Når en ældre borger bliver udskrevet til kommunal pleje efter indlæggelse, har hospitalet fortsat ansvaret for borgerens behandling i de første tre døgn. Det betyder, at plejepersonalet ikke længere skal kontakte borgerens egen læge men i stedet hospitalet, hvis der opstår uforudsete problemer inden for de første tre døgn efter udskrivelse.
Det er kort opsummeret dén ordning, som siden 1. februar har fungeret på de midlertidige kommunale døgnpladser, og som fra 1. maj er udbredt til også at gælde samtlige plejecentre i de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Fra 1. september bliver borgere, der modtager sygepleje i eget hjem, ligeledes omfattet.
Læs også: Udskammet efter dokumentar: ’Du arbejder på Nyvang, føj!’
Formålet er at sikre trygge overgange og minimere genindlæggelser ved at gøre det let for plejepersonalet at søge råd og vejledning hos den afdeling, hvor borgeren har været indlagt. Det forklarer Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, der har lavet aftalen sammen med de 29 kommuner.
“Vi ved, at der er en kritisk tidsperiode på op til 72 timer efter udskrivelse. Det kan være, at der opstår en forværring som reaktion på medicinen, og så giver det rigtig god mening, at plejepersonalet kan ringe ind med sine observationer og få vejledning til den bedste løsning,” siger Lars Gaardhøj.
Modellen handler om at sikre bedre overgange efter udskrivelse, siger regionrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Pressefoto / Region Hovedstaden
Undgår frustrationer og tidsspilde
På de midlertidige pladser på Kildegården i Gladsaxe Kommune oplever social- og sundhedsassistent Trine Lampe, at det er blevet nemmere at få kontakt til hospitalet, hvis der er rod med medicinen, eller der opstår komplikationer, efter de har modtaget en borger fra hospitalet.
Siden 1. februar har der nemlig fulgt en seddel med borgeren efter udskrivelser. Her står der et direkte telefonnummer til den afdeling, borgeren har været indlagt på.
“Jeg havde for eksempel en borger torsdag i sidste uge, hvor der manglede medicin til weekenden. Så ringede jeg på nummeret, og medicinen blev sendt ud,” siger Trine Lampe.
Tidligere ville den slags problemer være både en kilde til frustration og tidskrævende at løse.
“Det kan være svært at få fat på borgerens egen læge efter klokken 13 og i weekender. Så var det i stedet 1813, man skulle ringe til. Nu ringer vi til det nummer, der er angivet, og hospitalet er samtidig forberedte på, at den slags opkald kommer. Det sparer tid,” siger Trine Lampe.
Hun har selv brugt ordningen enkelte gange, men alene bevidstheden om, at det er muligt at sparre med den hospitalsafdeling, der kender den nyudskrevne borger, skaber både tryghed og vil kunne forebygge genindlæggelser, vurderer social- og sundhedsassistenten.
De øvrige fire regioner har ikke en lignende model, og derfor er Region Hovedstaden en slags for pionerer, siger Lars Gaardhøj og tilføjer, at de foreløbige erfaringer fra de kommunale døgnpladser overordnet set er positive.
“Der vil altid være ting, der løbende skal justeres, når man starter noget nyt op. Det er selvfølgelig en stor opgave at starte op og koordinere. Omvendt må man sige, at vi længe har kendt til problemet med svære overgange, og det her ser indtil videre ud til at fungere, så det vil ikke undre mig, hvis andre regioner hopper med,” siger Lars Gaardhøj.
I FOA er der store forventninger til ordningens potentiale, siger sektorformand Torben Hollmann.
“Det vil betyde hurtigere behandling ved tilbagefald. Og hvis det viser sig, at patienten ikke var så rask, som man regnede med, så skal personalet ikke kontakte borgerens egen læge, men kan i stedet lynhurtigt komme igennem til hospitalet, der kender borgeren,” siger sektorformanden, der også ser perspektiver i, at udbrede ordningen til andre dele af sundhedsvæsenet:
“Jeg går allerede med overvejelser om, hvorvidt det kan overføres til for eksempel psykiatrien, hvor der også er udfordringer med blandt andet mange genindlæggelser.”
Et stærkt signal
På Kildegården vurderer social- og sundhedsassistent Trine Lampe og stedets egen læge, Finn Rønholt, at omkring otte ud af ti af deres henvendelser drejer sig om, at hospitalet enten har udleveret forkert medicin, eller at medicin mangler.
Det skaber dobbeltarbejde begge steder, og derfor forudser Finn Rønholt, at ordningen vil skærpe hospitalernes fokus på at have bedre styr på papirer og medicin ved udskrivelse.
“For ellers oplever de jo at have os i røret kort efter,” siger han og kalder ordningen for et ‘stærkt signal’ fra regionen.
“Der er stadig gråzoner, men der er en kæmpe signalværdi i, at man fra hospitalets side erkender, at de også har et ansvar efter at have sluppet patienten,” siger Finn Rønholt.
Finn Rønholt sidder selv i den gruppe, der løbende evaluerer ordningen. Og der er plads til forbedringer, men ‘Rom blev ikke bygget på en dag’, som han siger.
“Jeg kunne for eksempel godt ønske mig endnu større parathed fra hospitalet, for man risikerer fortsat at skulle gennem nogle sekretærer, før man får fat i den læge, man skal tale med,” siger han.