Et flertal af socialrådgivere og faglige konsulenter i 21 ud af FOAs 38 afdelinger mener, at borgernes retssikkerhed på flere punkter er truet.
Læs også: Kommuner raskmelder langtidssyge
Den største udfordring er ifølge undersøgelsen den skønsbaserede lovgivning. Men FOA-konsulenterne fremhæver også, at det er problematisk, at de afgørelser, borgerne får, kan variere meget mellem sagsbehandlere og mellem kommuner.
Karen Wung-Sung, der er advokat og medlem af Advokatrådet, kalder det helt fundamentalt i forhold til retssikkerheden, at der er en ensartethed i afgørelser fra kommune til kommune.
Læs også: Syg sosu raskmeldt af jobcenteret: Nul kroner i indtægt
Når FOAs socialrådgivere og konsulenter ikke oplever den ensartethed i medlemmernes socialsager, er det ifølge hende problematisk.
”Som borger skal man kunne stole på, at man får samme behandling, uanset hvilken kommune man bor i og uanset skønsmæssig lovgivning” siger Karen Wung-Sung.
”Problemet er, at der er risiko for, at der ellers sker grænsesøgende afgørelser, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i borgeren,” siger hun og nævner den så kaldte Svømmepigesag, hvor en borger støttet af Advokatsamfundet og den juridiske tænketank Justitia, netop har indledt sag mod Lolland Kommune.
Sparer penge på afgørelser
Sagen handler om en handicappet kvinde der, da hun fyldte 18 år, fik fjernet sit tilskud til den følgeperson, som fulgte hende til svømning. Lolland Kommunes beslutning om at fjerne tilskuddet blev omgjort af Ankestyrelsen, men kommunen efterfulgte ikke Ankestyrelsens afgørelse.
Læs også: Fyret på dagpenge: Jeg havde ikke råd til mad
”Det betyder, at kommunen har sparet udgiften til følgepersonen i to år. Det har imidlertid ingen konsekvenser for kommunen. Tværtimod sparer kommunen penge, og det vil sige, at kommunen kan spekulere i sådanne afgørelser,” siger Karen Wung-Sung.
Velfærdstab udløser ikke erstatning
Imens har kvinden lidt et tab. Ikke et økonomisk tab, som giver hende mulighed for at få erstatning. Men et velfærdstab, lyder det fra Karen Wung-Sung. Muligheden for at få økonomisk godtgørelse for velfærdstabet, er det som retten i Nykøbing Falster skal tage stilling til.
Læs også: Dagpenge og sygedagpenge: Sådan er dine rettigheder nu
”For at få erstatning efter dansk ret, skal borgeren have haft et økonomisk tab. Det kunne svømmepigen have haft, hvis hun havde lagt penge ud til ledsageren, men det har hun ikke. Derfor prøver vi nu, om vi kan få rettens ord for, om der i disse sager kan ske godtgørelse for velfærdstabet. Og på den måde vil rettens afgørelse få stor betydning for andre, som er i samme situation,” siger Karen Wung-Sung om sagen, som hun håber på kan danne præcedens.
Forstår ikke, hvad der bliver sagt
Også Institut for Menneskerettigheder kalder det problematisk for retssikkerheden, når afgørelser varierer mellem kommuner og mellem sagsbehandlere.
”Der vil altid være en personlig prægning i socialt arbejde, men der må ikke være meget store udsving. Det skal være nogenlunde forudsigeligt og gennemsigtigt, hvad man kan forvente. Ellers er det ikke retssikkerhed,” siger Anette Faye Jacobsen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.
Læs også: Forsker: Syge borgere er jaget vildt i Danmark
For nogle år siden lavede instituttet selv en undersøgelse om retssikkerhed i kommunerne. Her svarede et flertal af borgerne, at de var tilfredse med den behandling, de havde fået af kommunen.
”Men der var hele tiden en relativt stor gruppe – en tredjedel, en fjerdedel eller en femtedel – der ikke syntes, de var blevet behandlet godt. Måske havde de haft svært ved at forstå, hvad der blev sagt, eller måske kommunen kunne have være mere lyttende og inddragende,” siger Anette Faye Jacobsen, der understreger, at undersøgelsen ikke gik ind i de afgørelser, borgerne fik, men kun undersøgte, hvordan de havde følt sig behandlet.
Der skal lyttes til lægeligt skøn
Når jobcenteret erklærer en borger rask, er der tale om en helhedsvurdering, hvor lægens ord kun indgår som del. det betyder, at Jobcenteret kan raskmelde en borger, selv om hans læge er uenig i afgørelsen.
Læs også: Anita fyret efter hjerteoperation: Nægtet sygedagpenge
Det er et helt almindeligt problem, ifølge de 21 FOA-socialrådgivere og -konsulenter, der er med i Fagbladet FOAs undersøgelse.
”Det er vigtigt for os, at der bliver lyttet til det lægelige skøn,” siger Anna Mette Nathan, der er praktiserende læge og formand for Lægeforeningens attestudvalg.
Læs også: Hvert 10. syge FOA-medlem ender på ny lav ydelse
”Men vi mener også, at det er en kompleks problemstilling, og lægeerklæringerne kun er en del af sagen,” siger Anna Mette Nathan, der hører om problemstillingen en gang imellem.
Økonomi må ikke afgøre sager
Fagbladet FOA ville gerne have interviewet beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen om Fagbladet FOAs undersøgelse. I stedet har Fagbladet FOA modtaget følgende skriftlige svar fra ministeren:
Læs også: Nye regler øger risikoen for økonomisk nedtur for syge
”Uden at kunne forholde mig til FOAs rundspørge vil jeg understrege, at det selvfølgelig er helt afgørende, at man får den hjælp, man har krav på, uanset hvor man bor, og at økonomi aldrig må spille en rolle, når kommunerne træffer afgørelser for borgere. Det er et spørgsmål om retssikkerhed, som er et helt centralt princip for regeringen generelt. For eksempel påviste en undersøgelse sidste år, at kommunerne havde forskellige opfattelser af, hvornår kravene for at få førtidspension er opfyldt. Derfor greb vi også ind fra politisk side og ændrede reglerne. Udsatte borgere skal ikke igennem alle mulige forløb, hvis man på forhånd ved, at der ikke er noget perspektiv. Det har vi gjort klart med ændringen.”