“Jeg elsker mit job, men jeg har en følelse af at blive degraderet til en ‘omsorgsmaskine’. Det gør mig vred og utilfreds. Hvis det er fremtiden i ældreplejen, så bliver det ikke med mig om bord.”
Social- og sundhedsassistent Mona Jepsen var ærlig og kontant, da hun torsdag stod på scenen og talte direkte til ældreministeren og de omkring 500 øvrige deltagere på Ældretopmødet 2.0.
“Jeg hører, at vi som medarbejdere skal tale faget op - det skal vi også, for det er et spændende, udviklende og givende fag,” sagde Mona Jepsen og fortsatte:
“Men det er også politikernes ansvar. Vi har brug for ordentlige rammer, så vi kan sikre en høj faglig kvalitet. Politikerne skal lytte til os, der råber op. For det er ikke brok. Og vi skal huske, at så længe der er råb, er der også håb.”
Målet med topmødet er at skabe en ‘ny retning for ældreplejen’ - og mødets fokus var at følge op og udvikle videre på de mange forslag, der blev skabt på sidste års Ældretopmøde inden for temaer som rekruttering, samarbejde med pårørende og faglig ledelse.
Fra scenen lagde ingen af de fire værter bag topmødet - ældreministeriet, KL, FOA og Ældre Sagen - fingre imellem ældreplejens massive udfordringer, som både rammer medarbejdere, borgere og pårørende.
”Mange medarbejdere går hjem med dårlig samvittighed, og flere forlader faget. Vi skal finde ud af, hvordan vi sikrer en ældrepleje, hvor vi ikke er bange for den dag, hvor vi selv skal på plejehjem,” lød det blandt andet fra ældreminister Astrid Krag (S), der også gjorde det klart, at politikerne skal blive bedre til at lytte til medarbejderne og gennem tillid give dem mulighed for at skabe løsningerne.
Én af dem, der er træt af at gå på kompromis med sig selv og sin faglighed, er Mona Jepsen. Til Fagbladet FOA uddybede hun de frustrationer, hun luftede på scenen:
“Der er ikke tid til pauser og refleksioner, så når man kommer hjem, er man brugt. Men der er også andet i mit liv, som jeg skal have overskud til. Jeg er kommet frem til, at hvis det fortsætter som i dag, så bliver mine værdier udfordret for meget til, at jeg kan blive i det. Og det er ærgerligt, for faget rummer så meget godt, men rammerne er for dårlige.”
Mona Jepsen knytter derfor selvsagt håb til, at der kommer handling bag topmødets mange fine hensigtserklæringer.
”Vi er meget styret. Det skal vi væk fra, så vi får lov til at bruge vores faglighed. Og så skal vi have tid til omsorg. Tid til nærvær. Så tror jeg på, at det er det gode historier, som begynder at fylde, og som gør det attraktivt at søge ind i faget,” siger social- og sundhedsassistenten.
Og Mona Jepsen kan i hvert fald være sikker på, at hendes budskab gjorde indtryk. I sin afsluttende tale henvendte ældreminister Astrid Krag sig direkte til social- og sundhedsassistenten og takkede for hendes måde at tale på.
”Tak for din direkte tale. Du har stået på scenen i dag og talt om både at være stolt, være glad, føle sig skamfuld og have det dårligt. Og så sagde du noget, som er rigtig vigtigt: nemlig, at så længe der er råb, så er der håb. Og der vil jeg sige til alle jer, der sidder derude: råb videre. Råb sammen med os. Men vi skal også finde løsningerne sammen. Så i stedet for at råbe ad hinanden, så lad os råbe sammen,” lød det fra Astrid Krag.
Det skal være endegyldig slut med new public management, sagde Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen. Han bad derfor alle topmødets deltagere om at lægge hånden på hjertet og sige: 'jeg forsager new public management'.
Jørgen True
Minister fik FOA-medlemmers spørgsmål
Også en række andre FOA-medlemmer fik indirekte talt til ældreministeren. Det skete, da sektorformand i FOA, Torben Hollmann, undervejs fik anledning til at stille ældreministeren spørgsmål på vegne af Facebook-gruppen “sosu-assistenter og sosu-hjælpere støtter Sygeplejerskerne”.
Sektorformanden spurgte blandt andet, hvordan ældreministeren vil løse udfordringen med manglende personale. Et spørgsmål med to svar, lød det fra Astrid Krag:
”Det ene svar er at holde hånden under velfærden, så pengene følger med, når der kommer flere ældre, så man ikke skal løbe hurtigere og hurtigere. Det har vi forpligtet os til fra regeringens side. Det betyder ikke, at vi er i mål, det ved jeg godt,” sagde ministeren og fortsatte:
”Derfor er det andet svar også at sørge for, at vi bruger tiden på det rigtige. At man som medarbejder kan bruge tiden på det, der giver mening med ens faglighed i forhold til den ældre og ikke, hvad en ledelse kræver tjekkes af i nogle bokse og registreres og kontrolleres.”
Også de stramme kørelister i ældreplejen ønsker Astrid Krag et opgør med. Derfor håber hun, at flere kommuner vil skabe små, selvkørende teams i hjemmeplejen, fortalte hun:
”Her sidder medarbejderne sammen om en mindre gruppe borgere og ser på, hvad der giver mening for borgerne i dag, og afgør, hvem der gør hvad. Og så kan det der minuttyranni på kørelisterne godt gå ud og ligge sig.”