Annonce

Tema: Coronavirus

Sosu på demensafsnit: Tænk hvis beboer smittes og ikke forstår det.


Mona Jepsen er ekstremt opmærksom på at isolere sig for tiden, for det vil have meget store konsekvenser, hvis der udbryder coronasmitte på det demensafsnit, hvor hun arbejder på som social- og sundhedsassistent.

Annonce

Social- og sundhedsassistent Mona Jepsen gør alt, hvad hun kan for at sikre, at coronavirus ikke kommer ind på det demensafsnit, hun arbejder på. Privat

Af Mette Boysen
Nyhedsredaktør

Annonce

"Jeg plejer altid at sige ’ja’, når mine teenagebørn vil have kammerater på besøg. Det siger jeg nej til for tiden." Sådan siger 46-årige Mona Jepsen. Hun er social- og sundhedsassistent på et demensafsnit på ældrecentret Kærdalen i Vejen.

"Jeg er meget bange for at komme til at tage smitten med ind på mit arbejde. Bliver personalet hårdt ramt i sådan et demensafsnit, er det rigtig svært at komme ind som ny. Det kræver et kendskab til borgerne for at få det til lykkes,"  siger hun.
 
"Og tænk, hvis en beboer bliver ramt og ikke vil kunne forstå det."
 

Ingen smitte endnu

Endnu er Kærdalen ikke ramt af coronavirussen.

"7-9-13 jeg håber ikke, det sker. De svært demente beboere kan ikke forstå, at man ikke må omgås hinanden. Vi prøver at holde afstand, men det er svært." 

Der er 18 beboere på afsnittet lige nu, og de er vant til at bruge en stor del af deres tid på fællesarealerne.
 

På afsnittet er der som på alle andre plejecentre lukket for, at beboerne må få besøg.

"Det er virkelig hårdt for de pårørende. Dem taler vi meget med. Vi siger, de er velkomne til at ringe, alt det de har behov for. Men beboerne kan ikke selv give udtryk for, at de også savner deres kære. Det er svært at vide, hvad de tænker," siger Mona.
 
Der er beboere, der er i stand til at tale i telefon, og personalet arbejder lige nu på, om der er nogle, der vil have gavn af at bruge Facetime.
 
"Det er en vurdering fra borger til borger, hvor meget kan de få ud af det. Vi prøver at snakke med dem, der har ægtefæller om, at deres ægtefælle ikke er syg, men ikke må komme i en periode," siger Mona. 
 

Rigtig meget er ikke som det plejer

En anden udfordring kan være at fjerne beboernes opmærksomhed fra de konstante nyheder om coronasmitten.

"Vi sætter ikke skræmmebilleder op, og vi forsøger at aflede vores beboere fra det nyhedsflow, der er. Det kører jo konstant i tv’et, og det fylder også i den lokale ugeavis," siger Mona og fortsætter: 
 

Læs også: Mange ansatte og beboere ramt af corona-virus på plejecenter

"Det er vigtigt, at vi rummer og taler med dem om den angst, de har. At vi giver os tiden til at tale med dem om det. Rigtig meget er ikke, som det plejer. Men det er vigtigt at holde hverdagsstrukturen, så godt man kan," siger Mona Jepsen.
 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev