I den klynge, som vuggestuen Blågårdens Børnehus i København
tilhører, er normeringen opgjort til én voksen til 2,4 børn. Et andet sted i byen, nemlig den klynge,
Dronning Louises Asyl tilhører, ser normeringen ud til at være lidt dårligere, nemlig en voksen til 3,4
børn.
Danmarks Statistik, der har opgjort normeringer i dagtilbud
på landsplan siden 2017, har som noget helt nyt i år, opgjort, hvordan det ser
ud i enkelte forældrebestyrelser. Det betyder, at du kan se, hvordan normeringerne
ser ud i netop dit område. Og sammenligne tallene med både kommunens tal og naboinstitutionens
forældrebestyrelse.
Det kan du gøre ved at gå ind på Danmarks Statistiks hjemmeside via linket her.
”Det er kommet en lille smule tættere på, så vi får et lidt bedre
billede af normeringerne,” siger Signe Nielsen fra forældreorganisationen FOLA,
der mener, de kan være en hjælp til pædagogiske ledere og til
forældrebestyrelserne, når de sammenligner med andre områder i kommunen, så de
kan kræve bedre forhold.
Alligevel har Signe Nielsen ikke armene over hovedet. For normeringerne
kan ikke bruges til at se, hvorvidt dagtilbuddene lever op til minimumsnormeringerne.
Læs også: Flere kommuner indfører egne minimumsnormeringer
Tættere på sandheden
Det skyldes, at der mangler korrigering for børn, der
er under tre år i børnehaven og som derfor skal sikres samme normering som i
vuggestuen. At der ikke i tilstrækkelig grad er korrigeret for lederandel, og at der ikke i tilstrækkelig grad er fraregnet personale ansat for midler fra den statslige pulje til sociale normeringer for børn i eksempelvis
udsatte positioner.
Det betyder, at man som forælder eller ansat stadig ikke
kan se, hvor mange ansatte der er til hvor mange børn på en given dag på gul
stue. Noget, Danmarks Statistik selv har understreget igen og igen, når de har offentliggjort de årlige normeringsopgørelser.
Men at se, hvor mange personaler, der er til hvor mange børn, var ellers noget, man havde ambition om, da minimumsnormeringerne blev
vedtaget.
Og det er Kim Henriksen, formand i Pædagogisk Sektor i FOA rigtig ærgerlig over.
”Danmarks Statistiks opgørelser tegner ikke et retvisende billede. Det afspejler simpelthen ikke, hvordan hverdagen er hverken for børnene eller for det pædagogiske personale. Det er ikke godt nok i forhold til de intentioner, man havde, da man vedtog minimumsnormeringerne,” siger han.
Og minimumsnormeringerne skulle bruges som et redskab, der gav os en indikator på den pædagogiske kvalitet.
”Statistikker kan være med til at understøtte kvaliteten på daginstitutionsområdet. Men det kræver, at tallene afspejler virkeligheden. Og det gør de ikke nu.”
Ser fint ud på papiret
Også Signe Nielsen er skuffet over, at man droppede opgørelserne på institutionsniveau.
”Vi synes, at det er en katastrofe, at man ikke laver
normeringerne på institutionsniveau eller matrikelniveau,” siger Signe Nielsen
og understreger, at de selv om tallene fra Danmarks Statistik på papiret ser
fine ud, så siger de ikke noget om den faktiske normering på stuen.
”Vi skal meget tættere på sandheden. Nogle tal, der siger
noget om, at i dag har vi x-antal syge personaler til x- antal børn. Men også i
forhold til, hvor mange pædagoger og pædagogiske assistenter der er i forhold til pædagogmedhjælpere.
Vi skal have meget større indblik i kvaliteten.”
Læs også: Dagplejere om minimumsnormeringer: Vi føler os glemt
Droppede det igen
Men det har lange udsigter. I juni 2023 besluttede
regeringen, at drøftelsen af eventuelle minimumsnormeringer på institutionsniveau
i 2023 ikke gennemføres. Lige som der ikke udvikles et egentligt redskab til
opgørelse af praktisk oplevede normeringer i de enkelte daginstitutioner.
Forarbejdet til praksisnormeringerne lavede VIVE, Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og EVA, Danmarks
Evalueringsinstitut tilbage i januar 2023. Men selve redskabet er ikke offentliggjort.
”Vi har simpelthen brug for at kende normeringerne på
stuerne, for det gør vi ikke i dag. Men politisk set tror jeg ikke, det ligger
lige for,” siger Signe Nielsen.
Heller ikke Kim Henriksen er optimistisk.
”Når de centrale parter ikke har appetit på at se ind i den faktuelle virkelighed ude i institutionerne, så bliver det vanskeligt for os at få et retvisende billede,” mener Kim Henriksen.
I 2022 er normeringen for de kommunale og selvejende
børnehaver på landsplan opgjort til 5,6. Dette udgør et fald på 0,1 i forhold til året
før, hvor normeringstallet var 5,7. Normeringstallene
for vuggestuer og dagpleje lå i 2022 på samme niveau som året før, nemlig på henholdsvis
2,9 og 3,3.
Normeringen for børnehaver er alt opgjort, så den ser ud til at være faldet siden 2017,
hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde dem på landsplan. Dengang blev normeringen opgjort til 6,2 børn pr. voksen.