Bedre mulighed for at specialisere sig. Mere nærvær i plejen. Tid til faglig sparring. Refleksion og udgangspunkt i borgerens behov og ikke kommunens økonomi.
Det er nogle af overskrifterne i de mange forslag, som deltagere på det meget omtalte Ældretopmøde torsdag fremlagde som løsning på de - kunne man forstå på deltagerne - mange udfordringer i ældreplejen.
Og mange af de forslag faldt i god jord hos Torben Hollmann, sektorformand i FOA og en af arrangørerne bag ældretopmødet:
”Jeg har en inderlig tro på, at vi med de her forslag kan skabe reel forandring for både medarbejdere, borgere og pårørende i ældreplejen. Ellers har vi spildt vores tid de seneste to dage. Der er opbakning fra alle parter om, at nu er det den her vej, vi går,” lød hans umiddelbare vurdering efter Ældretopmødet.
Læs også: Mona på topmøde: '10 år i ældreplejen har slidt på psyken'
Hans optimisme blev delt af sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), som konstaterede, at alle parter nu har forpligtet sig til, at topmødet bliver fulgt op af konkret handling til fordel for både borgere, pårørende og medarbejdere.
”Jeg har inviteret jer alle til opsamling på næste fredag, hvor vi aftaler en køreplan for, hvad gør vi herefter,” sagde ministeren henvendt til de øvrige værter, som ud over FOA også talte Ældre Sagen og Kommunernes Landsforening.
Slut med hjem som banegårde
At skabe langt bedre forudsætninger for relationsarbejde i plejen var det nok mest gennemgående tema i de mange forslag. Medarbejderen skal kende borgeren og omvendt.
Inden topmødets start havde FOA og Torben Hollmann betonet vigtigheden af, at personalet i ældreplejen kan sige en så simpel en sætning som ’vi ses i morgen’, når de forlader borgeren. Og det var en sætning, der havde indprentet sig hos Magnus Heunicke. I sin afsluttende tale sagde han, at det nu skal være slut med, at kommunerne gør ’borgernes hjem til banegårde’.
Læs også: Ansat på Kongsgården: ’Jeg sover ikke om natten og er tæt på at tude’
”En så grundlæggende sætning som ’vi ses i morgen’ hører man alt for sjældent i ældreplejen. Mange oplever deres hjem som en banegård, hvor der kommer nye ansigter ind hver eneste dag. Vi skal indføre nogle konkrete, mindre teams, der følger en mindre gruppe borgere,” sagde ministeren i sin afsluttende tale.
Flere konkrete forslag og idéer
En række øvrige temaer gik igen i flere af forslagene. Flere af dem kredsede om rekruttering og den store udfordring med at finde tilstrækkeligt kvalificeret personale. Her blev idéer som mere videreuddannelse og bedre mulighed for at specialisere sig nævnt som løsninger til at gøre faget mere attraktivt.
Flere talte om et - og kun ét - nationalt tilsyn, der i sit arbejde har en forebyggende tilgang, og som skal kunne tilkaldes af både arbejdsgiver, medarbejdere og pårørende, hvis man oplever udfordringer, eller hvis et plejehjem eller en hjemmeplejeenhed kort og godt bare har brug for at nye øjne på tingene.
Vigtigheden af tid til faglig sparring, refleksion og mere nærværende ledelse gik også igen, mens ønsket om at vise medarbejderne tillid ved at 'sætte dem fri' ligeledes var en gennemgående pointe. Samtidig blev samarbejdet med pårørende af flere omtalt som en udfordring, der skal løses ved i langt højere grad at tænke de pårørende ind som en ressource.
Endelig blev der også udtrykt bred enighed om, at visitationen skal tage udgangspunkt i borgerens behov og ikke kommunens økonomi.
Meget kan begynde i morgen
Ifølge sektorformand Torben Hollmann kan de forslag, der vedrører organisering af arbejdet, i princippet sættes i gang i morgen. Til gengæld vil arbejdet med for eksempel ny visitationspraksis tage længere tid. Første skridt bliver nu at finde forsøgskommuner, siger han.
”I dag er ældreplejen præget af stordrift, hvor der ikke er fokus på, hvad borgeren i virkeligheden har brug for. Derfor skal organiseringen og planlægningen af arbejdet ændres, og derfor skal vi finde kommuner, der har modet til allerede nu at begynde at arbejde på nye måder, der blandt andet gør det muligt for medarbejderne at sige ’vi ses i morgen’ til borgeren.”
”Men vi skal også være realistiske og sige, at vi ikke undgår at lave fejlskøn og forkerte modeller. Men jeg vil hellere lave fejl, end at vi kommer til se flere katastrofer, som vi har set,” siger Torben Hollmann med hentydning til TV 2-dokumentaren om svigt af ældre beboere.
Læs også: Psykolog: I årevis er ældreplejen blevet svigtet af tomme løfter
Han er samtidig bevidst om, at ældreområdet skal tilføres flere midler, hvis de mange gode hensigter skal gennemføres.
”Alt, vi har talt om, koster penge. Rekruttering, videreuddannelse, visitation med udgangspunkt i borgeren. Det er ikke gratis, så der er behov for en saltvandsindsprøjtning. Men hvis den ikke kommer, så tror jeg, at politikerne bliver straffet, for der er så stort fokus på ældreområdet og ønsket om at skabe bedre forhold. Jeg ved godt, at regeringen siger, at de har tilført penge. Det har de også, men det er for at holde det nuværende niveau, og det er ikke godt nok,” siger Torben Hollmann.