Det var en økonomisk tung beslutning for Camilla Simonsen at tage uddannelsen som social- og sundhedsassistent. Inden da arbejdede hun nemlig fast på et plejehjem og fik en god, stabil indkomst.

Da hun startede på uddannelsen, så hun ind i en nær fremtid kun med SU. Så hvis regeringens forslag om at erstatte SU med elevløn under grundforløb 2, havde eksisteret, havde det gjort en forskel for hende:

”Jeg var kommet i gang noget før, og jeg havde ikke skullet bruge så lang tid på at overveje, om det nu var det, jeg ville. Ikke fordi jeg ikke ville uddannelsen, men problemet var bare, at jeg så skulle gå så meget ned i løn,” fortæller 24-årige Camilla Simonsen, der blev færdiguddannet fra SOSU ZBC Slagelse i maj måned.

Socialdemokratiets dør på klem

Forrige weekend åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) for, hvordan rekrutterings- og fastholdelsesprocessen kan styrkes i det offentlige sundhedsvæsen. Hun foreslog konkret, at SU’en skulle erstattes af elevløn for alle på grundforløb to, som varer 20 uger.

Det betyder, at alle elever, der er fyldt 18 år, vil få minimum 11.349,33 kroner om måneden. Til sammenligning kan man som udeboende maksimalt få 6.397 kroner om måneden i SU. Den forskel kunne Camilla Simonsen i den grad mærke:

”Det var lige pludselig mange penge, jeg gik ned i løn. 20 uger lyder ikke som lang tid, men det er altså ret mange måneder at få udbetalt under det halve af, hvad jeg var vant til,” siger hun. 

Læs også: Statsministeren vil give løn til alle elever på sosu-uddannelserne uanset alder

Siden 1. juli 2021 har kommunerne forpligtet sig til at give elever over 25 år elevløn på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elevlønnen er på 13.609,81 kroner om måneden det første år og 15.541,77 kroner om måneder det andet år af uddannelsen. Den gulerod, det er at vente, kender den 24-årige nyuddannet social- og sundhedsassistent godt til i sin omgangskreds:

”Mine veninder, som jo er på min alder, venter, til de er blevet 25, fordi de så kan få voksenelevløn. Og selvom jeg godt ved, at vi mangler hænder nu, og at jo hurtigere de kommer i gang, jo bedre, så forstår jeg dem godt” starter Camilla Simonsen, inden hun ruller det ud, hun ser som problemet:

”Hvis taksten så bare blev ændret, når du fyldte 25. Men det gør den ikke. Hvis du er under 25 år og går i gang, så får du almindelig elevløn under hele perioden, selvom du fylder 25 undervejs. Og det er jo også en del af problemet.”

Pengene som faktor

Adspurgt om, hvorvidt det er mængden af penge, der skal være en faktor for at tage social- og sundhedsuddannelserne, svarer hun uden at tøve nej, men peger på, at folk generelt er lidt ældre, når de finder ud af, at det er det, de vil.

”Jeg tror ikke, det er særlig mange, der som helt unge tænker, at de skal den her vej. Jeg tror, de skal ud at snuse til det først, ligesom jeg selv var – måske via et ufaglært job på et plejehjem. De skal vænne sig til rutinen, før de tænker, at det er noget for dem. Men så er der bare en fare for, at de allerede har en høj husleje, et billån og et barn. Og så har de ikke penge til at tage uddannelsen uden elevløn,” siger hun.

Den nu tidligere sektorformand Torben Hollmann tog imod forslaget med åbne arme og sagde, at det var et rigtig godt forslag set i rekrutteringsøjemed. Han tilføjede, at han ikke tror på, at voksenelevlønnen vil tiltrække personer, som egentlig ikke vil uddannelsen.

”Jeg har større tiltro til mine medmennesker, det må jeg sige,” sagde han blandt andet i den forbindelse. 

Læs også: Minister: “Elevløn er første skridt i en større debat om løn”

Den tiltro deler Sidsel Vinge ikke helt. Hun er tidligere projektchef i VIVE og er i dag selvstændig konsulent. Hun afviser ikke, at det er et godt forslag, men hun tror samtidig, at det kommer til at tiltrække de forkerte:

”Jeg tror ikke, det er dumt at indføre elevløn til alle. Men man får lavet et skævt incitament i forhold til alle mulige andre tænkelige uddannelser, hvor de unge ikke kan få elevløn. Og sådan et økonomisk incitament tiltrækker selvfølgelig også nogle, som ikke går ind i faget, fordi de vil arbejde med mennesker, men af alle de forkerte årsager,” siger hun.

Hun pointerer, at hvis man er tilknyttet et jobcenter, så skal jobcentret hjælpe med at placere én et sted. Og hvis det ikke er i et job, kan det for eksempel være på en social- og sundhedsuddannelse. 

”Men det er ikke alle, der kommer ind i faget på denne måde, som er lige egnede til at arbejde med mennesker,” siger hun og fortæller, at en udvidelse af elevlønnen kræver, at det bliver sikret, at dem, der ikke er egnet til faget, kommer ud igen så tidligt som muligt:

”Det vigtige er, at skolerne og praktikstederne er opmærksomme på, at dem, der ikke er egnede til at arbejde med mennesker, ikke skal igennem uddannelsen for enhver pris. Det handler ikke bare om at skaffe flere hænder, som man nogle gange har indtryk af er det eneste mål. Det handler om at skaffe dygtige medarbejdere med gode hoveder og hjertet på det rette sted,” siger Sidsel Vinge.

Opdateret: Tidligere fremgik det af artiklen, at voksne social- og sundhedsassistentelever vil få ’voksenelevløn’. Det er en fejl. Med aftalen, der trådte i kraft 1. april 2022, får voksne elever løn, men ikke voksenelevløn, der er en særlig og højere aflønning for elever, der er 25 år eller derover, og som har 1 års erfaring i faget.