Pædagogmedhjælper Laila Jensen er en af de danskere med nedslidningsskader, som politikerne snakker meget om, at de gerne vil hjælpe.

Men hun må kigge langt efter hjælpen, selvom hun efter 42 års arbejde med vuggestue- og børnehavebørn har været sygemeldt ad flere gange med smertende skuldre og nu skal have indsat en skulderprotese. 

Jobcentret i Gladsaxe Kommune har tværtimod raskmeldt hende, og Ankestyrelsen har afvist en klage over beslutningen.

”Derfor er jeg lige nu tvunget på arbejde. Jeg prøver at holde den gående med ferie- og seniordage, så jeg kan undgå at arbejde fuld tid. Jeg har det værst sidst på ugen og må rekreere i weekenden, så jeg kan få ro i mine arme,” siger 60-årige Laila Jensen, der tager smertestillende piller hver dag.

Jobbet har slidt på skuldrene

Hun har døjet med smerter i sine skuldre i en længere årrække. I første omgang blev de behandlet af hendes daværende læge med et utal af blokader, på et tidspunkt hver ottende uge.

Læs også: Syg sosu raskmeldt af jobcenteret: Nul kroner i indtægt

Patientklagenævnet har senere udtalt kritik af de mange blokader.

”Man må ikke få blokader så tit og så længe, og de har smadret sener, knogler og brusk i mine skuldre. Jeg har hele tiden spurgt, om der ikke kunne gøres noget andet,” siger Laila Jensen. 

Hun er efterfølgende opereret fem gange i højre skulder og én gang i den venstre. Og i september måned skal hun igen under kniven for at få indsat en skulderprotese.

Laila Jensen er ikke i tvivl om, hvor forklaringen på hendes problemer skal findes.

”Vi havde ikke hydrauliske pusleborde, da jeg startede i vuggestuen, så mine dårlige skuldre skyldes nok slid. Jeg har i hvert fald ikke dårlige knogler eller problemer andre steder,” siger hun.

Jobcenter: Sig jobbet op

Jobcentret i Gladsaxe Kommune har gennem flere år anerkendt Laila Jensens skulderproblemer og bevilget hende en personlig hjælper til praktiske opgaver, for eksempel bleskift og hjælp til børnene med at komme i og af tøjet.  

Men 18 timers hjælp er blevet mere end halveret til 8 ½ time, og jobcentret mener nu, at hun skal droppe pædagogmedhjælperjobbet.

”Jobcentret vil have, at jeg skal sige mit job op og søge noget andet, men det gør jeg altså ikke. Jeg ved jo, at jeg ikke får et andet job, for jeg har kun tiende klasse og aldrig været andet end pædagogmedhjælper. Jeg elsker mit arbejde,” siger Laila Jensen.

Læs også: Syge skal opfylde umulige krav for at få dagpenge

Hun blev raskmeldt og fik dermed stoppet sine sygedagpenge, fordi jobcentret og efterfølgende Ankestyrelsen mente, at hun kunne påtage sig andet arbejde.

”Vi vurderer, at du ikke kunne genoptage din beskæftigelse som pædagogmedhjælper, men at du burde kunne påtage dig andet arbejde, herunder ufaglært arbejde, dog med skånehensyn over for skulderbelastende arbejde. (…) Vi lægger vægt på, at du er i besiddelse af ressourcer og kompetencer, der vil kunne anvendes på arbejdsmarkedet. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du har 42 års erfaring som pædagogmedhjælper,” skriver Ankestyrelsen i sin afgørelse, som Fagbladet FOA har set.

Klassisk nedslidning

Jobcentret mente, at Laila Jensen for eksempel kunne søge job som guide, få ansættelse på en skolefritidsordning, eller følge gamle mennesker til læge og underholde dem, mens de ventede.

”Men jeg kan ikke andre sprog end dansk. På en SFO er der mange opgaver, jeg ikke kan løse på grund af mine dårlige skuldre, og jeg ved ikke, om den slags hjælpejob til ældre overhovedet findes,” siger hun.

Laila Jensens sag er et klassisk eksempel på nedslidning, fastslår Nanna Mørch, der er socialpolitisk konsulent i FOA.

”Hun får en raskmelding, fordi jobcentret mener, at hun ikke er syg. De mener, at hun bare kan bruge sin erfaring til at få andet arbejde, men glemmer, at ufaglærte job ofte er fysisk belastende. Problemet er, at hverken lovgivningen eller kommunen ser på hendes samlede situation og ikke tager hensyn til hendes reelle jobmuligheder på et andet arbejdsmarked,” siger Nanna Mørch.

Vil gerne arbejde i fleksjob

Hun mener, at Laila Jensen burde tilbydes et fleksjob i den daginstitution, hvor hun er ansat, et såkaldt fastholdelses-fleksjob.

Og det er da også det, Laila sammen med sin lokale FOA-afdeling har foreslået jobcentret, men fået afvist.

”Jeg vil gerne have et fleksjob, for så kan jeg arbejde færre timer, måske 12-14, i stedet for de 32, jeg nu har,” siger Laila.

Omsorgsfulde kolleger

Hun føler sig rigtig godt behandlet af sin arbejdsplads og ledelsen her, men hun ved godt, at det selvfølgelig belaster kollegerne, hvis hun må trække for meget på dem.

”Men de er utroligt omsorgsfulde, og jeg tror ikke, der er mange, der som jeg har et job efter flere år med jævnlige sygemeldinger.” 

Læs også: Eksperter: Behandling af syge borgere må ikke afhænge af postnummeret

Lige nu ser Laila Jensen først og fremmest frem til at få sin nye skulderprotese. Og derefter vil hun bare afvente, hvad der så sker. 

”Jeg bliver ikke helt smertefri, når jeg får protesen, men den hjælper. Og jeg kan stadigvæk ikke løfte så meget, kun 5-10 kilo resten af min tid,” siger hun.

Ingen kommentar fra Ankestyrelsen

Det er ikke muligt at få en kommentar fra Ankestyrelsen til Lailas sag.

”Ankestyrelsen har tavshedspligt og må ikke videregive fortrolige og personfølsomme oplysninger om vores sager. Derfor og af hensyn til borgerens retssikkerhed udtaler vi os ikke i konkrete sager,” hedder det på styrelsens hjemmeside.