Sygefraværet stiger i kommunerne, og det skyldes især, at unge ansatte melder sig syge i større omfang end tidligere.
Værst står det til på social- og sundhedsområdet, hvor sygefraværet blandt de ansatte under 30 år er skudt i vejret med næsten 14 procent i årene 2017-2019. Stigningen er så voldsom, at de unge social- og sundhedsansatte nu har overhalet deres ældre kolleger, når det gælder sygefravær.
Maria Melchiorsen, der er forbundssekretær i FOA, mener, det er en alarmerende udvikling og ser det som et udtryk for, at arbejdsmiljøet er for råt, og at det i særlig grad rammer de unge.
"Højere sygefravær blandt de unge er et kæmpeproblem. Det er jo dem, vi skal bygge fremtiden på, så problemet skriger på handling. Og det skal være nye former for handling, for den nuværende indsats batter ikke."
Læs også: Leder: Pas på de nye i job-trafikken
Mange unge har psykiske problemer
Også inden for det pædagogiske område er de unge mere syge end tidligere – og mere end de unge i gennemsnit. Udviklingen fremgår af en ny undersøgelse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed, som alene drejer sig om kommunerne, men tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) viser, at også regionerne oplever stigende sygefravær blandt unge.
En af forklaringerne kan ifølge Sundhedsstyrelsens seneste nationale sundhedsprofil fra 2017 være, at mange unge døjer med psykiske problemer. Det gælder særligt unge kvinder, som er den gruppe, der udgør størstedelen af nyansatte i FOAs store faggrupper.
"Den Nationale Sundhedsprofil påviste en udvikling, hvor unge på flere områder mistrives. Jeg er ikke overrasket over, at den mistrivsel også kommer til udtryk som øget sygefravær i aldersgruppen. Den sammenhæng ser vi også i andre undersøgelser," siger Anne Illemann Christensen, der er forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og en af forskerne bag sundhedsprofilen.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har sat gang i et projekt om unges sygefravær, der afsluttes i 2023.
"Vi ved endnu meget lidt om unges sygefravær, men det er præget af kortvarigt fravær under syv dage, og det kortvarige fravær falder med alderen. Flere studier peger på, at risikofaktorer i det psykosociale arbejdsmiljø som for eksempel følelsesmæssige krav i arbejdet hænger sammen med sygefravær. Vi undersøger nu, om disse sammenhænge også gælder for de unge," siger Jeppe Karl Sørensen, der er ph.d.-studerende ved NFA.
Læs også: 27-årige Louise: ”Nogle gange skal der ikke så meget til en sygemelding”
Brug for mentorer og sparring
Han peger på, at følelsesmæssige krav vejer tungt på både social- og sundhedsområdet og i det pædagogiske arbejde.
"I projektet følger vi unge, fra de indtræder på arbejdsmarkedet. Det giver os en unik mulighed for at undersøge, om forskellige faktorer i starten af de unges arbejdsliv har betydning for deres sygefravær. Overgangen fra skolen til arbejdet og introduktion til jobbet er vigtig. Vi taler meget om den gode slutning på arbejdslivet, men vi har også brug for at tale om den gode indgang til arbejdslivet," siger Jeppe Karl Sørensen.
Det er forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen enig i.
"Travlhed på arbejdspladserne gør, at de unge mangler mentorer, støtte og introduktion til deres arbejde. Korttidsfraværet kan være udtryk for, at de ikke føler sig klædt på til opgaverne, og at hverdagen ikke rummer tid til, at de får talt med nogen om deres oplevelser. Det bliver man syg af, og så trækker man måske hurtigt stikket, for eksempel med hovedpine," siger hun.
Fagbladet FOA har bedt Kommunernes Landsforening (KL) om en kommentar til unge ansattes stigende sygefravær. KL har dog kun ønsket at udtale sig generelt og overordnet om sygefravær.