Annonce

Timelønnede fylder på specialområdet: Se, hvem de er


De er ikke sikret en fast løn og skal betale sygedagene selv, men institutionerne har brug for dem. Timelønnede vikarer fylder i de socialpædagogiske institutioner, men behøver de at være helt så mange, spørger forsker bag ny rapport.

Annonce

Det er ofte unge, studerende og kvinder, der arbejder som timelønnede vikarer på specialområdet. Modelfoto Colourbox

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Nogle gange kommer aflysningen med et par timers varsel. Andre gange får Sofie Birch, der er tilkaldevikar på et botilbud for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, aflysningen aftenen før, så hun ved, at hun ikke skal på arbejde alligevel.

Hun er nemlig timelønsansat ved siden af sit lærerstudium. Og tager derfor, hvad hun kan få.

”Jeg skal lige overveje, hvor længe jeg kan holde til ikke at have en indkomst, for lige nu ved jeg ikke, hvad udsigterne er. Om denne her situation, hvor de aflyser med få timers varsel, eller jeg slet ikke bliver indkaldt, er overstået om en måned, eller om det kommer til at vare et halvt år,” siger Sofie Birch, der har arbejdet på bostedet CAS3 i København de seneste to år og været rigtig glad for sit arbejde.

”Jeg er jo afhængig af at have et job, og lige nu har jeg stort set ingenting. Heldigvis har jeg arbejdet meget i sommerferien, så jeg har lidt tid at løbe på. Men det har da konsekvenser, økonomisk.”

Læs også: Stigning i antal af løstansatte: 'Uanstændigt man ikke ved, om man har arbejde i morgen'

Stor andel er timelønnede

Og Sofie Birchs ansættelse som timelønnet vikar, hvor man for eksempel bliver indkaldt ved sygdom hos det faste personale og fylder huller ud i vagtplanen, men heller ikke har sikkerhed i ansættelsen eller får sygedagpenge betalt, er en klassisk type ansættelse på landets socialpædagogiske institutioner.

Det viser en ny rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter, der for Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, fagforbundene FOA, 3F og SL (Socialpædagogerne), har kortlagt, hvor mange timelønnede omsorgs- og pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, der arbejder på de regionale og kommunale institutioner på det specialiserede socialområde. Hvem de er, hvordan de bliver brugt, og hvad årsagerne og konsekvenserne er, at de udgør en del af medarbejderstaben.

”Det er faktisk kommet bag på mig, at de fylder så meget. Det er en stor andel,” siger seniorforsker Helle Holt fra VIVE, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med blandt andet senioranalytiker Christian Højgaard Mikkelsen.

Læs også: Anni klagede over manglende feriepenge og fik et meget overraskende svar

Brug for fleksibilitet
I rapporterne konkluderes, at 42 procent af omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter på de kommunale institutioner og 36 procent på de regionale institutioner er timelønnede vikarer.

Man kan ikke bare opdrage dem, som man opdrager almindelige
børn. Der er nogle af dem (de timelønnede), som har evnen, men der er også mange, der ikke kan, og det er synd for børnene

Fastansat i en kommunal institution i VIVE-rapporten
Det betyder ifølge et datatræk fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor, som FOA har lavet, at cirka hver femte medarbejder på det samlede specialiserede område i kommunerne og 13 procent af medarbejderne i regionerne er timelønsansat, da medarbejderne selvfølgelig også tæller faggrupper som social- og sundhedsassistenter- og hjælpere, sygeplejersker, fysioterapeuter og pædagoger i institutionerne.

Omregnet til fuldtid fylder de timelønnede dog langt mindre, nemlig seks procent i kommunerne og fem procent i regionerne af samtlige medarbejdere.

Og på institutionerne, der ofte er døgninstitutioner, har man brug for den reserve, de timelønnede udgør, for at få vagtplanerne til at hænge sammen. De timelønnede er til gengæld ofte studerende, mange endda i gang med en uddannelse inden for området, som er unge, måske bor hjemme og bruger ansættelsen som et studiejob eller under deres sabbatår.

”De er ofte i en livsfase, hvor de ikke har mange tanker på pension og sygdom. Det kommer ofte senere i livet. Mange siger, at de altid kan få de vagter, de vil have, og det handler også om de rekrutteringsudfordringer, der er på området,” siger Helle Holt og peger omvendt på den fleksibilitet, de unge timelønnede nyder godt af.

”De kan sige nej til vagter, så der ligger også noget fleksibilitet den anden vej. Men mange af dem, vi har talt med, siger også, at de også kan se, at det ikke kan gå an på sigt,” siger Helle Holt.

Læs også: Timeansættelser går ud over fagligheden

Ofte unge under uddannelse

For institutionerne er de timelønnede uundværlige. De lapper huller på et område, der også er præget af rekrutteringsudfordringer og kan være hårdt både psykisk og fysisk.

Alligevel mener Helle Holt, at man med rimelighed kan spørge til, hvor stor andelen af timelønsansatte skal være.

”Hvis du spørger institutionerne, så siger de, nej, vi kommer ikke udenom timeansættelser. Men jeg mener, at gruppen af timelønsansatte kan minimineres. Hvor man måske i stedet arbejder med nogle andre former, for eksempel små deltidsansættelser på få timer, så det stadig kan være et studiejob, der giver en højere grad af sikkerhed til de ansatte.”

Det er positivt, at mange timelønsansatte allerede i dag er del af et fast team, så de kommer på de samme institutioner og derfor kender både borgere og kolleger godt, påpeger Helle Holt.

”Det prioriteres både fra institutionernes og de timelønnedes side. Institutionerne fremhæver også, at de timelønnede kan udgøre et friskt pust, fordi de får nogle unge mennesker ind, der stiller nogle andre spørgsmål og kan være noget andet for beboerne,” siger Helle Holt.

Udviklingen går i stå

Samtidig kan det være en rekrutteringskanal, hvor nogle unge mennesker får øjnene op for et fag og bliver så glade for institutionen, at de har lyst til at blive, når de er færdiguddannede. Omvendt arbejder de timelønnede på et område, hvor borgerne er sårbare.

Det er en gruppe, der er ufaglært, og når man ser på beboergruppen, så taler vi om sårbare mennesker, enten voksne eller børn og unge. Her kan der nemt opstå situationer, der er uhensigtsmæssige for både den timelønsansatte og for borgerne.

Der opstår situationer, hvor vi kan være nødt til at sende
en medarbejder hjem, fordi der har været en situation, der har været voldsom. Og der har vi brug for at kunne trække nogen ind, som sådan er rimelig fleksible. Så jeg tror aldrig, vi kommer uden om det helt

Afdelingsleder i en kommunal institution i VIVE-rapporten

De timelønnede kan heller ikke stå for det socialpædagogiske udviklingsarbejde.

”Så jo flere timelønsansatte der er, jo mere ansvar har de faste medarbejdere, som skal bruge tid på at lære fra sig,” siger Helle Holt.

En ond cirkel

Der er lidt hønen og ægget over det, mener Helle Holt. For jo flere timelønnede, der er, jo mere belastende bliver det for de faste, både fysisk og psykisk. Hvilket igen øger sygefraværet og skaber flere vakante stillinger, fordi det bliver sværere at rekruttere. Det betyder flere timeansatte, og så kan vi starte forfra, mener hun.

”Vi har interviewet rigtig mange, og man tænker da: ’Hold da op, hvordan får vi brudt den onde cirkel?’” spørger Helle Holt.

”Hvordan forebygger vi belastningerne i arbejdet, så vi får den psykiske og fysiske belastning ned. Hvis man gjorde det, fik man sygefraværet ned, hvilket ville kunne hjælpe med at fastholde de faste. Og skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor man også kunne rekruttere nye medarbejdere.”

At mange nye kan gøre arbejdet svært, genkender Sofie Birch, der i løbet af sin timelønsansættelse de seneste år har oplevet rolige perioder, hvor hun har arbejdet sammen med de samme, faste vikarer, der kender huset og borgerne godt. Men hun har også prøvet perioder, hvor der var mange nye ansigter på gangene.

”Vi har mange med flere typer handicap, mange kørestolsbrugere og mange med autisme. Her er vi afhængige af, at vi følger en bestemt struktur, for hvis ikke vi gør det, så bliver borgerne frustrerede, og så bliver det en endnu hårdere dag for dem og dermed for os,” siger Sofie Birch og peger på konsekvenserne:

”Når der er mange nye på arbejde, er det vanskeligere at følge deres struktur, og frustrationer kan munde ud i udadreagerende adfærd i værste tilfælde. Det skaber mere usikkerhed, og det præger hele stemningen i huset.”

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, registre fra Danmarks Statistik og på 31 interviews i kommunale socialpædagogiske institutioner og 18 interviews i tilsvarende regionale institutioner.

Du kan læse undersøgelsen om kommunerne ved at følge dette link, samt undersøgelsen om regionerne her.

Der er ifølge et datatræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) fra maj ’22, som FOA har lavet 62.454 personer ansat på tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov. Af dem er 13.122 enten omsorgs- og pædagogmedhjælpere og 1.561 er pædagogiske assistenter. Omregnet til fuld tid på hele området, fylder de timelønnede seks procent. 26 procent af omsorgs- og pædagogmedhjælpere timelønnede, mens det gælder for seks procent af de pædagogiske assistenter.

På det regionale område er der ifølge datatrækket fra KRL 10.052 medarbejdere ansat på sociale tilbud og beskæftiget med specialundervisning. Af dem er 2.653 omsorgs- og pædagogmedhjælpere og 340 pædagogiske assistenter. Omregnet til fuld tid på hele området fylder de timelønnede fem procent. 14 procent af omsorgs- og pædagogmedhjælpere er timelønnede, mens det gælder for tre procent af de pædagogiske assistenter.

Kilder: VIVE, Timelønnede på det socialpædagogiske område i kommunerne og regionerne, samt datatræk fra KRL lavet af FOA Overenskomst

+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev