”Det vigtigste fokus for mig er at styrke fritidspædagogikken, altså det, der foregår efter skolen – SFO, klubber, ungdomsskoler – som jeg synes, trænger til mere opmærksomhed. Jeg er overbevist om, at mange af de børn, der i dag ikke trives godt, ville have godt af et godt klubtilbud,” siger Mattias Tesfaye som det første i løbet af de 15 minutter, han har sat af til at lade sig interviewe af Fagbladet FOA. For han er bekymret, lader han forstå, når han kan se, at kun halvdelen af børn i 4. klasse går i klub. Og han har selv en masse tanker.

”Nogle steder, synes jeg, at den er underprioriteret voldsomt. Der er ikke frygteligt meget forskning, og det har ikke fyldt meget i den politiske debat. Vi starter et lidt andet sted, end man gjorde på dagtilbudsområdet.”

Læs også: Børne og undervisningsminister: ”Vi har brug for flere pædagogiske assistenter”

Det er ikke, fordi vi er færdige på dagtilbudsområdet, understreger han.

”En ting er at vedtage loven om minimumsnormeringer, noget andet er at sørge for, at der faktisk er nok uddannede personaler i vores daginstitutioner. Det er ikke, fordi jeg glemmer dagtilbudsområdet, og der er stadig ting, der skal gennemføres. Men det nye, jeg prøver at lægge vægt på, er den tid fra, at børnene får fri fra skole, og til de lægger sig til at sove om aftenen. Noget af den tid foregår med familie og venner, fodboldklubben og med avisruten, og det er supergodt. Men jeg kunne godt tænke mig, at man ser på SFO, klub og ungdomsskole.

- Men hvad er problemet set fra din stol?

”Hvis man går i 3. klasse, får fri, og kun tager hjem og spiller Playstation … Jeg er klar over, at det også kan være socialt at spille FIFA, men i længden er det ikke et godt børneliv. Det er vigtigt, at man kommer væk fra gamerlivet og ind i nogle fællesskaber, som er organiseret af voksne mennesker, som interesserer sig for pædagogik og børns udvikling. At man kommer til at mødes om noget uden for en selv, om det er fodboldkamp, sløjdværksted eller et mooncarløb. Det kan også være at sidde i et gamerrum, hvor der er nogle voksne, der kan hjælpe en med at være til stede sådan et sted.”

Og lige præcis det er afgørende, lader han forstå. At børnene bliver en del af fællesskaber uden for sig selv – og at de kommer til at interessere sig for noget uden for dem selv.

”Jeg vil, at der er flere børn, der bliver en del af fællesskabet. Og jeg kan se, at det vender den socialt tunge ende nedad. Altså at det faktisk er børn fra familier med de laveste indtægter, som glider væk fra fritidstilbuddene. Det gør mig da bekymret.”

Læs også: 17 kommuner har sendt penge til minimumsnormeringer tilbage til Christiansborg

- For et år siden trak De Radikale sig fra den del af minimumsnormeringsaftalen, som handler om, at private institutioner må trække profit ud, og opkvalificeringspuljen på en milliard, til uddannelse af pædagogisk personale. Hvad skal der ske med opkvalificeringspuljen?

”Det kan jeg endnu ikke fortælle noget om, for vi skal have vores finanslov for 2023 på plads – og den blev aflyst på grund af Folketingsvalget. Det arbejder vi på. Men det er rigtigt, at der var afsat penge i den gamle aftale blandt andet til merituddannelse for pædagogiske assistenter og pædagoger. Generelt kan jeg sige, at jeg er stor tilhænger af at folk, der har lidt erfaring fra en vuggestue, en børnehave, SFO eller andet, får mulighed for at uddanne sig under gunstige vilkår. Vi kan se fra uddannelsesstederne, at de, der har arbejdslivserfaring, også er dem, der har det med at gennemføre uddannelsen og får job bagefter. De bliver ikke overrasket over, hvad det vil sige at arbejde med børn, for det ved de alt om. Som sagt er jeg selv meget glad for de ordninger, men økonomien må lige afvente.”

- Du taler om merituddannelse for pædagoger, som Kommunernes Landsforening netop har sagt, ikke var mulig under den nuværende overenskomst?

”Lige præcis. Hvis man får øjnene op for, hvor givende et arbejde det er, så skal der være gode, attraktive muligheder for at få en uddannelse, hvor man dels får anerkendelse for de kompetencer, man har fået, og hvor man kan fortsætte delvist i sit job ved siden af, mens man tager en uddannelse. Det er jeg kæmpe tilhænger af. Vi bliver nødt til at indrette et uddannelsessystem, som ikke kun er indrettet til de unge, men også til de voksne. Jeg var lidt frustreret den dag, der var gået lidt hårdknude mellem kommunerne og KL om, hvorvidt man kunne bruge merituddannelserne. For som sagt, behovet bliver endnu større i fremtiden.”

Læs også: Force majeure i dagtilbud: 10 kommuner har lukket ned på grund af for højt sygefravær

– Men hvordan vil du sikre rekrutteringen, når den allerede nu er så svær i nogle kommuner?

”Det er især i områderne omkring de store universitetsbyer, hvor vi for alvor begynder at mangle personale både i dagtilbud og på fritidsområdet. Nogle af de rekrutteringsudfordringer vil skulle indgå i de trepartsforhandlinger, regeringen planlægger at gennemføre, hvor vi ønsker at bruge tre milliarder kroner – ikke kun til løn – men også til løn – til nogle af de grupper, hvor vi kan se rekrutteringsudfordringerne. Det er en del af svaret. Men derudover, er jeg særligt optaget af merituddannelserne, som gør, at unge voksne eller voksne, som godt ved, hvad det vil sige at arbejde med børn og unge, som har fået blod på tanden og interesse for pædagogik, får nogle gunstige vilkår.”

Og tallene taler da også deres eget tydelige sprog. I 2030 vil der efter FOAs beregning mangle 14.000 voksne i dagtilbud. Og i dag ender hver tredje stillingsopslag for pædagoger med en ubesat stilling, det samme gælder hver fjerde stillingsopslag for pædagogmedhjælpere, ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

”Alle politiske ambitioner er lige meget, hvis der ikke er mennesker, der kan arbejde med det ude i virkeligheden. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi vedtager i Folketingssalen, hvis man har så travlt i børnehaverne, at man ikke har mulighed for at gennemføre det. Derfor har vi fokus på at få uddannet folk, særligt dem, der har snuset til daginstitutionsområdet i forvejen. Det er sindssygt vigtigt.”

Skal trivselsproblemerne til livs

For det er uddannet personale, der er nøglen til det gode børneliv, mener Mattias Tesfaye.

”Jeg tror, at mødet med uddannede – mødet med pædagogisk personale i det hele taget – er det vigtigste, vi kan gøre som samfund for at hjælpe børn og unge med at trives godt. For når man glor ned i sin mobiltelefon, så ender man også med at glo ned i sin egen navle. Man sidder og forholder sig til hvor mange, der liker ens billeder og føler sig måske uden for, fordi man kan se, noget man ikke selv er en del af. Det kan gøre sindssygt ondt på børn og unge at være i den digitale verden og føle sig alene og nogle gange uden for. Her er pædagogik jo det vigtigste værktøj, vi har i værktøjskassen. At finde ud af, at der er andre mennesker, der forventer noget af én, savner én og venter på én. Og det er pædagogers fornemste opgave – at etablere fællesskaber omkring børn, der gør, at de kan vokse og udvikle sig. Jeg tror selv på, at pædagogik i al sin mangfoldighed er den vigtigste del af løsningen på børn og unges trivselsproblem.”