Nanna Højlund har influenza, da Fagbladet FOA taler med hende, men det kan man nu ikke mærke. Valgkampen til formandsvalget i FOA den 25. april er gået i gang, og Nanna Højlund er på. Syg eller ej.
Hun taler om velfærd og om vigtigheden af, at FOAs medlemmer får et arbejdsmarked, de kan holde ud at være på. Hun taler om ulighed, uretfærdigheder, fællesskab, stærke stemmer, og hvad hun selv ville kunne bidrage med. Og om hun mener, at hun kan gå i Dennis Kristensens sko.
”Det er der ingen, der kan,” ler hun.
Læs også: Dennis Kristensen: Snart tager jeg tjenestedragten af for sidste gang
”Dennis har været en virkelig stærk figur, og man kommer ikke til at finde nogen, der kan det samme. Man skal finde én, der kan noget andet. Og som kan stå i spidsen for FOA.”
Stærk stemme
En der kan noget andet, men som også taler med en stærk stemme, pointerer Nanna Højlund.
”Jeg taler et tydeligt sprog, det har jeg hørt mange sige,” siger Nanna Højlund.
”Det, mener jeg, er en vigtig egenskab, men i virkeligheden handler det lige så meget om at lytte til, hvad folk siger.”
Fuld tid
For eksempel nu problemet med, at 85 procent af stillingerne for social- og sundhedspersonale er deltidsstillinger.
”Jeg hører ofte FOAs medlemmer sige, at de frygter at komme på fuld tid, fordi de frygter arbejdstempoet. Det er uhyggeligt, at vi har skabt et arbejdsmarked, hvor man ikke kan arbejde fuld tid, fordi man ikke kan holde til det. Vi skal have skabt nogle arbejdspladser til de offentligt ansatte, hvor man kan holde til at arbejde i så mange timer, at man også kan leve af lønnen.”
I Sydsjælland
Allerede i december blev der spekuleret på, om Nanna Højlund efter to og et halvt år som næstformand i LO ville vende tilbage til det forbund, hvor hun fra 2005 til 2015 har været forbundssekretær. Kort før jul bekræftede Nanna Højlund, at hun overvejede at stille op til valg, og i februar offentliggjorde hun sit kandidatur til formandsposten i FOA.
Læs også: To kandidater kæmper om formandsposten
Der bliver altså kampvalg mellem hende og FOA-næstformand Mona Striib. To kvinder; begge født i 1961, begge er absolutte topprofiler i fagbevægelsen og begge med lange og solide faglige karrierer bag sig. For Nanna Højlunds vedkommende begyndte den for mange år siden i 80’erne og 90’erne, da hun arbejdede som pædagogmedhjælper på Sydsjælland.
Opfordret af Pia
”Det var vel i virkeligheden meget klassisk,” siger Nanna Højlund, der er københavner og har boet det meste af sit liv i og omkring hovedstaden, om sin vej ind i fagbevægelsen. Hun var tillidsmand, og en uretfærdighed på jobbet gjorde, at hun gik til den næste generalforsamling i sit forbund Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), hvor hun blev opfordret af en kollega til at stille op som suppleant til bestyrelsen.
”Jeg plejer at sige, at det er Pias skyld,” siger Nanna Højlund, der er født i Hvidovre som mellemste barn af tre. Hendes mor var pædagog, hendes far et kreativt menneske, der laver film og maler.
”Jeg kan godt blive vred, når jeg hører om nogen, der ikke bliver behandlet retfærdigt. Og jeg kan ikke bare lægge det fra mig, når jeg kommer hjem. Jeg tænker over det, indtil jeg finder en løsning.”
Velfærd er mærkesag
Siden den dag gik det slag i slag. Nanna Højlund blev fællestillidsrepræsentant, så afløser på afdelingskontoret, kort efter blev hun valgt som afdelingsformand, og så kom hun med i PMF’s ledelse.
”Jeg sad som en af de fem i ledelsen, da vi fusionerede med FOA. Jeg var varm fortaler for fusionen,” siger Nanna Højlund, der derefter blev forbundssekretær i FOA. I 10 år var hun forbundssekretær, indtil hun i 2015 kom til LO som næstformand.
Læs også: FOA-kvinde til tops i LO
”Det var for at gøre velfærd til en mærkesag for hele fagbevægelsen,” siger hun om springet til LO og forklarer, at velfærd også er grunden til, at hun nu stiller op til formandsvalget i FOA.
”Jeg vil tage den samme dagsorden med tilbage til FOA, som jeg tog med mig fra FOA til LO. Den handler om den offentlige sektor. Den handler om velfærd. Den handler også rigtig meget om ligestilling. Den handler om anerkendelse af det arbejde, der bliver lavet - også på lønsedlen. Det er stadig den samme dagsorden, der driver mig.”
Temperament
- Hvad er din største styrke?
”Noget af det, jeg tror, jeg er god til, er at lave netværk. At få nogle allierede. Jeg er også god til at kommunikere og tale, så rigtig mange kan forstå, hvad jeg siger. Og så er jeg en person, der i det daglige er omgængelig, men jeg har også temperament. Det tror jeg også, man skal have en gang imellem.”
Læs også: Mona Striib: Jeg kan skabe samling i organisationen
- Hvad er så din største svaghed?
”Det tror jeg næsten, man skulle få nogle andre til at sige…”
Nanna Højlund tænker sig om og kommer alligevel i tanke om noget.
”Jeg tror nogle gange, at folk tager mig for lidt lettere, end jeg er i kraft af min venlige tilgang til folk. Men det, synes jeg, i virkeligheden ikke gør så meget, for så kan de blive klogere. Nogle gange kan man også vende sin svaghed til sin styrke.”
- Hvad gør dig glad?
”Jeg kan lide at være sammen med min familie, og jeg kan godt lide at læse. Og hvis jeg så har noget som helst tid til overs, og vejret er godt, så har jeg en racercykel. 50-60 kilometer - det skal der til, før man får slappet helt af. Den første time ude på landevejen går med at spekulere over det, der skal spekuleres over. På hjemvejen er man så helt tom i hovedet, og når man kommer hjem, er man helt rolig og glad. Det kan varmt anbefales,” siger Nanna Højlund.
Flere stemmer
At alliere sig bredere er noget, Nanna Højlund vender tilbage til flere gange. For selv om FOA allerede er en enormt stærk organisation, kunne kampen involvere endnu flere, mener hun.
”Der er allerede gode stemmer i FOA, men jeg tror, der kan komme endnu flere med i kampen om velfærden. Og i kampen om medierne,” siger Nanna Højlund og forklarer, at hun ser det som uomgængeligt, hvis man vil have ting til at lykkes.
”Hvis man vil skabe forandringer i en organisation, så kan man ikke få dem til at rodfæste sig, hvis man ikke har folk med sig. Jeg går hellere en ekstra omgang for at være helt sikker på, at vi er enige.”