfor bliver det meget spændende at se, om komitéens rapport peger på udfordringer med lønnen nogle steder, og hvad eventuelle løsninger så kunne være.”
KL: Helikopter-syn skal skabe fælles platform
Michael Ziegler, der er borgmester i Høje-Taastrup og formand for løn- og personale-udvalget i Kommunernes Landsforening (KL) peger på, at hovedopgaven for komitéen bliver at skabe et fælles billede af de udfordringer den offentlige sektor har på lønområdet.
”Vi træder et skridt væk fra det, der sker i en konkret overenskomstforhandling, kommer op i helikopter-perspektiv og kan forhåbentlig se tingene i større sammenhænge. Vi bevæger os væk fra de klassiske forhandlingspositioner, og jeg tror, at vi kan skabe en fælles platform, der kan udgøre et godt grundlag for overenskomstforhandlingerne i 2024,” siger kommunernes repræsentant i komitéen.
KL vil gå fordomsfrit ind i arbejdet, og Michael Ziegler vil derfor ikke udtrykke forhånds-forventninger til, hvad der skal komme ud af det.
”Jeg vil ikke gisne om et muligt resultat, for mange synspunkter og balancer skal afvejes. Men for KL er vigtige aspekter rekruttering, forholdet til den private sektor og spørgsmålet om, hvordan lønniveauet skal være mellem de enkelte faggrupper. Tidshorisonten for arbejdet er også vigtig for os, for komitéens arbejde skal smitte af på OK2024.”
Afgørende med bred opbakning til komitéen
Michael Ziegler hæfter sig endvidere ved den brede enighed, der har været om at nedsætte komitéen.
”Der er opbakning hele vejen rundt til, at det er klogt, at vi får lavet dette arbejde, og det er helt afgørende. Ellers havde komitéen fået en svær gang på jord.”
Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren
Også Anders Kühnau, der er formand for regionernes lønnings- og takstnævn og Danske Regioners repræsentant i lønstrukturkomitéen, har positive forhåbninger til det kommende arbejde.
”Jeg forventer at deltage i et stort og vigtigt arbejde, og jeg ser frem til det. Vi er tilfredse med opgavebeskrivelsen i kommissoriet og vil nu i fællesskab med de andre deltagere komme frem til konklusioner, som vi kan bringe ind i fremtidens overenskomster,” skriver han i en mail til Fagbladet FOA.
Se hvem, der sidder i lønstrukturkomitéen og hvilke opgaver, komitéen skal løse.