Opdatering: Fredag klokken 12.30 oplyser Kommunernes Landsforening (KL), at antallet kommuner, der har brugt 'nødbremsen' nu ligger mellem 15 og 20.

Er det forsvarligt, at en vikar og en praktikant er alene på en stue med 15 vuggestuebørn?

Nej, lød det utvetydigt fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et hastesamråd om det høje sygefravær i landets dagtilbud, og de konsekvenser det har for børn, medarbejdere og forældre, som Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Lotte Rod (RV) havde indkaldt ministeren til.

I sidste uge var 23 procent af medarbejderne i dagtilbud ifølge tal fra Kommunernes Landsforening (KL) fraværende, og knapt hver tiende medarbejder var ifølge tal fra Statens Serum Institut smittet med corona.

Læs også: Minister til kommuner: Brug nu nødbremsen

Og hvordan vil ministeren i den situation sikre en forsvarlig hverdag for både børn og ansatte, lød spørgsmålet. 

”Det skal være forsvarligt. Og det er ikke forsvarligt, at man lader to, der ikke er kendte voksne – to der ikke er uddannede – til 15 børn,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil og understregede, at hun gerne ville udrydde enhver tvivl om den så kaldte ’juridiske nødbremse’. 

En nødbremse 10 kommuner ifølge Kommunernes Landsforening (KL) indtil videre har gjort brug af, og som tillader kommuner at lukke institutioner helt eller delvist i ekstraordinære situationer og dermed fravige pasningsgarantien. For eksempel når sygefraværet er så højt, at det bliver uforsvarligt at modtage børn. 

”Oplever man det som værende ikke-forsvarligt for børnene, så må man gerne lukke helt eller delvist. Punktum.”

Læs også: Forældreformand: Forældrene kan ikke mere

Men der har været tvivl. Ledere har fået nej fra kommunalforvaltninger til at lukke. Ledere har stået med mange syge medarbejdere uden at kunne få vikarer til at dække, forældre har stået splittet mellem arbejde og børn, der er begyndt at reagere, ridsede Charlotte Broman Mølbak op og spurgte til, hvorfor institutioner ikke har haft lov til at dimensionere. Det vil sige, selv at træffe en beslutning om at lukke eller begrænse åbningstider og børneantal, lige som man havde mulighed for sidste år ved samme tid. 

”Daginstitutionerne er krumtappen i at få samfundet til at hænge sammen. Det betyder ikke, at børnene skal komme i daginstitution, uden at der er en eneste kendt voksen. Men dimensionering er ikke løsningen,” mente Pernille Rosenkrantz-Theil og uddybede, at det at lukke institutioner uger ad gangen, sætter arbejdstagere og arbejdsgivere i vanskelige situationer, der ville få andre områder til at tippe. 

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

For eksempel når forældre ikke kan komme på arbejde i ældreplejen, fordi institutionen er lukket. 

Formelt set er det forvaltningen, der træffer beslutningen om at lukke en institution, understregede hun. 

”I de klogeste kommuner har man valgt at delegere beslutningskompetencen til lederen. Det kan jeg anbefale. Det er klart, at den, der har det pædagogiske ansvar, er bedst til at beslutte, om det er pædagogisk forsvarligt eller ej,” sagde hun og fortalte, at hun havde hørt om de forvaltninger, der ikke har stor forståelse, når lederen synes, det er uforsvarligt at holde åbent.

”At overrule den faglige vurdering ville jeg personligt aldrig gøre,” sagde hun og opfordrede kommunerne til at bruge alle de redskaber, de har til rådighed. 

For eksempel at flytte medarbejdere fra f.eks. administrationen til daginstitutioner. 

”Kan vi gøre mere for at sikre bemanding? Jeg kan se, at biblioteker er åbne, borgerservice er åbent. I en situation som denne, hvor vi har en pandemi, er noget vigtigere end andet. Der er ingen overhængende fare ved, at vi ikke har bibliotekerne åbne. Men der er overhængende fare for vores børn og personale.”

’Ikke tid til nye tiltag’

Også spørgsmålet om at give forældre ret til dagpenge, når institutioner er helt eller delvist lukket blev diskuteret. Et forslag, som blandt andet forældreorganisationen rejste i Fagbladet FOA i sidste uge, hvor formand Signe Nielsen fortalte, at forældrene lige nu er maksimalt pressede over syge og hjemsendte børn, også fordi de ikke har mere ferie at tage af. 

”Forældrene er slidte nu. De kan ikke mere. De har holdt til den her situation i to år, og de føler ikke, de har mere at give af. Det er især forældre med jobs, hvor de ikke kan arbejde hjemme, der ringer ind til os og er kede af det,” sagde hun. 

Indtil 28. februar har forældre ret til i alt 10 dages sygedagpenge, hvis deres børn er smittet med corona eller hjemsendt på grund af, at de er nær kontakt. Lige som arbejdsgiver har ret til at refusion fra første sygedag ved smitte med covid-19. 

Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mente umiddelbart, at de nuværende muligheder er tilstrækkelige.

Det er tid til at holde igen med nye tiltag og nye trepartsaftaler, mente han og pegede på, at SSI’s smittekurver viser, at de høje smittetal snart vil løje af. Noget, der også vil tage presset af daginstitutionerne og dermed også forældrene.

”For nuværende har vi de redskaber, vi skal bruge,” sagde Peter Hummelgaard, der understregede, at man følger situationen tæt, og inden længe vil mødes med arbejdsmarkedets parter for at diskutere spørgsmålet.