Smerterne begynder lige der, hvor baghovedet møder nakken. De fortsætter ned gennem nakkehvirvlerne, igennem venstre skulder, forbi albuen og ned i hånden, hvor de ender i et stød. Værst er det, når Karen-Margrethe Larsen, social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen i Brønshøj, laver en forkert bevægelse, og det gør hun mange gange om dagen.

Læs også: Ny pensionsalder rammer nedslidte hårdest

“Jeg tror simpelthen ikke på, at jeg kan klare at arbejde i fem år til. Jeg frygter at gå ind i mit otium med en rollator,” siger Karen-Margrethe Larsen, som snart fylder 62 år.

På grund af de nye regler om forhøjet pensionsalder kan hun først se frem til at gå på folkepension som 67-årig. Hun kan ikke gå på efterløn, da hun i sin tid valgte at få udbetalt pengene efter sin mands hjertetilfælde. 

Undertrykker smerten

“Jeg har smerter hver eneste dag, og ofte tager jeg smertestillende piller,” siger hun. Tidligere på året fik hun konstateret slidgigt i nakken. Både hendes læge og reumatolog konkluderer, at den skyldes hårdt fysisk arbejde. Karen-Margrethe Larsen arbejdede først som rengøringsassistent i 18 år. I de sidste 17 år har hun været social- og sundhedshjælper. 

Læs også: Mange frygter at blive syge og nedslidte

”Det gør for eksempel ondt, når jeg hjælper en borger på med støttestrømperne,” siger hun og viser, hvordan hun skal ned i skrædderstilling for at glide strømpen op ad benet i små, smertefulde ryk. Men der er også de foroverbøjede bevægelser med støvsugeren. De alt for små badeværelser, som tvinger hende ind i akavede stillinger, når hun giver borgerne støtte. De lave senge hun står bøjet over. Alt sammen opgaver, som gør ondt i kroppen, men som hun bider i sig.

“Jeg passer mit arbejde. Borgerne kan ikke se på mig, når jeg har ondt, for jeg undertrykker smerten. Det er mig, der skal tage hensyn til dem. Ikke omvendt.”

Mange har ondt

Karen-Margrethe Larsen havde aldrig drømt om, at problemet med kroniske smerter også ville ramme hende. Men for et par år siden begyndte hun at få ondt. Hun fik hold i nakken, som ikke ville gå væk. En dag sad nakken fast, og hun blev sygemeldt. I dag er hun tilbage på 32 timer. Hun træner, hun lever sundt, og hun lever med smerterne. 

Læs også: ”Før løftede vi folk på 100 kilo alene”

“Man kan jo godt frygte, at man ender med at have det værre end de borgere, man passer på. Vi er mange, der har ondt.”

Klik her og se, hvornår du selv kan gå på pension