Sådan lød budskabet til kommunerne i et brev fra Kommunernes Landsforening (KL) i december, hvor man begrundede beslutningen med, at der ikke var hjemmel til at give løn under uddannelse til meritpædagog i overenskomsten.

Uddannelsen kræver, at den studerende er mindst 25 år gammel og har mindst to års relevant erhvervserfaring. Det vil sige, at det ofte er pædagogmedhjælpere, der allerede i forvejen arbejder i et dagtilbud, der tager den.  

Læs også: Tidligere blev de afvist i hobetal: Nu stiger antallet af pædagogisk assistent-elever

Ifølge Politiken benytter mindst 28 kommuner sig af ordningen, som KL nu sætter en stopper for. Seks af landets største kommuner, der har været glade for ordningen – også fordi de er pressede af problemer med at rekruttere faglært arbejdskraft – har sendt et protestbrev retur til KL, hvor de opfordrer Kommunernes Landsforening til at finde en løsning. Også fordi de frygter, at et stop for ordningen vil betyde, at kommunerne nu får endnu sværere ved at rekruttere uddannet personale, end de har i forvejen.

De nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser da også, at pædagoger ligger helt i top, når det gælder forgæves rekruttering. I 32 procent af stillingsopslagene har rekrutteringen været forgæves, det vil sige, at man ikke har kunnet besætte stillingen i en tredjedel af opslagene. Når det gælder pædagogmedhjælpere, er det hvert fjerde stillingsopslag, der ikke ender med en besat stilling.

Læs også: Ny evaluering: Så godt klarer de pædagogiske assistenter sig

Og manglen på faglært personale på det pædagogiske område er et gigantisk problem, siger også formand i Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen. Derfor er det afgørende, at vi får videreuddannet de erfarne pædagogmedhjælpere til både pædagogiske assistenter og pædagoger, hvis vi vil højne den pædagogiske kvalitet i dagtilbud. Og det er bidende nødvendigt, understreger han.

”Frem mod 2030 får vi brug for 14.000 flere voksne på dagtilbudsområdet, fordi vi sætter flere børn i verden og samtidig skal sikre minimumsnormeringer. De voksne skal selvfølgelig være pædagogisk uddannede, så vi sikrer det gode børneliv,” siger Kim Henriksen og peger på, at det derfor er nødvendigt at finansiere det på anden vis.

Kim Henriksen er derfor også meget kritisk over for, at Radikale Venstre i 2021 sprang fra den sidste del af aftalen om minimumsnormeringer, der indeholdt en opkvalificeringspulje på først 101,4 millioner i 2023 og 185,7 millioner i 2024 og frem.

”Jeg vil faktisk gå så langt som at kalde det katastrofalt, at dagtilbuddene nu går glip af de mange millioner kroner, de kunne have fået til at sikre et fagligt løft af dagtilbudspersonalet, og jeg vil opfordre til, at man får gang i forhandlingerne igen på Christiansborg.”

Læs også: Andelen af uddannede medarbejdere i dagtilbud er faldet

Fra Kommunernes Landsforening side er det vigtigt at understrege, at et stop for løn under uddannelse ikke betyder et stop for meritpædagoguddannelsen. Tværtimod vil man her prøve at finde nye måder at tiltrække studerende til uddannelsen, lyder det fra Kristian Heunicke, direktør i KL, i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

”Det betyder dog ikke, at vi sætter en stopper for meritpædagoguddannelsen, men blot, at den skal tages på samme vilkår som alle andre merituddannelser, hvor uddannelsen tages i fritiden – typisk ved siden af, at den ansatte arbejder,” skriver Kristian Heunicke, der understreger, at man i KL vil tage problemet op med regeringen.