At regeringen ønsker at give løn under uddannelse til elever, der læser til social- og sundhedshjælper eller -assistent.

”Vi har ikke nødvendigvis lagt os helt fast på hvordan, men vi vil meget gerne give social- og sundhedselever både på assistent- og hjælperuddannelsen økonomisk attraktive vilkår, mens de læser,” siger den nye socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og nævner de tre milliarder, som regeringen før valget meldte ud, at de ønsker at bruge til at hæve lønnen for offentligt ansatte.

”Ikke kun til løn, men også til løn, til nogle af de grupper, hvor vi kan se rekrutteringsudfordringer,” siger Mattias Tesfaye nu til Fagbladet FOA.

Læs også: Ny børneminister: Vi skal have gjort noget ved fritidspædagogikken

Han begrunder det blandt andet med, at der mangler personaler i ældreplejen.

”For at sige det som det er, fordi vi virkelig mangler folk, både i hjemmeplejen og på ældrecentre. SOSU-skolerne har en historik for, at de har mange elever, som er voksne – især kvinder – som allerede har etableret sig med børn og lejlighed, og dem har vi en enorm interesse i, får en uddannelse,” siger Mattias Tesfaye og nævner sin egen mor, der blev social- og sundhedsassistent i en moden alder, mens han selv stadig boede hjemme.

”Det var hun aldrig blevet, hvis hun ikke havde haft mulighed for at få løn under uddannelsen. Hvis hun skulle have været på SU, havde hun aldrig fået den.”

Læs også: Sosu-Ernst tror på, at mere løn giver flere kolleger 

Præcis hvordan og hvornår, kan han ikke sige. For forslaget skal først stemmes igennem i Folketingssalen.

”Vi kan ikke love, at vi får gennemført det, for vi har ikke pengene på plads endnu. Men det, vi skriver i regeringsgrundlaget er, at vi vil drøfte mulighederne for en udvidet brug af løn under uddannelse. Særligt for dem over 25 og for elever på social- og sundhedsuddannelserne. Men der er stadig spørgsmålet om, hvordan det skal finansieres,” siger Mattias Tesfaye og understreger, at det er ambitionen, at det skal gælde fra grundforløb 2 for både social og sundhedshjælpere og -assistenter.

- Men hvordan sikrer I, at det får den ønskede effekt, og at I får rekrutteret dem til uddannelsen, der også gerne vil arbejde som social- og sundhedshjælpere og -assistenter?

”Årsagen til, at jeg ikke kan sige helt klart, at det gør vi allerede fra nu på mandag, er jo netop, fordi vi skal undgå, at social- og sundhedsskolerne bliver et sted, hvor man søger ind for at få en indtægt. Der skal være en adgang ind i den ordning, der garanterer, at uddannelserne ikke bliver en parkeringsplads. Vi skal bruge pengene præcist og korrekt, så det giver resultater og vi får tiltrukket dem, der virkelig vil faget,” siger han.

Læs også: Ny regering: Det vil den med løn, pension og ældreområdet

Og potentialet er særligt de, der er lidt ældre og måske tidligere har arbejdet i en anden branche, understreger Mattias Tesfaye, der forleden var ude at sige, at målsætningen om at tiltrække meget store dele af afgangseleverne fra folkeskolen var for optimistiske.

I 2020 skulle 24 procent af alle afgangselever fra grundskolen vælge en erhvervsskoleuddannelse, og i 2025 skulle målet hæves til 30 procent. Men det mål kan man lige så vel forlade igen, sagde Tesfaye til Ritzau.

”Alle, der har forstand på det, ved, at det ikke kommer til at lykkes. Det afspejler heller ikke den virkelighed, at de fleste er ældre, når de starter på en erhvervsuddannelse. Og det fjerner fokus fra det enorme frafald, der er. Det skal vi da interessere os mere for, end om vi kan overtale nogle flere 9.-klasseelever til at vælge en erhvervsuddannelse.”

Mere danskundervisning

Ministerens opmærksomhed er altså på fastholdelse. Og derfor gælder det om at gøre alt, hvad man overhovedet kan, for at det lykkes eleverne at gennemføre. For eksempel ved at skrue op for danskundervisningen på social- og sundhedsuddannelserne.

”Vi ser, at halvdelen af dem, der søger ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen, har indvandrerbaggrund, men også, at der er vanskeligheder blandt nogle af dem med sproget. Jeg kan også høre, at det er en af årsagerne til, at der er frafald,” siger Mattias Tesfaye og nævner, at det kan være svært, når virkeligheden rammer.

”Det er jo ikke altid hverdagsdansk, når man arbejder på et ældrecenter, hvor der både er kontakten med læger, faglige samtaler med kollegerne og man er i dialog med demente borgere,” siger han.

Men vi har ikke har råd til at miste kvalificerede medarbejdere, understreger han.