“Jeg vil aldrig glemme Axel Sommerby og hans kolleger for den omsorg, de gav min kæreste og jeg på en kaotisk dag. Han skulle egentlig ‘bare’ behandle vores søn Theodor, men tog sig også af os forældre.

Theodor, der lige er blevet et år, er født med en hjertefejl, som gør, at han pludselig får ekstrem hurtig puls. En dag i maj, mens vi var derhjemme i Ejby, målte vi hans puls til at være omkring 250 slag i minuttet, og han blev bleg og blå om læberne.

Min kæreste, Anders, og jeg ville hurtigt afsted og kørte selv mod Odense.

I dag ved vi, at vi skulle have tilkaldt en ambulance.

Undervejs blev Theodor dårligere og kastede voldsomt op. Tårerne løb ned ad hans kinder, og han kunne ikke trække vejret. Vi fik fat i en ambulance, som kørte lige bag os, og de hjalp med at tilkalde en anden ambulance og lægebilen.

Vi var begge to helt ude af den, men da Axel Sommerby og hans kolleger kom, havde de ro og overblik og tog sig af både Theodor og os. 

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

Det var som om, Theodor havde fået det bedre efter have kastet op, men Anders følte sig ikke i stand at køre vores bil mod sygehuset, mens jeg sad hos Theodor i ambulancen. Men så blev redderne enige om, at en af dem kørte vores bil og Anders, så vi kom samlet til sygehuset.

Da lægerne havde overtaget og stabiliseret Theodor, kom en af redderne tilbage og spurgte, om jeg var okay. De sørgede også for at tjekke op på Anders.

Det behøvede han ikke at gøre, for det var jo Theodor, som var patienten. Men den omsorg, han gav til os forældre, gjorde en kæmpe forskel for vores oplevelse og bearbejdelsen af det.

Tak for din støtte og omsorg, Axel. Jeg vil aldrig glemme dig og dine kolleger."