Vi taler meget om rette kompetencer til rette opgaver, tværfaglighed og nu også flerfaglighed. Begreberne er blevet omdrejningspunktet i debatten, der handler
om, at vi kommer til at mangle faglærte kolleger i fremtiden.
I ’gamle dage’ var alle meget stolte af deres egen faggruppe, hvad enten man var sygehjælper, portør, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller husassistent. Vi arbejdede tværfagligt med hinanden, men alle vidste, hvilken faggruppe der varetog hvilke opgaver.
Jeg har selv været i branchen siden 1993 og har arbejdet både som ufaglært, som social- og sundhedshjælper og som social- og sundhedsassistent. Der var forskel på, hvem der rendte efter nødkald, hvem der ordnede opvasken, hvem der havde rengøring
og så videre.
Nu står vi her, over 30 år efter jeg begyndte i branchen, og situationen er helt anderledes.
Eller er den? Den er anderledes på den måde, at vi i dag og i fremtiden mangler kolleger og
i større omfang end nogensinde før. Derfor må og skal vi blive bedre til at åbne op og byde
andre faggrupper ind på ’vores’ arbejdsområder.
Opgaveglidningerne drøner derudaf, læger uddelegerer nedad i systemet, og på et tidspunkt er der ikke nok at uddelegere til. Derfor skal vi oplære og uddanne nye kolleger i opgaver, der før var meget monofaglige, til et flerfagligt teamsamarbejde. Stoltheden fra ’gamle dage’ skal vi finde frem igen i en ny kontekst.
Klummen er bragt i det trykte Fagbladet FOA.