Siden 2016 har bostedet Gården, der hører under den private bostedskæde Hjorthøjgård, kontaktet Nordjyllands Politi 39 gange. Det viser en aktindsigt, som Fagbladet FOA har modtaget fra Nordjyllands Politi.
Læs også: Bosted undlod at fortælle om angiveligt sexovergreb på barn
Notater fra opkald og skriftlige henvendelser afslører, at der er flere alvorlige episoder med vold og trusler rettet mod ansatte og andre beboere. Ifølge noterne er politiet også flere gange blevet kontaktet, fordi beboere er stukket af fra bostedet i selvmordstruet og narkopåvirket tilstand.
Forholdene bekymrer Tea Torbenfeldt Bengtsson, seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:
"Det lyder dybt problematisk. Når samfundet fjerner et barn fra sine forældre, har samfundet også ansvaret for barnets omsorg og udvikling. Derfor er det et dobbelt svigt, når vi så anbringer børnene et sted, hvor de oplever nye overgreb og nye svigt."
Fortsat problemer efter drab
Gården er lige nu i mediernes søgelys efter
DR har afdækket, hvordan en ung beboer efter flere svigt fra personale og ledelse på bostedet dræbte en købmand.
Fagbladet FOA har ligeledes afsløret, hvordan et barn på Gården sidste år oplevede at blive udsat for et seksuelt overgreb. Men selvom ledelsen på Gården kendte til barnets oplevelse, gjorde de intet. Først da barnet brød sammen over for sin mor, blev politiet kontaktet.
Læs også: Tilsyn: Bosted lod krænker alene med børn uden opsyn
Notater fra Nordjyllands Politi viser, at Gården også efter drabet har kontaktet politiet flere gange. Blandt andet fordi personalet mistænkte, at der blev solgt hash til børn og unge på stedet, og fordi en beboer tog halsgreb på en anden person på Gården.
Problemer smitter
Gården modtager en blandet gruppe af
børn og unge, der bliver anbragt fra landets kommuner. De har problematikker,
der spænder fra angst og indadreagerende adfærd til stofmisbrug og seksuelt
krænkende adfærd.
Læs også: Bosted forhindrede bevidst tilsyn i at tale med anbragte unge
Den brede målgruppe kan være
med til at forværre de anbragte børn og unges sociale problemer, fremhæver Tea
Torbenfeldt Bengtsson.
"Forskningslitteratur peger på, at
jo tungere problemstillinger de unge har, jo dårligere er det at placere dem
sammen under institutionslignende forhold. De bliver nemlig påvirket af
hinandens problematikker, som jo ofte er misbrug, kriminalitet og
udadreagerende adfærd," siger hun.
Mangel på viden
Fagbladet FOA har tidligere afdækket, hvordan Socialtilsyn Nord har kritiseret personalet på bostedet Gården for at mangle viden om de anbragte børn og unges
sociale og psykiatriske problemstillinger.
"For at kunne udføre det behandlingsmæssige arbejde, skal man jo have de faglige forudsætninger. Der kan være en sammenhæng mellem den mangel på viden der er i personalegruppen, og de problemer man ser her," siger Kuno Sørensen.
Bosted: Vi kan ikke genkende billedet
Efter en række kritiske historier i pressen er den nu tidligere leder af Hjorthøjgård, Lars Andreasen, stoppet.
"At der skulle være tale om handel med stoffer, fra Gården, er jeg umiddelbart uforstående overfor, da det ikke er en problemstilling, der er os bekendt. Der har været anmeldt en person, der ikke boede på Gården, der muligvis har tilstræbt salg af hash til unge på Gården. Her har vi en politik, der bygger på ’better safe than sorry’. Der er ingen tilfælde vedrørende euforiserende stoffer efter oktober 2017 jf. institutionen," skriver Søren Lynge-Stensgaard i en mail.
"Vi arbejder med en udfordret gruppe unge og kan således aldrig stille garantier for, hvordan de agerer hvert minut af døgnet, mens vi arbejder med at bistå dem i deres udvikling," skriver Søren Lynge-Stensgaard.
Profit på velfærd
Fagbladet FOA afdækker i en artikelserie, hvordan en række private bosteder svigter psykisk sårbare børn, unge og voksne, samtidig med at de tjener mange penge på det. Private bosteder modtager hvert år over to milliarder kroner fra kommunerne, viser tal fra Udbudsvagten.
Fagbladet FOA ser på de menneskelige og økonomiske konsekvenser af, at udsatte og svage borgeres velfærd bliver til en vare, man kan handle med.