21 procent flere elever over 25 år har gennemført grundforløbet på uddannelsen til social- og sundhedsassistent.
Det er ifølge børne- og undervisningsministeriet effekten af en trepartsaftale, som i godt et år har medført, at voksne social- og sundhedsassistentelever får løn på grundforløbet i stedet for SU.
”Vi har ramt noget, som har vist sig at have en rigtig stor betydning,” konstaterer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og forklarer, at det er baggrunden for, at regeringen nu vil give alle elever på en sosu-uddannelse løn i stedet for SU på grundforløbet.
Social- og sundhedsuddannelserne har i årevis døjet med et væsentligt større frafald end øvrige erhvervsuddannelser, og når der samtidig er behov for markant flere social- og sundhedsmedarbejdere i takt med et stigende antal ældre, bliver uddannelsernes ‘kæmpe frafald’ kun et endnu større problem, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.
“Men nu har vi fundet en bremse på det frafald ved at give elevløn i stedet for SU, og det er klart, at det har en stor betydning i forhold til rekruttering til faget,” siger ministeren, der fra sosu-skolerne hører, at det ‘vælter ind’ med sosu-assistentelever over 25 år sammenlignet med tidligere.
Det skal dog være lysten og ikke lønnen, som lokker folk til uddannelserne, slår undervisningsministeren fast. I dag ligger elevlønnen på omkring 14.000 kroner afhængig af uddannelse, og hvor langt man er.
“Jeg tror ikke, at vi er i nærheden af at trække nogen ind, som tager uddannelsen, alene fordi de får løn. Der skal man op i nogle andre beløb. Til gengæld er der i dag nogle, der falder fra, fordi de ikke kan få tingene til at hænge sammen økonomisk. Det, tror jeg, at elevløn vil hjælpe på,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der håber, at frafaldet også for de øvrige elev-grupper kan mindskes med op mod 20 procent.
“Men det er nok klart, at effekten er større, jo ældre man er, og når vi også tager de yngre med nu her, er det ikke sikkert, at vi kan forvente en helt ligeså stor effekt,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det var statsminister Mette Frederiksen, der på Socialdemokratiets landsmøde i weekenden bekendtgjorde, at regeringen ønsker at give elevløn til alle social- og sundhedselever på grundforløbet.
Udmeldingen kom kort efter, at statsministeren åbnede for, at der skal kigges på lønnen for at styrke rekruttering og fastholdelse i det offentlige sundhedsvæsen.
Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er forslaget om elevløn ‘første skridt’ i den debat:
“Det her er en del af den løndebat, men også kun en del af den. Her kan vi åbenlyst se, at det gør en forskel at indføre elevløn i stedet for SU. Men det er kun et første skridt, for vi har en større debat foran os.”
Afviser ’valgflæsk’
Hvis forslaget om elevløn skal realiseres, kræver det en trepartsaftale mellem arbejdsmarkedets parter. Regeringen vil indkalde til forhandlinger inden for en ’overskuelig fremtid’, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
”Jeg styrer ikke kalenderen, så jeg ved ikke, om der er planlagt datoer endnu.”
- Skal vi forvente, at det bliver inden for dette kalenderår, når du siger overskuelig fremtid?
”Jeg tør ikke sige det til dig endnu. Der er forskellige hensyn, men vi har selvfølgelig tænkt os at indkalde inden for overskuelig fremtid, og hvad det er, tør jeg som sagt ikke sige,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil og afviser samtidig, at der er tale om ’valgflæsk’ – et udtryk, som flere på FOAs Facebookside har brugt om forslaget.
”Det handler om, at vi nu kender tallene for, hvor mange der gennemfører ovenpå den første aftale. Det har faktisk haft større virkning, end jeg turde tro på, og så er det oplagt at gå videre med det. Valgår eller ej. Vi har i hele valgperioden arbejdet for at tiltrække og fastholde flere,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Én ting er at styrke rekruttering og fastholdelse af elever – en anden ting er at gøre det for dem, der er uddannede. Her efterspørges i høj grad bedre løn- og arbejdsvilkår. Er du enig i, at de to parametre også skal forbedres?
”Som Mette Frederiksen også har sagt, så kommer vi ikke til at være så konkrete, at vi siger den og den gruppe i forhold til løn- og arbejdsvilkår. Jeg hører selvfølgelig buddene fra forskellige faggrupper, men jeg synes selvfølgelig, at det er vigtigt, at vi får talt løn- og arbejdsvilkår, og det vil jeg gerne sige i generelle vendinger.”
- Men du vil ikke sige noget mere konkret?
”Nej,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.