Medarbejderne kan vælge, om de vil fordele arbejdet over fire
eller fem dage, og om de vil arbejde hver anden eller hver
tredje weekend.
Den fleksible planlægning betyder også, at det er muligt at få en fridag, når man har brug for det.
Desuden kan man forskyde arbejdsdagen med et par timer, eksempelvis
fra 10-17 eller møde 8.30 i stedet for 7.00.
Når man skruer op for selvbestemmelse og medindflydelse, vil vagtplanerne blive mere individuelle. Omvendt er det vores erfaring, at de mange forskellige ønsker som regel går op i en højere enhed.
Vi har for eksempel en medarbejder, der møder fra 10-17 om torsdagen, og tilfældigvis har vi to borgere, som helst vil have et bad op ad dagen,
så på den måde går det ofte op.