De fleste etnisk danske børn deltager i fællesskabet i fritidshjem og SFO. Det gælder imidlertid ikke for børn med etnisk minoritetsbaggrund. Det viser en ny undersøgelse, FOA har fået foretaget.

Læs også: Trivselskommission kommer ikke frem til alle løsninger i et mødelokale: Derfor har de brug for dine 'særlige indsigter'

Vi ved ikke, hvorfor nogle familier vælger fritidstilbuddene fra, men vi ved, at det, der samlet set kendetegner familier, hvis børn er udenfor fællesskabet i fritidstilbuddene, er lav indkomst, lavt uddannelsesniveau og familier, hvor moderen har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

FOA er ikke fortaler for, at børn med etnisk minoritetsbaggrund skal tvinges i fritidstilbud. Men vi vil gerne opfordre skolerne til at fortælle alle forældre, at danske fritidstilbud byder på meget andet end pasning af deres børn.

Forældre med etnisk minoritetsbaggrund skal vide, at deres børns leg med dansktalende børn giver dem mulighed for at klare sig meget bedre både fagligt og socialt i skolen. Og alle forældre skal vide, at legen med andre børn i fritidstilbud udgør et trygt fællesskab, fordi det pædagogiske personale hjælper børnene til at lære at løse konflikter, inkludere hinanden og lege sammen på tværs af sociale skel.

Læs også: Coronaregler i dagtilbud: Sådan giver du børnene tryghed

Fripladser i fritidstilbud kommer først og fremmest enlige forsørgere til gode. Kommunerne er derfor nødt til at skrue prisen ned, hvis flere børn fra lavindkomstfamilier skal inkluderes i fællesskabet i fritidstilbuddene. Egenbetalingen bør højest være 30 procent af udgifterne og bør ses som en del af kommunernes integrationsindsats og indsatsen for at bryde negativ socialarv.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.