Læs udskrift af hele ’Færdigt Arbejde’ podcast-afsnittet om børns søvn
Jytte Jacobsen: Trætte børn er jo ikke glade børn. Man skal være udhvilet for at være sammen med andre børn, og få dagen til at fungere.
Du lytter til Færdigt Arbejde, Fagbladet FOAs podcast, med gode råd og faglig inspiration til dit arbejdsliv. Din vært er, Julie Bundgaard.
Julie Bundgaard: Må man vække et barn, der sover? Er det decideret skadeligt? Eller måske et sted midt imellem? Børns søvn kan vækkes stærke holdninger hos mange, og hvis du arbejder med små børn, så er der ret stor sandsynlighed for, at du måske også er stødt ind i uenigheder med forældrene. I en undersøgelse fra sidste år svarede mere end hvert fjerde FOA-medlem på det pædagogiske område i hvert fald, at børns søvn giver anledning til uoverensstemmelser med forældre.
Vi hørte Jytte Jacobsen sige, at trætte børn er ikke glade børn, og Jytte er dagplejer i Aarslev i Faaborg Midtfyn Kommune på 33. år, så jeg tænker, at Jytte har puttet flere børn end de fleste. Hun oplever, at børns søvn stadig kan skabe en uenighed med forældrene, og prøv lige at høre, hvordan hun arbejder med børns søvn her.
Jytte Jacobsen: Jeg har et barn i øjeblikket, som kom lidt sent op om morgenen, og kunne sove rigtig, rigtig længe hos mig. Og så havde svært ved at komme i seng om aftenen, og da storesøster skulle i skole, og spurgte forældrene, om jeg vil være med til at prøve at ændre på hendes døgnrytme, så putter jeg hende lidt tidligere, og tager hende lidt tidligere op, så hun kan sove om aftenen, og dermed komme tidligere op om morgenen, og komme frisk i dagplejen.
Som udgangspunkt synes jeg jo ikke, at børn skal vækkes, men store børn vil jeg godt vække, for at de får den her gode døgnrytme, og god dialog med forældre, og ærlighed. Det er alfa omega for, at vi kan få en god søvnrytme i gang, at man snakker om det.
Og jeg vil gerne hjælpe dem, hvis ikke det er for, at de kan få deres barn tidligere i seng, eller for, at de skal have noget aften selv, det er barnet, jeg tænker på. Hvis vi alle sammen vil det bedste for det barn, så skal det nok gå.
Julie Bundgaard: Ja, så lad os gå til dagens emne med den samme tilgang som Jytte, for selvfølgelig vil både fagfolk og forældre kun det bedste for barnet, også når det gælder deres søvnrutiner.
Og som altid, så samler vi en huskeliste med tips til dig, der lytter med i løbet af programmet. Og i dag, der vil jeg altså notere mig gode råd til, hvordan vi undgår, at der opstår uoverensstemmelser mellem forældre og de fagfolk, der passer og putter deres børn. Og i det hele taget, så glæder jeg mig til at blive lidt klogere på, hvad der er go og no-go i forhold til at pille ved børns søvn.
Og til at hjælpe mig med det, der har jeg selvfølgelig to gæster, som ved enormt meget om lige præcis de smås søvn, og det er nemlig dig, Sine Ditlev Bihlet. Du er sundhedsplejerske og stifter af Center for Børn og Unges Søvn og forfatter til bogen Tryg Søvn og foredragsholder om præcis samme emne.
Og også velkommen til dig, Sarah Aaby. Du er leder af Vuggestuen Villa Furesø i Virum, hvor I har ændret jeres søvnpolitik til en lidt mere fleksibel en af slagsen, og det skal vi nok dykke meget mere ned i. For nu vil jeg bare byde jer begge to velkommen til Færdigt Arbejde.
Nu er jeg jo selv forælder, og selvom det er en del år siden, at mine børn sov til middag, så kan jeg sagtens huske, hvor meget de her søvnrutiner, de kunne fylde i ens liv. Og derfor også meget nemt ligesom kunne blive et lidt betændt emne, hvis nu ens barn ikke havde fået sovet til middag i institutionen, eller havde sovet for længe, og så kunne han/ hun overhovedet ikke sove om aftenen.
Og som jeg nævnte i starten, så er der tilsyneladende også en del af FOAs medlemmer, som oplever, at især det her omkring børns søvn, det er altså dér, der kan opstå gnidninger i kommunikationen med forældrene. Så inden I to skal gøre mig og lytterne meget klogere på børns søvn, og søvnpolitikker, og strategier, og alt muligt, så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre jer ad, hvorfor tror I, at lige præcis det her med børns søvn kan være så betændt et emne?
Sine Ditlev Bihlet: Jamen altså, jeg tænker først og fremmest, at det er fordi man selv som forælder, de har ramt på sin egen søvn. Og allerede der kan der jo opstå noget konflikt, som man faktisk ikke selv sådan helt kan være helt klar i spyttet, og at man også bliver ramt på sin koncentration, og empati, og det hele. Så det kan også gøre, at man er måske lidt mere konfliktopsøgende. Altså for at være helt ærlig.
Julie Bundgaard: Man er lidt mere flosset i kanten.
Sine Ditlev Bihlet: Ja, det er klart.
Julie Bundgaard: Ja, hvis man er børns forældre, tror vi mange, der kan slå under på.
Sine Ditlev Bihlet: Fuldstændig. Så det tænker jeg også er en ret stor årsag til det, som vi ved, at det er sådan, at man som småbørnsforældre faktisk sover mindre. Så det ved vi. Sådan er det. Så tænker jeg også, at det kan være fordi, at ligesom at man i daginstitutioner, og i dagplejere har en interesse for, at barnet har det godt, så har man det jo også som forældre, at barnet skal trives og have det godt. Og derved er forældrene jo selvfølgelig bare det allerbedste for deres børn. Derfor fylder det faktisk ekstremt meget, og noget af det, der fylder allermest i familier, det er søvn.
Julie Bundgaard: Ja, fordi der også er et eller andet form for usynlige forventningspres omkring det her med søvnen. Det ligesom også signalerer, at man er en god forælder, hvis ens barn sover godt og er mæt.
Sine Ditlev Bihlet: Ja, lige præcis. Og der er søvn meget kompleks. Det handler også rigtig meget om, hvad det er for et barn, der er kommet ud fra starten af. Der er altså noget, der er givet i starten. Så det er ikke altid forældrenes skyld eller fortjeneste, hvis man har et barn, der sover godt eller dårligt.
Julie Bundgaard: Og Sarah, når du står nede i din vuggestue, hvordan oplever du det så? Altså, hvorfor tror du, at det her kan være et meget ømt punkt?
Sarah Aaby: Jeg tror bl.a., som Sine siger, at det er dermed, at der er rigtig mange ting, som er givet på forhånd, som vi ikke nødvendigvis kan pille ved, men der er også en stor del af det, som er belagt med myter og fornemmelser og ammestuehistorie, som vi bliver nødt til at udfordre, og som vi bliver nødt til at kigge ind i forskning på.
Hvorfor beror vi på den her antagelse om, at vi ikke må vække børn, eller at det er godt for dem at sove lige så længe, de kan, og alle de her grundlæggende ting. Og dem tror jeg er med til de her ammestuehistorie- og fortællinger og pædagoger, der ikke er blevet uddannet siden krigens tid. Altså, at vi ikke får det udfordret, og det giver anledning til konflikt.
Julie Bundgaard: Så det er en kombination af, at der er nogle trætte forældre, der måske nogle lidt forældede ammestueråd, som nogen stadigvæk kører lidt efter. Så det er de ting, vi ligesom skal have til at mødes et eller andet sted i midten. Signe, du uddanner jo fagfolk i børn og unges søvn, og nu hører vi Sarah sige, at der er nogle lidt forældede holdninger nogle steder. Altså, er der mangel på viden og nuancer ude i faget inden for lige præcis det her område?
Sine Ditlev Bihlet: Ja, altså helt klart, ja. Der er så meget mangel på viden, og det kan jeg jo starte med at sige i forhold til min egen uddannelse som sundhedsplejerske, at der havde vi måske en dag med fire timers undervisning i børn og ungesøvn. Og det er slet ikke nok, for det er det, der fylder som det næste efter ammeopstart for de små børn, og det er noget af det, der vælter frem på skolebørns undersøgelser og ungesøvn også. Det er noget, vi kommer til at koncentrere os rigtig meget om i fremtiden. I forhold til pædagoger og dagplejere, så ligger det faktisk ikke som en del af uddannelsen. Det er noget, der er erfaringsbaseret i praktikken, og der er ikke noget galt i erfaring. Vi bruger alle sammen vores erfaring, men det skal helst være best practice. Og det er vigtigt, at det er den fortælling, vi giver hinanden videre, hvad er best practice med vores udgangspunkt i, at vi så samtidig tager den forskning, vi har i dag, og der er vi trods alt blevet klogere egentlig for hver dag, der går. Og det er jo også det, den verden, vi lever i. Vi drøner det ud af med viden, og den skal vi altså være gode til at hente ind som fagpersoner, fordi forældrene har den nærmest nogle gange før os.
Julie Bundgaard: Ja, og lad os blive lidt i det her med forskningen, for hvad siger den så? Hvis vi lige kigger først på, hvor vigtig er børns søvn ifølge forskningen?
Sine Ditlev Bihlet: Det ved vi er sindssygt vigtigt. Vi ved, at det er ligesom med at drikke et basalt behov, der skal opfyldes. Vi ved, det har indflydelse på barnets immunforsvaret, væksten, barnets koncentrationsevne, altså generelt trivsel egentlig. Det har indflydelse på, hvordan hele familien har det, og især mor. Så det er som sådan indflydelse på det hele. Derfor handler det om, at vi ved, at søvn er vigtigt, men vi ved ikke så meget om præcist, hvad det er, der så får søvnen til at virke, som det eneste rigtige for alle.
Julie Bundgaard: Hvad siger den nyeste forskning så inden for børns søvn?
Sarah Aaby: Noget af det mest banebrydende i hvert fald for os var meget den der med, at det er ikke farligt at vække børn. Altså hvor netop de der gamle erfaringer, vi bygger alle tilgangen på, den blev i hvert fald udfordret der, for jeg sad også med nogle pædagoger, som var ret overbeviste om, at det var næsten skadeligt at vække et barn. Og der blev vi i hvert fald i kollega-flokken udfordret på at tage fat i det der med, at vi må gerne vække børn, men de skal have sovet nok, og vi skal kigge på deres søvnmønster generelt. Hvordan hænger det sammen derhjemme, hvordan hænger det sammen nede hos os? Og det holistiske perspektiv, det skal vi understøtte hinanden i, og så skal vi ikke være så bange for, om vi vækker børn et kvarter før de vågner eller ej, så længe de får sovet nok.
Julie Bundgaard: Jamen så lad os prøve at kigge lidt mere på, hvordan en fleksibel søvnpolitik kan se ud. Lad os prøve at blive lidt konkrete på, hvordan vi sætter de bedst mulige rammer for børnenes søvn. Det er det, vi kalder for søvnpolitiker og de kan jo ligesom variere lidt fra institution til institution. Sarah, jeg ved, at I har lavet jeres søvnpolitik om til sådan en mere fleksibel en af slagsen. Hvad var det egentlig, der gjorde, at I startede med at lave jeres søvnpolitik om?
Sarah Aaby: Jamen at min ledelsesstil passer meget dårligt til sådan nogle rigide, en-til-en sort-hvid holdning. Det synes jeg ikke fordrer nogle særlige gode løsninger med plads til udvikling.
Julie Bundgaard: Så hvis man skal kigge sådan konkret på jeres søvnpolitik nu, hvordan ser den så ud?
Sarah Aaby: Nu ser den mere ud som om, eller så er det mere et tiltag, der hedder, at vi vækker børn, men kun når de har behov for det. Og vi har en politik om, at børn skal sove det, de har brug for. Og det er en forståelse af, at brug for, det er i et heltidsperspektiv. I vores gamle politik stod der meget sådan noget med, at hvis man oplevede udfordringer, så måtte man ligesom søge hjælp hos sin sundhedsplejerske. Og ellers måtte man kontakte kommunen, og der var noget materiale på kommunens hjemmeside. Og der bliver vi lige nødt til at gå et par skridt tilbage og sige, at hvis man oplever udfordringer omkring ens barns søvn, så starter man lige med at tage en dialog med de pædagoger, der er sammen med ens barn hver dag på stuen. Og så derefter, så tager man fat i ledelsen. Og så sender vi selvfølgelig også en anbefaling videre til, at man også tager en snak med sin sundhedsplejerske, hvis man har behov for det.
Så står der tidligere, at vi opfordrer til, at man har nogle klare putte-ritualer, inden man starter i vuggestuen. Det lægger vi stadig op til, at man gør nu, at man har et fokus på det, inden man starter, så vel at man kan føre dem med over i vuggestuen og få en nemmere overgang som barn.
Julie Bundgaard: Jeg har et eksempel fra mit eget liv med min søn, som da han startede i vuggestuen, der sov han om formiddagen og om eftermiddagen. Og han sov overhovedet ikke der, hvor alle de andre sov midt på dagen. Og der blev brugt argumenter, som at han går glip af en masse socialt, fordi han sov, når de andre er vågne, og han er det eneste barn, der er vågen, når de andre sover. Hvis nu det havde været nede i din institution, Sarah, hvordan havde du så mødt mig i den situation i dag?
Sarah Aaby: Jeg vil sige, til at starte med, så har vi jo en snak om, hvor gammel er dit barn? Og det har meget skulle have sagt, hvor møder vi dem henne? Hvad er det for nogle krav, vi stiller til dem? Og jeg vil også prøve at fortælle dig som forældre, at vi altid ligger ud med at overtage de søvnvaner, I har med hjemmefra, når vi starter. Men at der ofte sker en ændring, fordi aktivitetsniveauet er et andet, og vi tilbyder nogle andre ting i løbet af en hverdag. Der kommer nok også til at være noget reaktion på opstart i vuggestue, og at vi skal have en snak løbende om, når det ændrer sig. For det gør det så hurtigt. Det er lige før, man rammer en ferie, når man er startet, og så har der været sygdom, og det ene med det andet. Så den der start i de første tre måneder, hvor vi virkelig har et ansvar over for hinanden, i at få fuldt op på, hvordan går det med den der søvn derhjemme? Hvad er det for nogle muligheder? Hvornår kan vi skubbe den lidt? Hvornår kan vi være med? Fordi jeg synes egentlig, at argumentationen om, at der også er noget socialt, og at der er noget normering, som er bedre i de der formiddagstimer, den er egentlig oprigtig nok, men det skal ikke være med argumentationen om, at man kan ramme en rytme ligesom alle de andre. De skal have deres egen soverytme, så længe de har brug for det.
Julie Bundgaard: Jeg tænker også, at et andet dilemma, som ofte er center i de her søvndiskussioner, vi har allerede været lidt inde omkring det, det her med at afbryde børns søvn. Og hvad er egentlig det endelige svar på det sigende? Må man? Det må du vide med forskningen i baghånden.
Sine Ditlev Bihlet: Ja, og det kan jeg sige helt klart og tydeligt, at det må man godt. Og der er der ikke noget, forskningen tyder på, at man ikke må. Det er fordi, at vi har en anden viden i dag om søvn. Vi har noget mere viden omkring søvnfysiologi, end vi havde dengang, hvor der måske blev lavet de her meget stramme søvnpolitikker i mange daginstitutioner. Den viden, der var i forhold til det her med at vække, at man ikke måtte vække børn, det var også fordi, at man forstod på det tidspunkt, søvnfysiologi og den måde, søvn er bygget op på, på en anden måde. Man troede simpelthen på, at den dybe søvn, den kom meget senere, end den egentlig reelt gør for de her børn, for de får en dyb søvn allerede efter 10-20 minutter. Så man må godt vække børn. Men der er jo altid et men, for det er jo af hensyntagen til barnet og familien, daginstitutionen, det hele vejen rundt. For det handler egentlig bare, og nu laver jeg situationstegn, om at snakke sammen om, okay, det fungerer ikke hjemme hos os, det fungerer ikke nede i institutionen, hvad gør vi? Det er måske to ud af de 10 eller 12 børn, der måske er, fordi de allerfleste børn, de vil have en hel gennemsnitlig søvnstruktur, søvnbehov, søvnrytme. Så man kan sagtens have en søvnpolitik, hvor der er en ramme, men hvor der er en fleksibilitet i den ramme.
Julie Bundgaard: I har nævnt det begge to, samtalen, samarbejdet med forældrene, det er supervigtigt, når vi skal hjælpe børnene på vej til et godt søvnmønster. Men jeg tænker bare, at når det også er sådan en øm tå og så ømt et emne, så kan man også hurtigt gå hen og blive lidt konfliktsky, fordi man ikke rigtig har lyst til at komme til at træde yderligere over de her ømme tæer for nu at blive i det billede. Så hvordan starter man den dialog, som I siger er så vigtig? Hvordan skal man tage fat på den?
Sine Ditlev Bihlet: Det er nok som fagperson, fordi man måske kan være konfliktsky, men måske også fordi man kan mangle argumentation bag, hvorfor er det, at vi har den her holdning, hvorfor er det, vi skal gøre sådan. Og det er jo hele videns delen her, som snakket om tidligere, der måske godt kan mangle nogle steder i forhold til at turde og gå ind og tage en dialog faktisk. Fordi man kan ikke tage en dialog, hvis man ikke rigtig ved, hvordan man skal argumentere. Og så kan man jo selvfølgelig også arbejde en masse omkring, hvordan man arbejder med forældresamarbejde. Det er jo mindst lige så vigtigt. Men jeg tænker faktisk, at det er rigtig meget det, det handler om.
Julie Bundgaard: Sine, når du har været ude og holde foredrag, så har du også oplevet, at når det går helt galt i kommunikationen mellem forældre og institution, så kan det sådan lidt ende der, hvor forældrene og fagfolkene ligesom stiller sig på hver sin side, og forældrene tænker ligesom, nej, de vil ikke vække mit barn, fordi de vil hellere holde deres pause, og fagfolkene står på den anden side og siger, nej, det er bare fordi, at de vil have en friaften, så skal vi til at vække deres barn, og så videre, så videre. Hvordan kan man undgå, at det ligesom bliver sådan en meget to-lejre, man stiller sig i?
Sine Ditlev Bihlet: Det er jo igen, nu vender vi tilbage til den her dialog, vi vender tilbage til samarbejde. Lige værd alle vil barnet det bedste. Vi skal ikke stå i hver vores lejr. Vi har barnet inde i midten. Vi bliver nødt til at arbejde rundt omkring barnet.
Sarah Aaby: Jeg tænker også rigtig meget af det, som giver god mening i forhold til at lykkes med de der knudesamarbejder, eller der, hvor vi ikke er enige. Det er det fælles udgangspunkt. At have et fælles sprog. Vi havde bestilt Sine til at komme og fortælle personalegruppen omkring søvn, så vi kunne blive enige, men vurderede ret hurtigt, at det skal forældrene selvfølgelig have samme muligheder for at deltage ind i.
Så hvis vi lige skal holde hinanden op på det der fælles sprog, vi skaber, så bliver vi nødt til at have et fælles udgangspunkt. Det er meget nemmere, hvis man får en neutral person ind.
Sine Ditlev Bihlet: Jeg tænker, at det er en super vigtig pointe, fordi jeg oplever, at rigtig mange daginstitutioner har de her lidt stramme søvnpolitikere, men de har alligevel den fleksibilitet alligevel i hverdagen. Det er jo egentlig mærkeligt, og det er jo fordi, der ikke rigtig er blevet opdateret. Så er der noget personale, der arbejder med den her fleksibilitet, og nogen andre, der måske ikke gør. Så kan jeg godt forstå, at det bliver svært, både som forældre i gruppen, men også i faggruppen.
Julie Bundgaard: Jeg noterer på min lille huskeliste, så den er galt. Hvilke råd kan man ellers som fagperson give til forældrene, der måske bøvler med putningen derhjemme, eller søvnmønstret i det hele taget? Hvad er der af gode råd at give?
Sarah Aaby: Inddrag de pædagoger, der dagligt har med jeres børn at gøre. Inddrag dem i at det er svært. Være med til at starte den dialog, som vi så kraftigt opfordrer til på begge sider af bordet her. Få sagt det højt italesætte.
Sine Ditlev Bihlet: Ja, og jeg tænker også, at det er der, man kan sige, at det kan være rart som pædagog eller fagperson i en vuggestue eller dagpleje, at have nogle værktøjer, man ikke egentlig bare går ind i, at det er fordi, du gør det forkert, når det er, du putter om aftenen. Og det er jo igen det her med at kigge på det hele billede. Er der nok sovetimer? Er der nok vågentimer? Og så selvfølgelig også at have noget viden omkring, og nu spørger du om et helt konkret værktøj, det handler rigtig meget om at arbejde med forudsigelighed og tydelighed og helt faste rammer. Det fungerer alle børn rigtig godt i. Der skal være en tydelighed, og det her med at arbejde med ritualer, det er noget, der virker rigtig godt til de her småbørn og storebørn i øvrigt.
Julie Bundgaard: Skal man hjælpe lidt på vej som fagperson og sige sådan, hey, vi ved godt, at det ikke altid sådan her, det spiller.
Sarah Aaby: Helt sikkert er det en opfordring til, at fagpersonalet lige minder om, at om en måned ser det anderledes ud. Altså, det ændrer sig så hurtigt. Det er også derfor, at det forventer og kræver en afregning ved kasse 1 ret hurtigt. Vi kan ikke vente på, at vi kan holde et møde om en måned. Vi bliver nødt til at have dialogen nu her, fordi den her uge, at vi sover dårligt, eller endnu dårligere end vi plejer. Så det er et krav til, at dialogen skal være der hele tiden.
Julie Bundgaard: Og lad os blive lidt ved de der værktøj, eller den der værktøjskasse, fordi hvis man nu arbejder i en daginstitution, hvor man netop putter børn til middagslur, men det måske er lidt længe siden, at man sidst har siddet på skolebænken, og måske savner noget viden på det her område, som ikke bare er bygget på ens egen erfaring. Hvor kan man så finde den viden hen?
Sine Ditlev Bihlet: Jamen altså, det er jo dejligt, at jeg kan lige sige lidt omkring det, fordi jeg sammen med min kollega Karen Kildahl, som er jordemor, har udviklet en uddannelse i børn og ungesøvn. Og det er henvendt til sundhedsplejersker, pædagoger, dagplejere, skolelærer, sygeplejersker, psykologer, fagfolk, der arbejder med børn og ungesøvn. Og det har vi gjort, fordi jeg nu efterhånden igennem 5 år, der har arbejdet med det her, har fået så mange henvendelser på, hvorfor er der ikke noget uddannelse i det. Men ellers så handler det måske om, ligesom du siger at få én ind, der kan holde foredrag for personalegruppen, for forældregruppen, eller sammen, som vi gjorde, hvor man har det samme grundlag for at tage udgangspunkt i.
Julie Bundgaard: Vi er så småt ved at nå til vejs ende med dagens program, men vi skal selvfølgelig lige have vores huskeliste samlet sammen. En opsummering af de bedste råd fra dagens program. Og jeg har noteret mig følgende. Altså, at man skal starte med at se et barns søvn som en helhed. Ikke kun noget, der lige foregår nede i institutionen. Det er noget, der foregår 24 timer døgnet rundt, og derfor er dialogen med personale eller fagfolk og forældrene sindssygt vigtig.
Så har jeg også noteret mig lidt omkring forskningen. At der altså ikke er nogen børn, der tager skade af, at man vækker dem. Men, at det selvfølgelig ikke skal være uden grund. Det er ret vigtigt at skrive sig bag øret. Så var der også det her med, at både forældre, pædagoger og andre, der arbejder med børns søvn, sætter barnet i centrum. Vi vil alle sammen det bedste for barnet. Det er det, der skal være vores fælles udgangspunkt. At det er der, vi starter, så man ikke stiller sig i hver sin lejr. Og så det her med viden. Som du nævnte, Sine. Søg viden. Og opsøg den eventuelt en, som dig er ud til at give et foredrag, så man også har et fælles fodslag at gå ud fra.
Sine Ditlev Bihlet: Der har man jo opgave selv som fagperson at undersøge det område. Man er jo velkommen til at gå ind og kigge hos os. Men der vil også være i kommunerne sundhedsplejersker, der sidder måske med en ressource i det her, som man måske kan trække på.
Julie Bundgaard: Og måske i det hele taget ikke være så bange for at snakke om søvnpolitikker og snakke med forældrene, så man får den her dialog op at stå, inden det kommer til at køre i klinsch.
Sarah Aaby: Ja, og så vide, at det her jo ikke er noget, der er løst i morgen. Det ved vi jo godt. Og det er jo også derfor, som du sagde til at starte med, at det her er noget, jeg kan da også mærke min puls, pumper ved at snakke om det her, at de skal ud. Det er svært, når vi skal til at gøre noget andet end det vi plejer. Så det er ikke bare noget, der er løst. Men det er vigtigt lige at åbne perspektivet og sige, okay, nu ved vi noget andet i dag. Det kan godt være, vi har gjort noget andet dengang. Det må vi så tage på vores karpe. Der er ikke noget at gøre ved det. Og så går vi lige en ny vej.
Julie Bundgaard: Jamen, jeg er i hvert fald blevet meget, meget klogere, kan jeg godt hilse at sige. Og jeg vil i øvrigt også lige sige, at hvis man vil søge mere viden, så er der jo altså Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og man kan også læse bogen Sunde Børn til forældre med børn i 0-2-årsalderen. Gratis bog, hvor der er rigtig gode råd til den gode søvn for de lille børn. Til sidst så vil jeg sådan set bare sige tusind tak, fordi I kom og gjorde mig og alle lytterne klogere på det her emne.
Sine Ditlev Bihlet sundhedsplejerske og stifter af Center for Børn og Unges Søvn og forfatter til bogen Tryg Søvn. Og dig, Sarah Aaby, leder af Vuggestuen Villa Furesø i Virum.
Mit navn er Julie Bundgaard, og du har lyttet til Færdigt Arbejde. Husk, at du kan finde flere episoder af FOAs podcast med gode råd og faglige inspiration til dit arbejdsliv, der hvor du plejer at lytte til podcast. Har du ris eller ros eller måske en god idé eller et godt emne, som vi skal kigge på i en kommende episode, så skriv endelig til os på
fagbladetfoa@foa.dk.
Tak skal I have, og tak fordi I kom.