Annonce

Debat 

Klumme: Vores dagtilbud er utidssvarende


Spredningen i kvaliteten er for stor både mellem dagtilbud og i de enkelte dagtilbud. Alt for mange børn mistrives, skriver Kim Henriksen i denne klumme.

Annonce

FOA vil gerne starte en debat om, hvordan vi skaber dagtilbud, der opfylder børns behov, skriver sektorformand Kim Henriksen. Malte Kristiansen

Af Kim Henriksen
Sektorformand

Annonce

Dagtilbuddenes nuværende organisering er et svar på behovet for pasning til børn i førskolealderen, da kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet. Organiseringen var svaret på forældrenes pasningsbehov – ikke på børnenes behov.

Alligevel har langt de fleste børn haft det godt i dagpleje, vuggestue og børnehave, blandt andet fordi der længe var tilstrækkeligt med personale i børnehaven og vuggestuen, og fordi der i dagplejen, hvor der kun var én voksen til mange børn, også var store børn, der gik i børnehave eller skole. Sådan ser hverdagen i dagtilbud ikke ud i dag.

Spredningen i kvaliteten er for stor både mellem dagtilbud og i de enkelte dagtilbud. Alt for mange børn mistrives, og dagtilbuddenes løfteevne i forhold til socialt udsatte børn er for svag. Der er brug for specialviden i dagtilbud med børn i udsatte positioner. Mistrivsel kan forebygges ved at skabe et roligt og trygt miljø, hvor børnene i lege udfordres og møder krav, der svarer til deres kompetencer og funktionsniveau. Børn trives og lærer bedst i små grupper.

Investeringer i at skabe kvalitet i de mindste børns liv sparer samfundet for meget større udgifter senere i deres liv. Uddannelse af alt pædagogisk personale er nødvendig, fordi uddannelse har en positiv betydning for kvaliteten i interaktionen mellem børn og voksne. FOA vil gerne starte en debat om, hvordan vi skaber dagtilbud, der opfylder børns behov. Vi vil gerne invitere alle med interesse for børns trivsel og udvikling ind i debatten.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev