Der skulle gå mere end to år, fra ældreloven blev nævnt første gang, til der endeligt blev indgået en bred politisk aftale i april. Den skal forbedre ældreplejen, mener politikerne.

Alligevel virker det – ifølge en af dem, som skal have med den nye ældrelov at gøre til hverdag, social- og sundhedsassistenten Laura Jensen – som om politikerne ikke har tænkt initiativerne til ende.

En af grundstenene i ældreloven er ’helhedspleje’ og mere selvbestemmelse for de ældre. Men det giver ikke mening for Laura, som til dagligt arbejder på plejecentret Karolinelundcentret i Silkeborg. For det første, fordi ældreplejen altid har arbejdet med begrebet ’helhedspleje’. For, som hun siger, vil man som faglært personale aldrig komme ind til en borger, der har gjort i bukserne, og stadig insistere på at gøre køkkenet rent, fordi det er den ydelse, borgeren er visiteret til.

Og for det andet – for at blive ved det faglærte personale – så er der slet ikke nok af dem, og det problem løser ældreloven ikke, mener Laura.

For det tredje, forklarer hun, er de borgere, som får ældrepleje i dag, en helt anden målgruppe end for cirka 30 år siden, da hun startede i faget. Dengang kunne mænd, som var blevet enkemænd, komme på plejehjem, fordi de var ensomme. Sådan er det slet ikke i dag.

”Nogle beboere på plejehjem er så dårlige, at de rent faktisk ikke er stand til at træffe en beslutning, som er til gavn for dem selv, fordi de ikke har så meget sygdomsindsigt eller indsigt i deres egen situation,” siger Laura.

Læs også: Aftale om længe ventet ældrelov landet: Her er det vigtigste for dig

Kan få helbredsmæssige konsekvenser

Når det er sagt, har borgerne som udgangspunkt altid deres selvbestemmelse og frie vilje, siger Laura, og så er det personalets opgave at motivere borgerne i den rigtige retning. Men nogle gange bliver det personalets faglighed, der bliver trumfet igennem. For eksempel, hvis det er helbredsmæssigt nødvendigt for at undgå sygdom hos borgerne.

”Vi har borgere, der sommetider modsætter sig. Og det kan blive et problem, hvis de for eksempel ikke vil have hjælp til diabetessår. Det går jo lynhurtigt fra en lille infektion til at have spredt sig dybt i kroppen. Og sker det, har vi som sundhedspersonale ikke gjort vores arbejde godt nok,” siger hun.

Ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne har turneret med et eksempel om, at det skal være muligt for den ældre at bede om at få skiftet sengetøj i stedet for at gå i bad eller omvendt.

”Men bare det at fravælge et bad kan nu, hvor det bliver sommer, hurtigt give de ældre en svampeinfektion, som kan være farlig,” siger Laura.

Desuden, siger Laura, giver det ikke mening helt lavpraktisk, at man, som politikerne foreslår, bare kan skifte den ene ydelse ud med den anden.

”Alle opgaver tager ikke lige lang tid. Det tager meget længere tid at gå en tur end at give et bad eller gøre rent. Løsningen ville jo være, at vi fik personaleressourcer nok til at have tid til det hele. Det er normeringen, den er gal med og ikke, at de ældre ikke har selvbestemmelse.”

”Jeg mangler at få penslet ud, hvordan politikerne forestiller sig, at vi skal gøre det her,” siger hun.

I ældreloven bliver der lagt op til, at de pårørende skal spille en større rolle i ældreplejen, end de gør i dag. Laura har selv to forældre, der er oppe i årene. De bor ikke på plejehjem, men har stadig brug for hendes hjælp i dagligdagen.

Hun har svært ved at se, hvordan pårørende kan forventes at bruge endnu mere tid, end de gør i forvejen.

”Hvis mine forældre skal til læge, skal jeg tage fri for at følge dem derhen. I årevis har det været sådan, at plejepersonalet ikke har kunnet tage med dem til lægen. Jeg synes, at pårørende i forvejen bruger meget tid, så jeg ved ikke, hvad de havde forestillet sig. Det lyder meget fint og meget nemt, når politikerne præsenterer det. Men jeg synes ikke, de har tænkt det helt igennem,” siger Laura.

Fagbladet FOA tog med Lauras spørgsmål og kritikpunkter under armen på besøg hos ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne.

”Bare fordi man er kognitivt svækket, har man jo stadig nogle ønsker og behov. Det er egentlig det bærende menneskesyn. Så når vi siger selvbestemmelse, er det i virkeligheden for at understrege, at vi skal finde ind til de ønsker og behov. Og så er det klart, at hvis man er kognitivt svækket, har man mere brug for dygtige medarbejdere. Det er derfor, at den anden bærende værdi i hele ældreformen er tillid til medarbejdernes faglige dømmekraft. De dygtige fagpersoner kan finde nøglen ind til den ældres sprog.”

”Når du trækker det ud på den måde, så i princippet ja. Du kan jo heller ikke tvinge nogen i dag, for så er man jo ovre i nogle magtanvendelsesregler.”

”Men med nye ældrelov skaber vi rum til, at relationsarbejdet fylder meget mere. Og vi ved bare, at du ikke kan hjælpe et andet menneske, hvis du ikke har relationen til ham. Så hvis der er én medarbejder i et team, der har et bedre tag på en borger, er det måske indgangen til, at man kan hjælpe ham. I virkeligheden er der jo rigtig, rigtig meget faglighed i at kunne hjælpe Hr. Jørgensen med hans diabetessår.”

(Artiklen fortsætter efter foto)

”Det, der ikke ændres med den nye ældreform, er rettigheden til at få dækket sine behov for praktisk hjælp. Personlig pleje, genoptræning og rehabilitering. Det er jo ikke en rettighed til at få malet udeskuret for eksempel.”

”Men fremfor at sige at fru Jørgensen skal have rengøring om tirsdagen og pleje af kateter om onsdagen, laver vi nu i stedet visitation i pakkeforløb. Det handler grundlæggende om, at man sætter nogle ressourcer og en pose penge af til den enkelte ældre, og så er det det faste team, som skal levere helhedsplejen.”

”Så er det jo hele tiden tilbage til det behov, der er i det enkelte tilfælde.”

”Vi kommer ikke i mål uden dygtige medarbejdere. Det er også derfor, vi har sat gang i lønløftet. Skattereformen skal gøre det attraktivt at arbejde mere, for en stor del af plejepersonalet er jo på deltid. International arbejdskraft skal løse noget af problemet. Vi skal forbedre sosu-uddannelsen, så man føler sig bedre klædt på. 25 procent af dem, der er i ældreplejen i dag, er ufaglærte, og de skal have bedre muligheder for at uddanne sig. Og så ved vi fra forskningen, at får man indflydelse på sine opgaver, indgår i stærke faglige fællesskaber, har god ledelse og får lov til at bruge sine kompetencer, så stiger arbejdsglæden. Og så er det nemmere at rekruttere og fastholde. Og jeg mener, at vi med helhedsplejen får skabt nogle gode rammer for det.”

”De pårørende skal ikke løse flere opgaver. Men det, pårørende kan, er jo, at de har en indsigt i de ældres liv og kendskab til deres livshistorie. Det handler i virkeligheden om at få den tætte dialog med de pårørende om, hvor det giver mening at hjælpe, og hvor det ikke gør.”

”For de ældre, der ikke har nogle pårørende og er ensomme, spiller medarbejderne og frivillige en vigtig rolle. Jeg har for nyligt besøg et hospice, hvor en ensom, dement mand havde sine sidste timer. Frivillige havde brugt tid på at kigge i et fotoalbum og fundet ud af, at han havde arbejdet med fiskenet. Da han i sine sidste timer fægtede med armene, gav de ham et reb, og så faldt han til ro.”