Annonce

Billede af Danmarkskortet og kontanter

Fagbladet FOA nomineret til pris for artikler om lokalløn


En artikelserie med fokus på løn – helt specifikt lokalløn – har udover kontante lønstigninger til en række medlemmer også ført til, at Fagbladet FOA er blevet nomineret til en fornem journalistisk pris.

Annonce

For en række artikler om FOA-medlemmernes lønudvikling - eller primært mangel på samme, er Fagbladet FOA med journalist Rasmus Handberg blevet nomineret til en pris. Grafik: Trine Gade

Af Mette Boysen
Nyhedsredaktør

Annonce

Med afsæt i systematisk research i omfattende mængder data fra Kommunernes og Regionernes Lønkontor (KRL) har Fagbladet FOAs journalist Rasmus Handberg formået at skabe overblik over og viden om et kompliceret og dybt relevant emne for FOAs medlemmer: Nemlig deres løn.
 
Det har sågar vist sig, at 4 ud af 5 kommuner siden de første artikler udkom har løftet lokallønnen for FOAs medlemmer i ældreplejen.
 

Læs også: Ældrechef i kommunen med ringeste lokalløn: ”Hvis nogen føler sig snydt, er det ikke godt”

Og for det arbejde er Fagbladet FOA nu blevet nomineret til en journalistisk pris, O-prisen.
Prisen uddeles af O-gruppen, som er en gruppe under Dansk Journalistforbund, og den uddeles til bemærkelsesværdig journalistisk eller kommunikation.

Kæmpe lønforskelle dokumenteret 

Serien drejer sig især om den del af lønnen, der forhandles lokalt, og Rasmus Handberg har dokumenteret, at der er kæmpe lokale forskelle på, hvad medlemmerne får i lokalløn, selvom de varetager det samme job.
 
Knap 24.000 kroner om året er forskellen i lokalløn på den kommune, som giver mest og den, der giver mindst til social- og sundhedspersonalet. For dagplejere er beløbet endnu større – nemlig 36.300 kroner om året. Og lokallønsandelen er vokset meget beskedent for grupperne over de seneste 10 år.
 
 
Til sammenligning har pædagogmedhjælperne kunnet se deres løn stige til 24.108 kroner om måneden. Det svarer til en lønstigning på i alt 14,9 procent – altså 9,1 procentpoint mindre end kommunalchefernes.

Professor: Enorm dårlig udvikling 

Læs også: Lokalløn: Borgmesters drøm om lighed faldt til jorden

Den skæve lønudvikling fik økonomiprofessor Niels Westergård Nielsen til at kalde den skæve lønudvikling ’enorm dårlig’:
 
”Konsekvensen er, at det offentlige får vanskeligere ved at rekruttere og navnlig at fastholde de dygtigste medarbejdere,” sagde Niels Westergård Nielsen dengang.
 
 
Den artikel blev også citeret i andre medier, og enkelte bragte selv historien videre.
 

Indsats har båret frugt

Siden Fagbladet FOA udkom med de første artikler, har FOA Sydfyn været med til at sikre, at Faaborg-Midtfyn Kommune har fordoblet det beløb, der årligt afsættes til lokale lønstigninger.
 
I Nyborg Kommune har FOA forhandlet en ny aftale, der sikrer ansatte på social- og sundhedsområdet i omegnen af 7 millioner kroner mere i lokalløn. Aftalen kom i hus, efter Rasmus Handberg i én af sine artikler kunne fortælle, at sygeplejerskerne fik et lokalt tillæg, der var 7 gange højere end social- og sundhedspersonalets. Oplysningen fik straks FOA til at kontakte kommunen for at få forhandlet en ny aftale.
 
Og i Greve kan social- og sundhedshjælpere og -assistenter se frem til, at de ikke længere skal være blandt landets dårligst lønnede, når det kommer til lokalløn. Et nyt tillæg – Greve-tillægget – gives til alle fastansatte social- og sundhedshjælpere og -assistenter som en del af deres løn. Beløbet er på 6.000 kroner årligt for fuldtidsansatte og reguleres ned for deltidsansatte.
 
Prisen uddeles 27. februar, og ud over Fagbladet FOA er to andre medier nomineret.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev