‘Varme hænder’ er et udtryk, man ofte hører inden for sundhedsområdet. Det slog for alvor igennem under overenskomstforhandlingerne i 2008 og er siden blevet brugt til at kæmpe for bedre normeringer i både dag- og døgninstitutioner.
Selvom udtrykket skal være et billede på omsorgen i pædagogik og pleje,finder social- og sundhedsassistent Julie Thorn udtrykket problematisk.
“Jeg synes, det er nedgørende at kalde os hænder. Der er ikke brug for flere hænder, der er brug for flere mennesker,” siger hun.
Julie Thorn mener, at der hersker et nedladende samfundssyn på social- og sundhedspersonalet. Mange opfatter det, som noget alle kan blive.
“Folk har tit sagt til mig, at de troede jeg ville noget med mit liv, for jeg er da så dygtig. Opfattelsen af os i samfundet, er sådan lidt: 'Kunne du ikke blive til mere',” siger hun.
Og billedet ‘varme hænder’ taler for hende direkte ind i den opfattelse. For alle har jo hænder. Men alle kan ikke blive gode social- og sundhedsmedarbejdere.
“Udtrykket taler ned til vores faglighed. Vi skal jo bruge meget mere end hænderne for at være gode medarbejdere. Hænderne er nærmest det mindst vigtige. Vi skal bruge vores hjerne, vores hjerte, vi skal bruge det hele,” siger hun.
Og det er ikke det eneste problem med udtrykket. Julie Thorn mener også, at det er forkert, hvis man kun kæmper for varme hænder. For der er ikke kun brug for kvantitet, der er også brug for kvalitet.
“Problemerne på sundhedsområdet bliver ikke kun løst ved, at der kommer flere af os,” siger hun og tilføjer: “Der er ikke kun brug for flere, der er også brug for, at vi bliver bedre. Uddannelserne skal være bedre.”
Julie Thorn er klar over, at sloganet ‘Flere varme hænder’ er lavet, fordi det skal være kort og catchy, men hun mener ikke, man kan koge så vigtigt et budskab ned på den måde.
“Med det ry, vi har i vores fag, er det endnu mere forkert. Forsimplingen er endnu værre for os."