Annonce

Fagbladet FOAs podcast Færdigt Arbejde om fleksibel arbejdstid

Podcast

Har du også lyst til mere frihed og fleksibilitet i arbejdslivet? Lyt til, hvordan det kan lykkes


Rundt om i landet bliver der eksperimenteret med at gentænke den traditionelle arbejdsuge med fem arbejdsdage. Det gælder også på plejehjem, daginstitutioner og andre arbejdspladser, hvor vagtplaner skal gå op med borgernes behov. I det nye afsnit af podcasten ’Færdigt Arbejde’ kan du høre om erfaringer med at inddrage medarbejdernes ønsker.

Annonce

Prøv noget af og se, hvordan det fungerer. Det er budskabet i dette afsnit af Fagbladet FOAs podcast ’Færdigt Arbejde’, som denne gang handler om det fleksible arbejdsliv. Lyt med, hvis du vil høre, hvordan du kan få mere indflydelse på, hvordan arbejdet kan passe sammen med din livssituation. Grafisk team, FOA Kommunikation

Af Merete Nielsen
Journalist

Annonce

”Hop ud i det og prøv det af.”

Det er budskabet fra Cecilie Lodbjerg Nielsen, der er pædagogisk assistent i Børnehuset Cassiopeia i Gentofte Kommune. Hun har i en periode arbejdet fire dage om ugen i stedet for fem og synes, at det gav mere arbejdsglæde og tid til fordybelse.

Lyt til alle podcastafsnittene her.

Cecilie Lodbjerg Nielsen medvirker i det nye afsnit af Fagbladet FOAs podcast ’Færdigt Arbejde’, som denne gang ser på tendensen, der breder sig på arbejdspladserne – at eksperimentere med nye måder at sammensætte skemaerne på og give medarbejderne med indflydelse på, hvornår og hvor de lægger deres arbejdstimer.

Hvad passer i dit liv?

I podcasten medvirker også Tina Wils, som er chef for Sundhed og Omsorg i Egedal Kommune, hvor man siden 2019 har arbejdet med en fleksibel arbejdsplads med det formål at blive bedre til at rekruttere og fastholde medarbejdere. 

”Da vi begyndte at dykke ned i det, fik vi mange tilbagemeldinger, som handlede om et ønske om en større grad af fleksibilitet i sit arbejdsliv. Og det gør man jo, fordi man lever sit liv på mange forskellige måder, og man går igennem mange forskellige livsfaser,” siger Tina Wils. 

Arbejd med mindsettet

Paula Guerrero Mieres, der er leder af børnehusene Cassiopeia, Egegården og Vangede Børnehus i Gentofte Kommune, har også gjort sig erfaringer med at se på en vagtplan med nye øjne. Hun mener, at det i høj grad handler om at gøre op med det mindset, der har eksisteret i mange år.

”Hvordan kan det være, at vi tænker, at man skal organisere sig på samme måde i en daginstitution, som vi har gjort i 50 år? Hvorfor tror vi, at alle skal have en åbner- og en lukkevagt og nogle mellemvagter? Det er noget fis, for vi er jo forskellige og er i forskellige faser i livet. Nogle mennesker vil rigtig gerne arbejde mange timer på en dag og have mere frihed i den anden ende. Og andre vil gerne have en mere klassisk fordeling. Så det er det, vi prøver at tilstræbe.”

I podcasten er der også gode råd til dig, der måske har lyst til at få mere fleksibilitet ind i din hverdag.

Hør flere afsnit af podcasten ’Færdigt Arbejde’

Her kan du finde flere afsnit af Fagbladet FOAs podcast ’Færdigt Arbejde’. Hvis du trykker på ’følg’ eller ’abonnér’ i podcast-afspilleren, får du en besked, hver gang der kommer et nyt afsnit.

Her finder du podcasten

En podcast er en radioudsendelse, du kan høre, når du har lyst.
Man kan lytte til podcast på mobiltelefonen, på en tablet eller på computeren.
Du kan trykke play på afspilleren, der følger med denne artikel, og høre afsnittet om fleksibelt arbejdsliv.

Men du kan også finde afsnittet – og alle andre afsnit af ’Færdigt arbejde’ – hvis du har et program, for eksempel på telefonen, der kan afspille podcasts.

Har du en iPhone, kan du typisk finde appen ’Podcasts’, som er installeret fra start. Her skal du blot søge på ’Færdigt arbejde’. Så kommer alle afsnit frem, med det nyeste øverst.

Hvis du har en Android-mobiltelefon, kan du for eksempel hente appen Podimo eller appen Spotify. Hvis du trykker på abonnér i podcast-afspilleren, får du en besked, hver gang der er et nyt afsnit.

Lyt til afsnittet – eller tidligere episoder – på alle gængse podcastplatforme, f.eks.:

Apple Podcast

Spotify

Google Podcast

Spreaker
+

Læs udskrift af hele ’Færdigt Arbejde’ podcast-afsnittet om fleksibel arbejdstid

Cecilie Lodbjerg Nielsen: Så synes jeg egentlig bare, at man skal hoppe ud i det, fordi det er en fed måde at arbejde på.
 
Du lytter til Færdigt Arbejde, Fagbladet FOAs podcast med gode råd og faglig inspiration til dit arbejdsliv. Din vært er, Julie Bundgaard.
 
Julie Bundgaard: De fleste af os har sikkert hørt om det, og måske så har du endda overvejet at prøve det. Fire dages arbejdsuge, eller i hvert fald mere fleksible arbejdsforhold. I 20 af de 98 kommuner, som vi har her i Kongeriget, der gentænker man netop nu den traditionelle arbejdsuge med 5 arbejdsdage. Og faktisk er det ikke bare fleksible arbejdstider, men i det hele taget et mere fleksibelt arbejdsliv, der bliver eksperimenteret med i de her år. Alt fra skæve arbejdsrytmer, hjemmearbejde eller afsat tid til fordybelse er også kastet op i luften til en genovervejelse. Men alt imens det lyder skønt med mere indflydelse på arbejdsdagen, ja, så er der altså også dem, der siger pænt nej tak til en arbejdsuge fordelt på færre dage. 

Netop fordi de er bekymret for, hvad længere arbejdsdage gør ved krop, sind og familieliv. Så lad os lige høre lidt flere overvejelser fra en af dem, der har prøvet begge dele. Det har Cecilie Lodbjerg Nielsen, der arbejder som pædagogisk assistent i børnehuset Cassiopeia på snart tredje år. Efter en prøveperiode med fire dage arbejdsuge, så valgte Cecilie og flere af hendes kollegaer at fortsætte på den fleksible ordning. Hun deler hendes erfaring med os her.
 
Cecilie Lodbjerg Nielsen: Jeg synes ikke, der var nogen ulemper ved det. Jeg synes bare, det var fedt. Arbejdsglæde, det gav det med de kollegaer, vi havde. Det var bare det der med, at man kunne planlægge nogle flere ting. Når man åbnede, så var der altid fire åbnere. Og så var der ligesom tid til at gøre de praktiske ting. Og det gjorde bare meget. For mig var det ikke et stort problem at have de der lange arbejdsdage. Fordi når vi er på arbejde, så er vi der alligevel. Og så giver det jo bare, altså man er jo bare en time i hver ende. 

Jeg er blevet nødt til at stoppe på fire-dags-arbejdsdagen, fordi mig og mine børns far gik fra hinanden. Så derfor så kunne jeg desværre ikke få det til at hænge sammen. Jeg vil helt gerne tilbage på det her fleksible arbejdstid. Jeg synes virkelig, det er en fed måde at arbejde på. Altså jeg synes helt klart, at man skal starte måske med sådan en prøveperiode. Og så kan man efter det, så kan man jo prøve at se, om det hænger sammen både for en selv, men også på privatlivet. Og hvis man så gør det, så synes jeg egentlig bare, man skal hoppe ud i det, fordi det er en fed måde at arbejde på. 

Julie Bundgaard: Ja, Cecilie Nielsen her, hun er altså overvejende positiv, når man spørger hende om, hvordan det er at have et mere fleksibelt arbejdsliv. Men giver en kortere arbejdsuge med lidt længere arbejdsdage virkelig mening? Også når ens arbejdsdag ikke kun foregår bag et skrivebord? Det taler jeg med mine to gæster om i dagens program, hvor vi altså bliver meget klogere på, hvordan et fleksibelt arbejdsliv egentlig ser ud. 
Og jeg samler alle de gode råd og erfaringer, der kan klæde dig godt på, hvis du altså er nysgerrig på, hvordan du kan få mere fleksibilitet ind i din arbejdsdag. Det hele samler jeg på en huskeliste, og som sædvanlig, så får jeg kyndig vejledning fra mine to gæster til at udvælge de gode råd, der skal med på huskelisten. 
 
Og i dag er jeg flankeret af Tina Wils. Du er chef for sundhed og omsorg i Egedal Kommune. Og her har man altså siden 2019 arbejdet med en fleksibel arbejdsplads og de dertil hørende fleksible arbejdstider. Og det gælder altså ansatte af alt fra rådhus til ældreplejen. Og ved siden af dig, der sidder du, Paula Guerrero Mieres, leder af børnehusene Cassiopeia, Egegården og Vangede børnehus, som alle sammen ligger i Gentofte Kommune. Som jo er en af de her kommuner, hvor I har fået mulighed for at eksperimentere med en fleksibel arbejdsuge. Som eksempelvis den med fire arbejdsdage i stedet for fem. Huskelisten vender vi tilbage til lidt senere i programmet. Velkommen til Færdigt Arbejde. 

Lad os starte med at kigge lidt på, hvad et fleksibelt arbejdsliv egentlig sådan kan indebære. Det er jo stadigvæk ret nyt, det her med fleksibel arbejdstid. Så lad os først lige få det gjort helt klart. Hvordan ser denne her fleksibilitet egentlig ud? Altså sådan helt konkret ude på arbejdspladserne. Jeg forestiller mig, at det er lidt forskelligt fra rådhuset til plejehjemmet for eksempel. Tina, hvordan ser det ud ude hos jer? 

Tina Wils: Jamen altså, det ser jo ud på rigtig, rigtig mange forskellige måder. Som du selv siger, så er det jo meget forskelligt, hvad man kan, hvis man sidder på rådhuset primært og har skrivebordsarbejde mange møder i løbet af en dag. 
 
Og så hvis man går ud på et plejecenter, en eller anden hjemmeplejegruppe eller en daginstitution og en skole. Og derfor har vi egentlig også fra starten af gjort os utrolig meget umage netop at tale det her med en fleksibel arbejdsplads. Og i virkeligheden også sagt, nu skal I bare prøve noget af. 
 
Vi kommer ikke med nogen regler, rammer eller noget som helst. I skal simpelthen bare prøve af, hvad I har lyst til, hvad der kan fungere ude hos jer, fordi det kan være rigtig, rigtig forskelligt. Så jeg plejer sådan også lidt at sige, eller vi har sådan lidt et mantra om, at man skal som leder sige ja, når der kommer en medarbejder og spørger om noget, der kan gøre medarbejderens arbejde mere fleksibel eller arbejdstiden mere fleksibel. Men man skal lige huske på, at det ikke må være til gene for borgerne. Så det er ligesom de to regler, vi har. Så nogle gange kan det godt være, at man får et nej, selvom vi i udgangspunktet siger ja. Men det gør man altså kun, hvis vi kan se, at det har en negativ effekt for de borgere, som vi egentlig er der for at betjene. 
 
Julie Bundgaard: Men hvad var egentlig jeres motivation til at starte med, til at prøve det her af med et mere fleksibelt arbejdsskema?
 
Tina Wils: Helt til at starte med, så handlede det jo om, at vi havde en kommunaldirektør, som var rigtig nysgerrig på, hvordan er det, vi i virkeligheden kan blive bedre til at rekruttere og fastholde vores medarbejdere. Så gik vi den vej, at vi spurgte vores med-system, altså hele vejen ned gennem med-systemet, fra hoved-med og så helt ud til de enkelte lokal-med. Hvad skal der til? Så man skal også hele tiden huske.
 
Julie Bundgaard: Så når du siger med-system, hvad mener du der?
 
Tina Wils: Når vi siger, at det er med-systemet, hvor vi samarbejder med ledere og medarbejdere omkring det bedste arbejdsmiljø på arbejdspladsen, så vil folk gerne have mere løn. Men når man så fik kigget lidt mere ned i det, så var der rigtig mange af de tilbagemeldinger, vi fik, der faktisk handlede om, at man ønskede en større grad af fleksibilitet i sit arbejdsliv. Og det gør man jo, fordi man lever jo sit liv på mange forskellige måder, og man går igennem mange forskellige livsfaser. 
 
Og jeg tror, at Cecilie, som vi lige hørte indledningsvis, hun nævnte jo også det her med, at nu var det måske ikke så nemt for hende at have 4 dags arbejdsuge, men i Egedal ville vi jo så spørge, jamen hvad skal der så til? Hele tiden have fokus på det her med, at vi er forskellige steder i vores liv, og det kan skifte meget hurtigt. 
 
Julie Bundgaard: Så det er noget med både at kigge på den individuelle medarbejder og samtidig også den hele medarbejder, så at sige.
 
Tina Wils: Ja, præcis. Og igen, hele tiden med fokus på, hvad det er for en opgave, vi løser. Og det som jeg synes vi jo ser, når vi så går i gang med det her og kigger på, at vi ændrer nogle arbejdstider for nogle medarbejdere, der måske gerne vil møde lidt senere og gå lidt senere, så har vi jo et super godt eksempel fra vores tandpleje. Jamen det var jo til stor gavn for borgerne, fordi de så fik en udvidet åbningstid i virkeligheden.
 
Julie Bundgaard: Paula, I har jo arbejdet ret meget med det her i de børnehuse der, som du jo er leder for. Hvordan blev det egentlig modtaget, da I begyndte at introducere det? Altså var der modstand eller skepsis i forhold til det her med at rykke rundt på arbejdstiden og gøre den mere fleksibel?
 
Paula Guerrero Mieres: Man kan se, at vi startede egentlig fuldstændig med samme ønske om at kigge ind i, hvordan kan vi rekruttere på sigt, fordi vi jo på omsorgsområderne er utrolig... vi kigger alle sammen ind i den samme store udfordring med at mangle kvalificerede arbejdskraft. Så da vi startede at sige ja til at gå med i det her projekt, der handlede det egentlig rigtig meget om, hvordan kunne vi måske få nogle af vores medarbejdere til at gå fra deltid til fuldtid.
 
Så vi startede med at prøve at undersøge, hvad er det egentlig der er for nogle fortællinger eller forestillinger, eller hvad for et narrativ er det, man går rundt med som medarbejder, der gør, at det at arbejde 34 timer er bedre og nemmere for mig, end at arbejde 37 timer, fordi dybest set er det jo kun 3 timer om ugen, så hvad er det egentlig det handler om. Så det blev vi meget nysgerrige på.
 
Julie Bundgaard: Hvad handlede det så om?
 
Paula Guerrero Mieres: Jamen så handlede det om, at det som man som enkeltstående medarbejder kan have indflydelse på, det er at gå op eller ned i tid. Det der kom frem fra medarbejderne, det var et ønske om en højere grad af fleksibilitet. Så det blev det, der blev opgaven. Så det som vi prøvede at gå på opdagelse i, var det her med, hvordan løser vi kerneopgaven bedst muligt, ved at tilgodese de enkeltes behov.

Julie Bundgaard: Så handlede det måske ikke så meget om at gå ned i tid, men måske i virkeligheden mere om at kunne tilpasse sit arbejdsliv til også sit privatliv.
 
Paula Guerrero Mieres: Ja, lige præcis.
 
Julie Bundgaard: Men så sidder jeg jo og tænker, nu snakker vi jo også om jobs, hvor man arbejder med mennesker, som man jo ikke nødvendigvis bare lige kan skubbe sammen på fire dage, og hvad sker der så den femte? Altså hvis man arbejder med børn, unge eller ældre, så skal de jo passes på alle tider af døgnet. Så det kunne måske også godt lyde lidt ressourcekrævende, Tina, at man lige pludselig skal til at lave et større skema. Koster det ekstra det her?
 
Tina Wils: Nej, og det må det heller ikke. Det kommer det ikke til, fordi vi er i stand til at rekruttere og fastholde nogle medarbejder, som vi ellers ikke ville kunne rekruttere og fastholde, og så er vi ude i at bruge vikarer. Men det er klart mere ressourcekrævende for den enkelte leder, fordi det er nemlig et kæmpe puslespil. Fordi på ældreområdet, hvis man tager det, så er det jo typisk 24-7, vi dækker på de fleste af vores tilbud, og det kan godt være ret svært at skulle prøve at imødekomme alles ønsker og behov.
 
Julie Bundgaard: Men jeg tænker lidt bag dig, fordi nu hører jeg, at Tina fortæller, at det kræver meget af lederne. Det er jo det, du er. Så har de her fleksible arbejdsrammer for dine kolleger og dine ansatte, har det givet mere arbejde til dig?
 
Paula Guerrero Mieres: Ja og nej. Vi er en institution, hvor jeg er stor tilhænger af, at alt det, vi kan dele for at løfte opgaven i fællesskab, det skal vi dele. Så ude hos os er det sådan, at i hvert børnehus er der nogle medarbejdere, der er dem, der er de skemaansvarlige. Og så er det selvfølgelig altid ledernes ansvar, at overordne, og det er også meget, at de skal bede om feriehus og sådan nogle ting. Men jeg kan sige, at vi har brugt noget tid på at omtænke mindsettet omkring, hvad der kan lade sig gøre i dag. 
Det er den spændende rejse, som man ligesom skal arbejde med. Hvad er det, der kan lade sig gøre? Hvordan kan det være, at vi tænker, at man altid skal organisere sig på samme måde i dagens institution? Fordi det har vi gjort i 50 år, eller hvor mange år vi nu har gjort det. Men hvordan kan det være, at vi tror, at alle skal have en åbner- og en lukkevagt og nogle mellemvagter?
 
Og det er jo i virkeligheden noget fis, fordi vi er jo vildt forskellige og har vildt forskellige behov. Og som Tina også var inde på, så er vi i forskellige faser i livet. Og nogle mennesker vil rigtig gerne arbejde mange timer på en dag og have mere frihed i den anden ende. Og nogen vil gerne have noget mere klassisk opdelt. Så det er det, vi prøver at tilstræbe.
 
Julie Bundgaard: Det lyder altså til, at det på overfladen måske er en meget anderledes måde at tænke på. Men når man først får dykket lidt ned i det, så er det måske i virkeligheden noget, der giver plus på kontoen. Både hos medarbejdere og brugere og så videre. Så jeg bliver jo lidt nysgerrig på at høre noget mere om jeres erfaringer fra det fleksible arbejdsliv. Så lad os kigge lidt på fordelene og ulemperne. Paula, hvis du skal kigge lidt på fleksibel arbejdstid, som du har set den ude i de børnehuse, hvor du arbejder. Hvad er det så for nogle fordele?
 
Paula Guerrero Mieres: Jeg tænker helt klart på vores blik på at få organiseret arbejdet anderledes, end vi har gjort tidligere. Og her er det jo sådan, at når man tænker daginstitution, så tænker man jo altid på konfrontationstid mellem voksen og barn. Men som pædagog eller pædagogisk assistent, der er der en masse opgaver omkring børn. Og det er alt det, der handler om at forberede de pædagogiske aktiviteter, at lave indstillinger til PPR, at lave handleplaner på børn, forberede samtaler, forberede forløb. Alt det, som kræver, at børnene ikke er med. Det er, at hvis det skal være kvalitet, det du leverer sammen med børn, og du skal kvalificere det, så skal man faktisk bruge noget tid på det rundt om arbejdet. Så det kalder vi omkring børnene det arbejde. Og det at arbejde meget mere systematisk og metodisk med det, det er simpelthen et kæmpe, kæmpe plus. De føler sig meget mere forberedt pædagogerne, de føler sig på forkant, de føler faktisk sig i en bedre version af dem selv, og de er dygtigere pædagoger af det, synes de. Og dybest set har vi kun systematiseret deres opgaver på en anden måde, end vi gjorde tidligere.
 
Julie Bundgaard: Så det har hun ikke jo også givet mere arbejdsglæde?
 
Paula Guerrero Mieres: Ja, det har det.
 
Julie Bundgaard: Jeg ved også, at du har nogle solskinshistorier, Tina, i bagagen omkring nogle af fordelene ved fleksibel arbejdstid.
 
Tina Wils: Ja, og så har jeg jo i virkeligheden lyst til igen at sige det der med fleksibel arbejdsplads. Det vi forsøger at gøre hos os, er at tænke ind i, kan opgaver løses på en anden måde. Det kan jo også være det der med, at vi taler meget bevægelse i vores arbejdstid også. Motion i arbejdstiden, jamen det gør vi jo sammen med børnene. Så der kommer noget med der, at vi også har haft fokus på, hvordan er det netop, at vi også kan skabe den bevægelse for medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet.
 
Mange af dem sidder i en bil og kører fra borger til borger. Det kan være svært, at man sidder og kigger i en iPad, fordi man skal dokumentere. Jamen så vil jeg satte sådan nogle små QR-koder i bilerne, så man kan lige få sådan nogle små film frem, hvor man får nogle øvelser, man kan gøre. Det kan være, at der er nogen, der har lyst til at uddanne sig til et eller andet ved siden af sit arbejde. Så prøver vi at skabe plads til det, selvom det måske ikke lige er noget, som man tænker, at vi kan bruge én til én i forhold til de kompetencer, der er brug for i opgaven. Men vi tror på, at det alligevel giver medarbejderne noget. Bred faglig udvikling er jo også noget, som vi tænker ind i det her.
 
Julie Bundgaard: Jamen det lyder jo sådan umiddelbart som, hvor jeg lige vil sige, sådan ren arbejdsmæssigt slaraffenland på en eller anden måde. Men der må også være nogle begrænsninger. Der må være nogle steder, hvor man kommer lidt til kort og siger, at her kan det simpelthen ikke lade sig gøre. Hvor møder I de begrænsninger, eller hvor kan man komme lidt til kort?
 
Paula Guerrero Mieres: Jeg tror for vores vedkommende, er at vi ikke støder på begrænsningerne på den måde. Det, som jeg synes, er ret væsentligt, er, at det er frivilligt, hvilken løsning man vælger. Og så tror jeg, at jeg også bliver nødt til at understrege, at fleksibilitet er jo kun muligt, hvis man er superstruktureret omkring, hvordan fleksibiliteten ser ud. Fordi vi er afhængige af at levere en rigtig god kerneopgave. Det er den, vi er der for.
 
Og så skal vi hele tiden balancere det gode børneliv og det gode arbejdsliv. De er hinandens forudsætninger. Men man kan ikke kun have fokus på medarbejdernes fleksibilitet, hvis det går ud over de rammer, vi skaber.
 
Julie Bundgaard: Fordi hvis man spørger ud til FOAs medlemmer, så er de jo faktisk lidt splittet, når det kommer til det her med at arbejde fire dage om ugen eller få et mere fleksibelt arbejdsliv. De er simpelthen bekymret for, om de kan holde til de længere dage. Nu var det jo ikke umiddelbart noget problem for vores case Cecilie, som vi hørte i starten. Hun er også meget ung og frisk. Men har I mødt den bekymring fra nogle af jeres medarbejdere? Hvad er jeres erfaring på det område?
 
Paula Guerrero Mieres: Jeg har nogle pædagoger, der måske skal på pension inden for de næste tre-fem år. Og de er bekymret for at have en ti-timers vagt. Det, jeg gerne vil huske at slå et slag på, er, at der ikke er sådan en model, der er den model, det er sådan, det ser ud med en fire-dages arbejdsliv.
 
Så vi har nogle forskellige løsninger, som imødekommer den enkelte. Så har vi dem, som er på det, de plejede at have, fordi det er det, der giver tryghed og ro for dem. Det, man så taler med dem om, det er jo, hvordan løser du så dine opgaver, når de andre har fået afsat noget tid på skemaet? Hvornår er det så, at vi finder ud af at gøre det samme med dig? Så den type snak har vi.

Julie Bundgaard: Og så er det måske også meget fint lige at få understreget, at det er jo noget, man kan prøve at vælge til. Og hvis ikke det fungerer for en, så er det ikke fordi det er mejslet i granit resten af ens arbejdsliv, så kan man ligesom sagtens gå tilbage til sådan, som det var før.
 
Paula Guerrero Mieres: Jo, det er selvfølgelig jo et rigtig godt eksempel på. Præcis.
 
Tina Wils: Det er jo det, der er det allervigtigste i det her, at det er den her fleksible arbejdsplads, og det får vi jo ikke, hvis vi begynder at opstille rammer og regler på. Hvis du har sagt ja til det, så er det det, du fortsætter med det i næste fem år, fordi tingene ændrer sig jo hurtigt i vores liv. Der kan opstå ting og sager, som gør, at lige nu, måske det næste halve år, der har jeg faktisk brug for noget andet. Og det tænker jeg, det skal vi kunne rumme som arbejdsplads. Vi værdsætter jo virkelig, at vi har nogle arbejdspladser og nogle enheder, som har lyst til at prøve alt muligt mærkeligt af. 
 
Og så støder vi jo nogle gange mod en begrænsning, der siger, at hvis I alle sammen skal det her, det kan I simpelthen ikke lade sig gøre, fordi så kan vi ikke undervise børnene, eller vi kan ikke pleje de ældre. Men hvad kan så lade sig gøre? Vi kan jo ikke alle sammen lige pludselig sige, at jeg vil kun arbejde mandag og tirsdag. Det kan jo ikke lade sig gøre. Så når man går ind i det her med fleksibiliteten, så får man jo også en opgave som leder i at forklare, at det ikke er på den måde ens for alle.
 
Julie Bundgaard: Ja, fordi jeg tænker, hvordan balancerer man også det? Hvis nu man har nogle medarbejdere, som siger, at jeg vil gerne køre videre på en helt almindelig fem dages arbejdsuge. Det skal bare være, at alt skal være, som det plejer. Og samtidig kigger de på nogle kollegaer, som kører et lidt mere fleksibelt arbejdsliv. Kan der opstå noget misundelse, og måske en decideret misforståelse, at de heller ikke laver noget overhovedet, fordi de ikke arbejder fem dage? Hvordan takler man de to forskellige lejrer, der også skal arbejde sammen?
 
Paula Guerrero Mieres: Jeg synes faktisk, at før i tiden, altså før vi havde fleksible arbejdsrammer, der synes jeg faktisk, at man kunne godt støde på medarbejdere, der kunne tale om, at nogen havde et godt skema, og man havde et lidt nederen skema. Eller der kunne være sådan nogle mærkelige fortællinger om, hvad skema var, og nogen var heldige, eller hvordan det nu kunne formuleres.
 
Og nu i hele den her proces, hvor vi har talt rigtig meget om, at man prøver at tilgodese den enkeltes behov, så er der ligesom den måde at tale om det på, det er der ikke. Fordi at man har selv valgt jo, om man vil det ene eller det andet.
 
Julie Bundgaard: Jeg synes, vi skal tale lidt om, hvordan man får mere fleksibilitet ind i sit arbejde. Og I lyder fuldstændig som Cecilie, vi hørte i starten, til at have overvejende positive erfaringer med den fleksible arbejdstid. Og det er måske også fordi, det ikke er permanent, som vi har snakket om, men at man stadigvæk ligesom kan vælge det til og fra. Så lad os kigge lidt nærmere på, hvordan dem, der lytter med på podcasten, de selv kan få lidt mere fleksibilitet ind i deres hverdag.
 
Nu er I jo begge to ledere, men hvis ikke I allerede var så overbeviste som I er, hvad kunne jeres medarbejdere så have brugt af argumenter, hvis nu de skulle have held med at overtale jer til at give dem lidt mere fleksibilitet i deres arbejdsliv?
 
Tina Wils: Jamen altså, jeg synes jo, at man skal jo som medarbejder ligesom også vise sine arbejdsgiver. Jeg er et helt menneske, du nævnte det selv til at starte med, og jeg har også en familie og et privatliv, som jeg skal have til at hænge sammen. Kan vi prøve sammen at finde ud af det? Fordi så kommer jeg også glad og løser mine opgaver det bedste, jeg kan. Den samtale skal man bare tage med sine ledere. Man kan jo også involvere sin AMR eller sin TR på sin arbejdsplads, hvis man har nogle idéer til, hvordan man kan gøre tingene mere fleksibelt.
 
Julie Bundgaard: Og så kan man sige, at et andet godt argument kunne også være, at borgerne, som du selv nævnte, måske også får noget ud af det.
 
Tina Wils: Lige præcis. Der er jo ikke nogen fleksibel arbejdsplads, hvis det går ud over borgerne, så vi skal ligesom have borgerne med. De er trods alt det vigtigste. Præcis.
 
Julie Bundgaard: Men ud over i vagtplanlægningen, hvor er der så ellers områder i ens arbejdsliv, man kan prøve at kigge efter i sømmene, og se, om der kunne være lidt mere plads til noget fleksibilitet her?
 
Paula Guerrero Mieres: Det er simpelthen så tiltrængt, hvis vi i dagtilbuddet generelt, tror jeg ikke, vi ligner alle andre, kigger på, hvordan er det, vi organiserer vores arbejde. Hvem er det, der løser hvad? Hvornår? Vi står i en kæmpe udfordring i forhold til at ansætte uddannet personale. Hvordan er det, vi klæder vores forskellige faggrupper på? Altså pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere. Hvem løser hvilke opgaver? Hvornår på dagen løses de? Kunne vi gøre noget andet? Er der system i det? Så det kunne man virkelig, virkelig godt kigge ind i, hvordan er det, vi normalvis har organiseret vores strukturerede opgaveløsning på, og hvordan kan vi kvalificere den? Fordi der kan man hente rigtig, rigtig meget.
 
Julie Bundgaard: Er der noget, man skal overveje inden, at man prøver at få mere fleksibilitet ind i sit arbejdsliv?
 
Paula Guerrero Mieres: For os har det været rigtig vigtigt at sige, at vi afprøver noget, men være helt klar på, hvad er det, vi vil afprøve? Hvor længe vil vi gøre det? Hvad holder vi øje med undervejs? Og så går vi tilbage til det, vi kender. Og så kan vi der tage en evaluering og en drøftelse af, hvad var det så, vi fik ud af? Hvad vil vi gerne fortsætte med? Hvad kan der justeres på?
 
Tina Wils: Så hele det der med i det hele taget at tænke opgaver på en anden måde med fleksibiliteten, både i forhold til arbejdstiden, men også i forhold til opgaven.
 
Julie Bundgaard: Paula og Tina, jeg synes, at I har været superinspirerende, og det har været rigtig godt at høre jer fortælle om, hvordan en arbejdsdag kan se ud på jeres arbejdsplads. Og jeg er i hvert fald blevet klogere, det håber jeg også, at lytterne er. Og så har jeg bidt lidt mærke i nogle af jeres råd, som jeg tænker, at vi skal prøve at få ned i vores huskeliste nu.
 
Altså det vigtigste, som du derude kan tage med dig i dag, hvis du er blevet sådan en lille smule smålun, måske endda bare lidt lunken, på tanken om et mere fleksibelt arbejdsliv og arbejdsskema. Jeg tænker lidt, at et af de første punkter skal være at være nysgerrig. Man kan altid ændre mening, prøve det af. Du sagde også, Tina, bare spørg. Kom med nogle forslag og se, om ikke det kan lade sig gøre. 
Så den kan I godt godkende, og den skal på listen. Vær nysgerrig.
 
Paula Guerrero Mieres: Jo.
 
Tina Wils: Helt sikkert.
 
Julie Bundgaard: Så har jeg også noget omkring, at hvis man nu er på en arbejdsplads, som ikke har de her fleksible rammer, så led efter de gode argumenter i hverdagen. Altså, hvor er det, det giver mening for dig og for din arbejdsplads at lave rammerne om? Altså simpelthen begynd at kigge lidt på sit arbejde. Hvor kunne det måske egentlig være, der kunne justeres lidt? Og være modig. Jeg tænker lidt, at hvis man har arbejdet 30 år i det samme system og med de samme rammer, så kræver det lidt mod at springe ud i det her. 
 
Paula Guerrero Mieres: Fuldstændig enig.
 
Tina Wils: Det tror jeg også, det gør. Både fra medarbejder og leder siden, vil jeg sige. Ja, det kan man hjælpe hinanden med. Så det med ikke at stå alene og så gøre det sammen, kan hjælpe på at være lidt mere modig.
 
Julie Bundgaard: Og så skal man måske også lige skrive sig bag øret, at et fleksibelt arbejdsliv, det er ikke lig med fleks tid.
 
Paula Guerrero Mieres: Bestemt ikke.
 
Julie Bundgaard: Det er ikke bare at komme og gå, hvornår man har lyst. Så man skal virkelig sætte sig ned og tænke over, hvad det bedste arbejdsliv er for en selv. Og blive ved med at tænke over det. Er der noget, jeg har glemt, som I tænker, vi lige skal have på listen i sidste omgang?
 
Tina Wils: Jeg tror også, at noget af det, jeg tænker, er vigtigt, hvis man skal gå i gang med det, det er at spørge hinanden om, er vi der, hvor vi gerne vil være.
 
Paula Guerrero Mieres: Så tænker jeg måske også, at man som leder skal sige ja til at ville gøre noget andet.
 
Julie Bundgaard: Og måske også holde sig for øje, at den, der i sidste ende også kan få noget ekstra ud af det, det er måske virkeligheden borgeren. Ja. Jeg vil sige tusind tak, fordi I havde lyst til at tale med mig i dag og gøre mig lidt klogere på, hvordan man får mere fleksibilitet ind i arbejdslivet. Tina Wils, chef for sundhed og omsorg i Egedal kommune, og Paula Guerrero Mieres, leder af Cassiopeia, Egegården og Vangede Børnehuse i Gentofte kommune. 

Du har lyttet til ’Færdigt Arbejde’, Fagbladet FOAs podcast med gode råd og faglige inspiration til dit arbejdsliv. Hvis du har ris eller ros eller en god idé til et godt emne, vi kan kigge på i en kommende episode, så skriv til os på fagbladetfoa@foa.dk. Tak fordi du lyttede med.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev