Finn Klok-Heineth havde det godt på fornemmelsen. Så da medarbejderne blev kaldt sammen, og alle fik at vide, at produktionen skulle flytte til Finland, var han forberedt.
”Men det var alligevel et kæmpe chok. Jeg havde regnet med, at jeg skulle bæres ud af Svendborg Vinkompagni,” fortæller Finn Klok-Heineth, der i stedet stod uden job – i en alder af 54 år og efter 30 år på samme arbejdsplads.
”Den skulle jeg lige æde. Men jeg fandt efterhånden ud af, at jeg blev nødt til at række ud og spørge om hjælp. Det nye job kommer jo ikke hjem og ringer på din dør.”
Læs også: Fra tømrer til teknisk serviceleder: ”Jeg blev tvunget til at skifte spor - og jeg er vildt glad”
Min kone åbnede mine øjne
I dag er det fem år siden, han blev ansat på Tullebølle Plejecenter som social- og sundhedshjælper. Først som vikar, siden i et barselsvikariat og i de seneste tre år som fast nattevagt. Et job, han er lykkelig for.
”Mange tror, beboerne sover om natten. Men der er ofte nogle, der har brug for at snakke. Så er der klokkerne og toiletbesøgene. Det bedste er alle de smil, her er,” fortæller Finn Klok-Heineth, der rakte ud efter hjælp hos både fagforening og jobcenter, da han pludselig stod uden job.
”Men faktisk var det min kone, der fik åbnet mine øjne for, at det her job og det her liv passede til mig.”
Læs også: Henriette elsker at være serviceassistent: ”Det er dét job, jeg altid skulle have haft”
Vær nysgerrig
Et år gik der, fra Finn Klok-Heineth stod uden arbejde, til han startede på uddannelsen som social- og sundhedshjælper.
”Jeg havde arbejdet hele mit liv. Jeg vidste intet om at stå uden job. Til sidst fulgte jeg min kones råd,” siger Finn Klok-Heineth, der har lært, at man ikke bliver et mindre menneske af at spørge andre om hjælp.
”Der er mennesker, der har en viden. Søg den. Det kan være, du er lige så heldig som mig.”