Frokosten bliver tilberedt samtidig med morgenmaden. Rengøringen bliver skåret ned til et minimum. Det er nogle af de praktiske konsekvenser af, at Gladsaxe Kommune nu mangler så meget personale, at kommunen har meldt ud, at den er gået i ”nødberedskab” frem til den 3. januar 2022. 

 

Læs også: Timeansættelser går ud over fagligheden

Gladsaxe Kommune er langt fra den eneste kommune, som skærer på serviceniveauet. Ifølge en rundringning fra DR er der mindst syv kommuner, som i øjeblikket begrænser deres ydelser til borgerne. Udover Gladsaxe Kommune melder Helsingør Kommune, Ringsted, Kalundborg, Sorø, Lolland, Gladsaxe og Haderslev også, at de må skære i ydelserne i ældreplejen. Og ifølge DR er der muligvis flere kommuner med samme udfordringer, da ikke alle kommuner er blevet ringet op.

 

En presset jul

Formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann, er ikke overrasket over, at det ser ud til at blive en presset jul i ældreplejen mange steder.

 

”FOAs medlemmer har nok syntes, at de har arbejdet i nødberedskab de seneste 10 år. Forskellen er, at nu skal politikerne til at prioritere mellem opgaverne. Det har vores medlemmer gjort længe,” siger Torben Hollmann. 

 

Læs også: Løn til voksne elever skal sikre flere hænder i ældreplejen

Han anerkender dog, at situationen lige nu er ekstraordinær mange steder med ekstra sygefravær på grund af corona, sæsonbestemt smitte, afvikling af restferie og ekstra sygedage med børn, der ikke må komme i institution med den mindste forkølelse.

 

”Det bliver en hård jul for både modtagere af hjemmeplejen og de ansatte. Vi kan risikere, at vores ældre ikke får den hjælp, de skulle have. Vi kan risikere, at vores medlemmer bliver kaldt ekstra ind, og vi kan risikere, at de pårørende må træde til. Spørgsmålet er, om det bare er hen over julen, eller om det fortsætter i det nye år,” siger Torben Hollmann. 

 

FOA: Vi skal undgå panik

Han advarer mod paniske løsninger.

 

”Det er meget dumt at gå i panik. Hvis vi skal lykkes, skal vi holde fast i de langsigtede løsninger,” siger Torben Hollmann og nævner blandt andet, at kommunerne gør klogt i at kigge på, hvordan man kan få sygefraværet ned. 

 

Læs også: Nyt udspil skal afhjælpe mangel på sundhedspersonale: ’Vi kan ikke kalde det en velfærdsstat uden jer’

Sektorformanden råder sine medlemmer til at passe på dem selv og sige fra.

 

”Man skal selvfølgelig passe sit arbejde, men man skal ikke lade sit gode hjerte løbe af med én. Man skal insistere på at have en arbejdsplan i god tid for julen. Man må også forvente, at ens leder planlægger med en ekstra medarbejder, så der er en buffer,” siger Torben Hollmann.

 

Nødberedskab betyder ofte flere hænder

Han synes i øvrigt, at det er misvisende, når kommuner melder ud, at de går i nødberedskab. Normalt bruger fagbevægelsen betegnelsen, når der er en faglig konflikt og strejke. I den situation arbejdes der i nødberedskab, så konflikten ikke går udover livsnødvendige funktioner i eksempelvis ældreplejen og på sygehusene.

 

Læs også: Udskammet efter dokumentar: ’Du arbejder på Nyvang, føj!’

”Når vi laver nødberedskab under en strejke, så ender vi ofte med at opnormere, og det er jo ikke meningen, men det siger noget om, hvor presset området er. Her er der tale om nogle borgmestre, der er ramte og begynder at prioritere,” siger han.