”Børn skal have lov til at sove, til de vågner. Alt andet er en katastrofe.”
Det var ordlyden fra søvneksperten Mikael Rasmussen, da han i Fagbladet FOA slog til lyd for, at daginstitutioner bør have en søvnpolitik for de mindste.
Baggrunden var en ny medlemsundersøgelse fra FOA, som viste, at middagsluren stadig er en kilde til konflikt i daginstitutionerne. Således har mere end hvert tredje FOA-medlem på det pædagogiske område ifølge undersøgelsen oplevet, at børns søvn i enten meget høj, høj eller nogen grad giver anledning til uenigheder med forældre.
Mikael Rasmussen, som i mere end 30 år har arbejdet med søvn som konsulent og underviser, pegede i artiklen på forældrenes mange individuelle krav som en væsentlig årsag.
”Men søvn bør ikke være til forhandling,” som Mikael Rasmussen formulerede det.
Læs også: Søvnekspert: Børns lur bør ikke være til forhandling
Kig på det enkelte barn
Nu bliver hans udtalelser imødegået af andre søvneksperter, som mener, at diskussionen mangler nuancer.
En af dem er Sine Ditlev Bihlet. Hun er søvnplejerske og foredragsholder omkring børns søvn og efterlyser mere fokus på forældrenes perspektiv:
”Forældrene vil selvfølgelig deres børn det bedste og er kun interesseret i et barn, der trives og har det godt. Det, som er vigtigt, er, at man skal kigge på det enkelte barn, den enkelte familie og hele døgnet. Trives barnet hele døgnet. Ikke kun i vuggestue. Altså en helhedsorienteret tilgang til barnet,” siger Sine Ditlev Bihlet.
Hun mener også, at alle kan blive enige om, at søvn er vigtig, og det er nødvendigt at have nogle generelle retningslinjer og anbefalinger om børns søvn i de enkelte institutioner med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og forskning:
”Jeg er med på, at der er nogle børn, som har behov for at sove længere midt på dagen end andre. Det er forskelligt. Nogle familier vil opleve, at barnet trives bedre og sover flere timer sammenlagt i løbet af et døgn, hvis middagsluren forkortes,” siger Sine Ditlev Bihlet, der synes, at det ofte fremstilles sort/hvidt:
”Det er ikke enten eller. Børns sovevaner er komplekse, og derfor vil jeg opfordre til, at der i langt højere grad arbejdes med, hvordan man i daginstitutionerne skaber rum for en dialog om søvn fremfor at fokusere på at udarbejde en søvnpolitik.”
Vigtigt med ens dage
Karen Kildahl, jordemoder, søvnvejleder og børnesundhedsvejleder, mener ikke, at ’nul-vække-politikken’ virker hensigtsmæssig:
”Børn i vuggestuen bør, afhængigt af alder, sove 12-14 timer i døgnet. Men søvn handler om meget og andet end søvnbehov. Det er forenklet kun at tale om, at søvn avler søvn. Det er nemlig kun en halv sandhed,” siger Karen Kildahl, der også pointerer at mennesker, der sover for lidt, har sværere ved at sove og derfor nemt kan ende i kronisk søvnunderskud:
”Derfor er elementer som fast sengetid og gode putteritualer vigtige, som forældrene med fordel kan anvende. Men søvnen er også styret af døgnrytme og søvnpres. Det betyder forenklet set, at det er vigtigt, at dagene er ens, og at barnet puttes på det samme tidspunkt. Både i institutionen og hjemme,” siger Karen Kildahl.
Derudover mener hun, at man er nødt til at tage hensyn til, om forældrenes hverdag kræver en rytme, hvor familien står op klokken 5 eller klokken 8:
”Det betyder også, at man må etablere en rytme, hvor barnets vågentid formiddag og eftermiddag giver et godt søvnpres. Så man hverken putter et undertræt eller overtræt barn.”
Forældre og personale skal tale sammen
Der er ifølge Karen Kildahl ingen forskning, der peger i retning af, at vækning kan være et problem, men at man selvfølgelig ikke skal vække sovende børn i tide og utide:
”Problemet opstår, når man kun kigger på søvnen isoleret i institutionen,” siger Karen Kildahl, som derfor mener, at det er essentielt, at både institutionerne og forældrene arbejder sammen:
”På den måde er det barnet, som bliver vinderen,” siger Karen Kildahl og pointerer, at det afgørende er, hvor meget børnene sover på døgnbasis og ikke, om de vækkes:
”Nul vækning kan faktisk forårsage at et barn sover mindre i døgnet. Så jeg vil godt slå et slag for at vi altid kigger på barnet og trivslen hele døgnet.”
Søvnpolitik giver altså god mening
Konfronteret med kritikken anerkender Mikael Rasmussen, at det er vigtigt, at forældrene er inde over deres børns sovetid i institutionerne, men mener også, at det rent logistisk ikke kan lade sig gøre at tilfredsstille alle:
”Vi har at gøre med begrænsede ressourcer. Man kan sagtens være i dialog med nogle af forældrene, hvor der er tale om et særtilfælde, men det er umuligt at være i kontakt med alle. Derfor giver det god mening med en søvnpolitik,” siger Mikael Rasmussen.
Han mener også, at det vigtigste er, at man giver børnene mulighed for at sove. Det krav skal efterkommes. Men hvordan de enkelte institutioner vælger at fastsætte deres søvnpolitik, må være op til den enkelte institution:
”Hver institution bør have en søvnpolitik. Det er ikke nødvendigvis den samme hvert sted. Her er det også op til forældrene, som er dem, der kender deres barn bedst, at finde det bedste tilbud, som passer til deres barn,” siger Mikael Rasmussen.