Michael Preisler-Andersen kan ikke sige, om han har fået det bedre.
Han kan ikke sige, om svimmelheden, han mærker stort set hele tiden, er blevet mindre. Og han ved ikke, om trætheden, der gør, at han bliver nødt til at sove i halvanden time efter dagens sidste møde, og forpustetheden, der gør, at han ikke kan gå og snakke samtidigt og det snarere er hunden Gorm, der trækker ham af sted end omvendt, er blevet værre eller bedre.
Ikke efter at han 2. september i telefonen fik at vide, at han blev indkaldt til samtale af tjenestelig karakter, hvor det viste sig, at han stod til en påtænkt afskedigelse.
"Lige nu kan jeg ikke finde ud af, om det er senfølger, eller om det er det psykiske pres over at være fyret, der gør, at jeg har det dårligt," siger han.
Får ikke længere dødsangst
Fra den 31. december 2021 skal han ikke længere være pædagogisk leder i Børnehuset Bodil på Amager på grund af senfølger efter corona, der gør, at han kun arbejder 20 timer om ugen og ikke kan sætte dato på, hvornår han er tilbage på fuld tid.
"I det mindste vågner jeg ikke længere op om natten og får dødsangst på grund af åndenød," siger Michael Preisler-Andersen, der netop er kommet tilbage fra sit første møde på senfølgeklinikken, hvor han fik at vide, at stress forværrer senfølgesymptomerne. Men stressen er kun blevet værre efter at meldingen om fyringen 24. september blev stedfæstet med en officiel skrivelse i e-boks, hvor der bl.a. stod, at:
"Omfanget af dit sygefravær, kombineret med en manglende udsigt og tillid til, at du snarligt vil være helbredsmæssigt i stand til at varetage dine arbejdsopgaver i fuldt omfang og med varighed, er ikke foreneligt med de driftsmæssige forhold i institutionen. På baggrund af ovenstående afskediges du fra din stilling som pædagogisk leder."
Først kom chokket
"Jeg var chokeret. Og bagefter blev jeg vred og ked af det. Jeg forstod det ikke. På intet tidspunkt har jeg fået at vide, at mit ledelsesarbejde ikke var tilfredsstillende, på intet tidspunkt har jeg hørt om, at der var problemer med mit arbejde. Jeg føler, det er uretfærdigt, og jeg havde sammen med personalet glædet mig til at udvikle det nye pædagogiske fundament," siger Michael Preisler-Andersen, der har været leder i de seneste 23 år og i 2019 blev leder i Børnehuset Bodil.
Han har stadig hjemmeboende børn og har tilrettelagt sin økonomi efter det.
"Det presser mig selvfølgelig. At gå ud og sælge sig selv med senfølger er ikke verdens nemmeste."
Sover halvanden time
Michael Preisler-Andersen fik covid-19 i april 2021. I fem uger var han syg med høj feber, svimmelhed og åndenød, der gjorde at han havde svært ved at trække vejret. 17. maj var han tilbage på arbejde, først på halv tid, så på 25 timer, og da han havde holdt sommerferie og hans tilstand var blevet forværret, sagde hans læge til ham, at han måtte nøjes med 20 timer om ugen.
"De bad mig om en varighedserklæring, og i den stod der så, at jeg skulle være på 20 timer i tre til seks måneder, men at lægen heller ikke kunne sige det med sikkerhed. Selv gør jeg alt jeg kan, for jeg har ikke lyst til, at der skal gå et halvt år. Jeg vil tilbage på fuld tid så hurtigt jeg kan, for jeg kan ikke holde ud at ligge på sofaen," siger han og forklarer, at han flere gange om ugen har sit sidste møde med personalet fra 12-13, hvorefter han kører hjem og sover halvanden time.
Kerneopgaven vigtigst
Den energi, Michael Preisler-Andersen har, bruger han på arbejdet. Det betyder blandt andet, at roserne, han ligger og kigger på fra sofaen og som trænger til en beskæring, må vente.
"Indtil 31. december har jeg både krav og ret – og også pligt til at gå på arbejde. Det gør jeg og det gør jeg gerne. Det er vigtigt for mig at udføre kerneopgaven i forhold til børn, forældre og personalet, og at være en del af ledelsen. Det er det vigtigste lige nu," siger Michael Preisler-Andersen, der ikke kan finde mening i selve fyringen.
"Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der er noget andet, der ligger bag. Men vi har jo ikke haft sammenstød? Der har ikke været noget i min personalesag, og trivselsundersøgelsen, der blev lavet på Bodil var fin. Jeg føler mig smidt ud med badevandet. Jeg er pisseked af det," siger Michael Preisler-Andersen, der er presset over tanken om, hvad der ellers kan ligge bag.
Helt forkert
I LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger, har formand Britt Petersen kun hovedrysten til overs for fyringen.
"Jeg synes, det er dybt uretfærdigt. Vi har håndteret smitte og fravær superfint i institutionerne, men nu kommer senfølgerne, og nu er forståelsen sluppet op. Det er simpelthen ikke ok," siger Britt Petersen, der har set Michael Preisler-Andersens personalesag, der ikke viser fravær på grund af sygdom, før han blev smittet med corona.
"Han har passet – og passer stadig - sit arbejde på reduceret tid og er mødt op hver evig eneste dag. Det får han simpelthen ikke credit for. Jeg synes, han har udvist en loyalitet, der overstiger det, de fleste har udvist. Jeg håber, de besinder sig og annullerer opsigelsen, men som Michael selv siger, så tager han en for holdet, hvis han kan hjælpe andre, så de ikke bliver fyret."
Også formand i FOA, Mona Striib, mener fyringen er helt, helt forkert.
"Al erfaring med senfølger viser, at man skal finde tålmodigheden frem, så medarbejderne kan vende gradvist tilbage. Det er bekymrende, at man skrider til afskedigelse i en situation, hvor den pågældende er vendt tilbage 20 timer om ugen og har passet sit arbejde. Men det er desværre ikke unikt. Vi har kendskab til 15-20 andre sager," siger hun.
Høje krav
I Københavns Kommune kan centerchef for HR i Børne- og Ungdomsforvaltningen Nina Hemmersam ikke udtale sig om en konkret personalesag. I et skriftligt svar til Fagbladet FOA skriver hun:
"Generelt kan vi sige, at der er store krav til vores pædagogiske ledere. Det er et meget krævende job og en stor opgave at være ansvarlig for små børns udvikling i et helt børnehus. I den forbindelse er børnenes tarv og medarbejdernes arbejdsvilkår og arbejdsmiljø det afgørende for os," skriver hun og fortsætter:
"Vi griber kun til afskedigelse i situationer, hvor adfærd, kompetencer eller arbejdsevne ikke er foreneligt med kravene i jobbet. Det er altid en konkret og individuel vurdering inden for de gældende regler og retningslinjer."