Selv om pædagogisk personale bliver opfordret til at lade sig coronateste to gange om ugen, oplever mange, at det ikke er helt ligetil. Faktisk synes knapt hver tredje medlem i FOAs pædagogiske sektor, at teststrategien på arbejdspladsen har fungeret meget dårligt eller dårligt. 

Det viser en ny medlemsundersøgelse fra fagforbundet i besvarelser fra midt-februar med i alt 4560 respondenter, heraf 1065 fra pædagogisk sektor. 

Særligt skidt står det til hos de ansatte i daginstitutionerne – kun hver fjerde mener, at testningen fungerer, mens 35 procent synes, den fungerer dårligt eller meget dårligt. 

Til sammenligning synes kun 7 procent af medlemmerne i social- og sundhedssektoren, 11 procent af medlemmerne i kost-servicesektoren og 15 procent af medlemmerne i teknik-servicesektoren, at testningen fungerer meget dårligt eller dårligt. 

Læs også: Testindsatsen udvides – og næsetesten bliver mildere

Og det billede kan fællestillidsrepræsentant for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i Viborg Kommune, Annemette Bang Nielsen, nikke genkendende til.

“Det har været svært at få overblik over, hvornår man skulle testes, hvor man skulle testes, og om man skulle gøre det i arbejdstiden eller i fritiden,” siger Annemette Bang Nielsen, der ridser reglen, som den er blevet i Viborg Kommune, op: 

Hvis man er nær kontakt til børn, forældre eller kolleger, som er smittet med covid-19, har man kunnet blive testet i arbejdstiden. Ellers har man skullet bruge sin fritid. Og det har vakt frustration blandt de ansatte, som føler, at de står i front. 

”Det påvirker dem. De føler, det er utrygt, at de ikke bliver testet i det omfang, de hører, man helst skal. Og de er uforstående over for, at de er i front, men bliver skubbet lidt til side, når det kommer til det med test,” siger hun.

Læs også: KL savner klar strategi for kviktest: Fuldstændig kaos

Test er ellers en af regeringens vigtigste redskaber til genåbning af samfundet, understregede justitsminister Nick Hækkerup (S), da regeringens nyeste og ’massive’ teststrategi 17. februar blev lanceret med fokus på tre spor: kapaciteten på den enkelte skole udbygges, nettet af faste teststeder udvides fra 55 til flere hundrede og mobile enheder målrettet særlige udbrud og behov, f.eks. skoler, dagtilbud, bosteder og plejecentre, der ligger langt væk fra testcentrene.

I kommunerne var man da også klar til at løfte opgaven, lovede Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening KL ved samme lejlighed, hvor han understregede, at ’vejen til genåbning er brolagt med test og atter test'. 

I en pressemeddelelse oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at der fra uge ni vil være 209 faste testcentre fordelt over hele landet, hvoraf 108 tilbyder PCR-test og 101 hurtigtest. Det betyder, at der fra uge ni vil være en samlet kapacitet på mere end 400.000 daglige test fordelt på både PCR – og hurtigtest i Danmark. Samtidig bliver de mere skånsomme næsetest taget i brug.

Læs også: Medarbejdere testes i fritiden: Vi føler ikke, vi kan sige nej

At udbygge kviktestsystemet er absolut også den rette vej at gå på skoler og i dagtilbud, mener Viggo Andreasen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet, der har lavet matematiske beregninger på, hvilken rolle gentagne kviktest kan spille for reduktion af smitte på skoler og arbejdspladser.

Resultatet er, at selv hvis testen kun finder halvdelen af de smittede, så vil to ugentlige test reducere smitten på arbejdspladsen med mellem 36 procent og 55 procent. 

”Det vil sige, at jo bedre, man kan få testsystemet til at virke, jo mere kan man styre smitten,” siger Viggo Andreasen, der sidder i PandemiX Center ledet af førende covid-forsker Lone Simonsen og også sidder i et tværgående pandemigruppe mellem Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Niels Bohr Instituttet. 

Med matematisk logik konkluderer han: ’Hyppige kviktest har dobbelt så stor effekt, hvis dobbelt så mange bliver testet’. 

”Med udbruddene i Kolding og Odense kunne vi meget tydeligt se, at det med de nye virusvarianter kan gå sindssygt stærkt. Hurtigtest kan opdage et udbrud nogle dage tidligere, end man ellers ville kunne,” siger han og understreger, at det især kan spille en stor rolle i skolernes mindste klasser og dagtilbud, hvor det kan være svært at bruge andre hygiejnetiltag, fordi man som pædagogisk medarbejder er – og skal være – tæt på de små børn og ikke kan holde to meters afstand. 

Læs også: Det skal du vide om at pode en kollega

Men tal viser også, at smitten blandt de nul- til niårige børn er på vej op, og i flere kommuner er børn den gruppe som fylder mest i smittestatistikkerne. Eksperter har da også peget på, at den nye britiske virusvariant B117, som nu har overtaget med 72 procent af prøverne, spreder sig bedre blandt børn, og det har gjort skoler og dagtilbud landet over til nye epicentre for virusudbrud. Netop fordi børn kan blive skjulte ’smittespredere’ for virussen, som Viggo Andreasen kalder det. 

”Børn får ikke selv får symptomer i lige så vid udstrækning som voksne. Det betyder, at du måske først opdager smitten, når personalet bliver smittet, og derfor er hyppige hurtigtest gode i lige præcis den situation,” siger Viggo Andreasen.

Testsystemet skal fungere for alle

Men det kræver, at kommunerne leverer en teststrategi, der sikrer, at medarbejdere i dagtilbud, på skoler og bosteder kan føle sig trygge, når de går på arbejde, siger Kim Henriksen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA.

”Nogle af vores medlemmer blandt det pædagogiske personale oplever et velfungerende testsystem, men som undersøgelsen viser, så er det langt fra alle. Og det er vi i FOA superærgerlige over, for testsystemet skal være fungerende for alle. Særligt nu, hvor den britiske mutation af covid-19 viser sig også at smitte mellem børn,” siger Kim Henriksen. 

Læs også: Ugentlig kviktest på vej til ansatte på sociale tilbud

I Børnehuset Marienlyst i Egedal Kommune svinger testbilen forbi en gang om ugen, og det fungerer, ifølge Bettina Groth Petersen, der er pædagogisk assistent i institutionen og fællestillidsrepræsentant. Medarbejderne bliver så testet i et mødelokale eller på kontoret, så de kan være tilbage hos børnene umiddelbart efter.

”Den nemme adgang til test er helt klart en fordel, og det giver tryghed for os alle sammen. Vi kan ikke blive testet for meget i denne her tid,” siger Bettina Groth Petersen, der har oplevet, at det har svinget, hvor meget medarbejderne har taget imod tilbuddet alt afhængigt af tidspunkt på dagen. Desuden synes nogle, at kviktesten er ubehagelig. 

”Vi opfordrer til at benytte sig af tilbuddet, men hvis man ikke bryder sig om kviktesten må man lade sig teste i fritiden,,” siger Bettina Groth Petersen. 

Og det gør de fleste, ifølge FOAs medlemsundersøgelse. Her svarer 87 procent, at de følger sundhedsmyndighedernes råd og lader sig teste, hvis de bliver bedt om det.

50 kilometer til nærmeste testcenter

Tilbage i Viborg har strategien hidtil været uklar, ifølge Annemette Bang Nielsen. Hensigten var, at der skulle etableres et mobilt testcenter, som skulle køre ud til daginstitutionerne. Men da skolerne genåbnede i starten af februar, blev det trukket tilbage, og i stedet blev der fokus på at få testet personalet på skolerne. 

“Viborg Kommune er kæmpestor. Så det ville være godt, hvis man kunne oprette flere mobile testenheder, så man ikke skal køre så langt for at blive testet. Nogle steder er der næsten 50 kilometer til et testcenter – og det begrænser jo muligheden for at komme afsted, ikke mindst i arbejdstiden,” siger hun og understreger, at smitteudbruddene i Kolding og Odense ikke har gjort utrygheden blandt medarbejderne i Viborg mindre. 

“De ansatte har en frygt for, at det også kommer til at ske her.” 

Fagbladet FOA har spurgt Kommunernes Landsforening (KL) præcis hvordan den nye teststrategi ser ud, og hvornår den bliver lanceret og afventer svar.