Annonce

Pædagogisk assistent Michelle Vesterager Brage bruger LæseLeg i sin hverdag med børnene

”Jeg har en stille dreng med i gruppen, som har det svært og som kun har haft en enkelt ven”


I Frederiksværk Børnehus booster LæseLeg børnenes sprog. Og så får det dem til at opdage hinanden og skabe nye venskaber, fortæller Michelle Vesterager Brage.

Annonce

Rasmus Hargaard Breum

Af Nana Toft
Journalist

Annonce

- Hvad er det særlige ved LæseLeg?
LæseLeg kommer som en pakke, hvor der udover bøger er forskellige konkreter. Lige nu læser vi ’Lille Frø’ (af Jakob Martin Strid, red.), så i kassen er der for eksempel en helikopter og en lille frø. Det inspirerer ofte til, at børnene og jeg laver kreative projekter sammen, når vi er færdige med at læse.

- Handler LæseLeg mest om sprog?
Vi har selvfølgelig fokus på, at børnene øger deres ordforråd og får brugt sproget, men vi ser også, at det styrker deres relationer. Jeg har en stille dreng med i gruppen, som socialt har det lidt svært og som indtil videre kun har haft en enkelt ven. Nu kan jeg se, at han søger de andre efter LæseLeg, ligesom han også i højere grad bliver inviteret med i en leg. De har fået øjnene op for hinanden.

Pædagogisk assistent Michelle Vesterager Brage bruger LæseLeg i sin hverdag med børnene
Pædagogisk assistent Michelle Vesterager Brage bruger LæseLeg i sin hverdag med børnene
- Er det særlig godt for de stille børn?
Jeg synes, det er godt for alle børn, fordi der er plads til nærvær og fordybelse, når der kun er fire børn med i aktiviteten. I øjeblikket har jeg for eksempel en tosproget pige, som har fået mere mod på at bruge sproget. Jeg kan særligt se det til samlinger, hvor hun tager ordet. Hun stråler virkelig på stuen nu.

- Hvordan bruger børnene det i leg?
Jeg ser tit, at de tager de nye ord, de har lært, og de mange nye universer med ud på gulvet. Vi har mange helikopterlege for tiden, og der bliver bygget mange huler. Alt i mens de siger mange nye ord, jeg ikke har hørt dem sige før.

Pædagogisk assistent Michelle Vesterager Brage bruger LæseLeg i sin hverdag med børnene
Pædagogisk assistent Michelle Vesterager Brage bruger LæseLeg i sin hverdag med børnene
Har du et arbejdsredskab eller pædagogisk metode, som virker på din arbejdsplads, så skriv til redaktionen@foa.dk. Hvis vi bruger dit tip, får du et valgfrit gavekort på 250 kroner til Matas, Imerco, H&M, eller Nordisk Film Biografer.

Sådan bruger Michelle LæseLeg

Skab ro 
Det vigtigste er at undgå forstyrrelser. Børnene skal kunne fordybe sig, så derfor går vi nogle gange ned i vores orangeri, hvor der er et hjørne med madrasser og tæpper. 
 
Følg børnenes spor
Start med at præsentere bogens titel og forfatter. Tal om forsiden – det kan være alt fra farver til genstande, der fanger børnenes opmærksomhed. Det vigtigste er at følge deres spor. Læs bogen, men stop op, hvis de spørger ind. 
 
Skift mellem bog og kreative projekter 
Vi har LæseLeg to gange om ugen. Tirsdag har vi fokus på sprog, hvor vi går i dybden med enkelte ord i bogen. Torsdag laver vi kreative projekter, som er relevante for bogen. 
 
Vær indlevende 
Jeg sørger altid for at være levende i min fortællestemme. Det gør det sjovere og nemmere at fange børnenes interesse. 
 
Kilde: Pædagogisk assistent Michelle Vesterager Brage
+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev