89 ud af 98 kommuner har sparet på børn siden sidste kommunalvalg. I gennemsnit er der sparet otte procent pr. 0-13-årige siden 2013. Det viser tal over kommunernes driftsudgifter, som kommunerne har opgivet til Økonomi- og Indenrigsministeriet og kan læses på noegletal.dk.
Tallene viser kommunernes udgifter til blandt andet vuggestuer, dagpleje, børnehaver, SFO og private institutioner.
Læs også: Ansatte i vuggestue: Giv os en kollega tilbage
I 2016 brugte kommunerne i gennemsnit 2.807 kroner mindre pr. 0-13-årige i forhold til 2013. Blandt andet er der lavet en ny struktur, hvor små daginstitutioner lagt sammen til større institutioner.
”Dermed har man prøvet på at få – med økonomiske briller – mere rentable institutioner med flere økonomiske stordriftsfordele som følge af lavere udgifter til drift, ledelse og administration," siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi på VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Han vurderer, at kommunerne siden 2011 har skåret i alt 11-12 milliarder på de samlede serviceudgifter. Årsagerne er blandt andet finanskrisen og det såkaldte udgiftsloft, hvor staten begyndte at kunne straffe kommuner, der bruger flere penge, end de har budgetteret med.
Læs også: Se om din kommune har sparet på ældre
Børneforsker: Kan ikke betale sig at spare på børn
Det er økonomisk kortsigtet at spare på børn, mener seniorforsker emeritus Mogens Nygaard Christoffersen, ligeledes fra VIVE.
"Det kan betale sig økonomisk at investere i børn tidligt. De får mere ud af deres uddannelse senere, færre kommer i kontakt med politiet, og de bliver i højere grad selvforsørgende. Det betyder meget for det økonomiske regnskab i samfundet og er meget svært at samle op senere. Det er relativt små investeringer, som giver et stort afkast," siger han til Fagbladet FOA.
(Artiklen fortsætter under kortet)
KL: Skyldes folkeskolereform
Formand for Kommunernes Landsforening (KL) Martin Damm, der er borgmester i Kalundborg Kommune (V), erkender, at kommunernes økonomi generelt er under pres.
Faldet i udgifterne på dagtilbudsområdet hænger sammen med folkeskolereformen, som blev indført i 2014, mener han.
”Reformen betød, at skoledagene blev længere. Dermed blev tiden i SFO, fritidshjem og klubber kortere, så udgifterne er naturligt nok faldet siden 2013. Det handler altså ikke nødvendigvis kun om normeringer eller serviceniveau."
Professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg fra VIVE er enig i, at folkeskolereformen kan være en del af forklaringen, da der i forbindelse med reformen er rykket flere pædagoger over på folkeskoleområdet.
"Men folkeskolereformen forklarer næppe hele udgiftsfaldet," siger han.