Vi skruer tiden tre år tilbage. Danmark – og resten af verden – står midt i en coronakrise, som sætter sit præg på hele samfundet. Økonomien er stram, udsigterne for fremtiden er usikre, og de offentligt ansatte har derfor ikke de bedste kort på hånden op til de forhandlinger om nye overenskomster, man var ved at gøre klar til. Det baggrundstæppe kommer til at præge det endelige resultat, som i høj grad rimer på mådehold, lyder dommen.

Sådan kommer det ikke til at gå, når social- og sundhedsansatte, pædagogiske assistenter, husassistenter, ambulancebehandlere og andre offentligt ansatte skal forhandle nye overenskomster efter nytår. I hvert fald ikke hvis det står til de tillidsrepræsentanter, som Fagbladet FOA har talt med som optakt til de fem regionale debatmøder, medlemmerne inviteres til i løbet af september.

Læs også: Nu kører OK24-toget. Sådan kommer du med og får indflydelse

De har nemlig ét fælles krav til OK24: Løn, løn og atter løn. Det er dét, de taler om med kollegerne på deres arbejdspladser. Og det er dét, de fremhæver, når de fodrer FOA-afdelingerne, som senest 1. oktober skal aflevere deres krav til 2024-forhandlingerne.

Husassistent Britta Holse, der er tillidsrepræsentant i Fælleskøkkenet i Sakskøbing, mener, at husassistenterne fortjener et lønløft.

”Vi er en lille gruppe, der altid bliver overset og heller ikke er så gode til lønforhandlinger. Så i min verden handler det om en markant lønforhøjelse i kroner og øre. Vores startløn skal hæves, og det dur ikke, at vi rammer sidste løntrin efter syv års ansættelse. Der skal også være en gulerod for de kolleger, der har været her i 20 år og fortjener anerkendelse for deres erfaring,” siger Britta Holse.

Hun er tillidsrepræsentant for 18 kolleger, der er aflønnet på FOAs overenskomst – og fordelt på ni nationaliteter. Ikke alle har valgt at organisere sig, da nogle mener, at det er tilstrækkeligt at være medlem af en a-kasse.

”Flere af de udenlandske kolleger er ikke vant til fagforeninger og har ikke meldt sig ind. Men når jeg taler med dem, forstår de godt, at det er den faglige del, der forhandler vores goder og løn,” siger Britta Holse og glæder sig over FOAs kampagne, der handler om at forklare fagforeningernes rolle på en række fremmedsprog:

”For nylig var der en ukrainsk kvinde, der meldte sig ind hos os. Det var fint, at jeg kunne give hende den pjece, FOA har udgivet på ukrainsk.”

I 2021 var der tæt på 80 procent af ambulancemedarbejderne, der stemte nej til ok-forliget. Men det var ikke nok til at ændre på det samlede ’ja’ til aftalen.

Ifølge paramediciner Fritz Kjær, der er tillidsrepræsentant for knap 100 kolleger på Ambulance Syds station i Odense og fællestillidsrepræsentant for tæt på 700 kolleger i hele Ambulance Syds område i Syddanmark, er det et forløb, der huskes:

”I sidste overenskomstforhandling hørte vi på, at vi blev nødt til at vise mådehold, selvom det var os, der knoklede under hele coronakrisen, da alle andre faldt fra. Vi har ikke glemt den indsats, vi gjorde dengang, og vi ved godt, hvem der kaldes på, når ting går i hårdknude,” siger Fritz Kjær og tilføjer:

”Vi er pissegode til vores arbejde. Og vores indsats i corona-årene har reelt været en slags genvej til udviklingen af de præhospitale visitationsenheder. Det skal afspejle sig i  overenskomstforhandlingerne.”

Den fynske paramediciner hæfter sig også ved, at der er stor efterspørgsel på ambulancepersonale. Og det er ikke en efterspørgsel, der løses med et fingerknips. Det tager nemlig fire-fem år at gennemføre uddannelsen.

”Når jeg taler med mine kolleger om de kommende ok-forhandlinger, ser vi selvfølgelig på den meget pæne lønforhøjelse, vores privatansatte kolleger i Falck forhandlede sig frem til i foråret. Vi skal have mindst det samme. Arbejdsgiverne skal vide, at de skal kæmpe om os og grave dybt i deres lommer,” siger Fritz Kjær.

Christina Rasmussen er social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant for 28 kolleger på plejecentret ’Hjemmet ved Noret’ i Skælskør. Her er plejepersonalet mest optaget af de omfattende besparelser i Slagelse Kommune, som betyder mindre tid til nærvær og omsorg for beboerne. Men de kommende overenskomstforhandlingerne fylder også.

”Drømmescenariet er, at vi sosu-hjælpere og -assistenter får noget anerkendelse i form af flere løntrin. Det er ikke fedt, at vores løn stagnerer efter 10-11 år, for vi vil gerne mærke, at 20 års erfaring kan betale sig,” siger Christina Rasmussen.

I Korsør er Bettina Terpager Staal, der arbejder som social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen, tillidsrepræsentant for 42 kolleger. Også her påvirkes de af besparelser i Slagelse Kommune. Og også her skeler de til deres private økonomi og de seneste års inflation.

”Vores realløn er faldet, for priserne er steget, uden at vi har fået mere i løn. Men der er jo nogle i den private plejesektor, der hentede en god portion ved de private ok-forhandlinger i foråret, og vi håber, at det også sker for os,” siger Bettina Terpager Staal.

De pædagogiske assistenter sender også lange blikke efter en højere grundløn. Det fortæller Elin Bundgaard Larsen, der er tillidsrepræsentant for fire kolleger på Frederiksberg Skole i Sorø. Hun håber især på en omlægning af løntrinene for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, da det vil gøre arbejdet mere attraktivt for unge, der skal til at vælge uddannelse.

”Det vil være godt, hvis vi hurtigere kan stige i anciennitet. Som det er nu, skal du have først tre og siden 11 års anciennitet som pædagogmedhjælper, før du automatisk får mere i løn. Unge mennesker arbejder jo ikke som pædagogmedhjælpere så længe nu til dags, og de bliver afskrækkede af den dårlige løn,” siger Elin Bundgaard Larsen og understreger, at mange har svært ved at få deres økonomi til at hænge sammen med den beskedne løn:

”Hvis man ikke er god til at forhandle lokalløn, er lønnen jo lidt sølle. Især som ung er det ikke altid så nemt at sige, hvilken forskel man gør og begrunde, hvorfor man skal have mere i løn, hvorimod vi erfarne bedre kan forhandle os til flere kroner og øre”.