”Der bliver pyntet pænt op. Vi har et flot julepyntet bord og batteridrevne julelys, og der bliver arrangeret julemad – andesteg med det hele. Brune og hvide kartofter. Og franske kartofler. Risalamande og knas, som hvis man var derhjemme. Og alkoholfri øl og vin eller æblecider, som vi hælder op i vinglas for at gøre det lidt mere festligt,” siger Camilla Louise Egebjerg.
Her er borgere, der har fået en ben- eller hofteoperation. Nogle er blevet ramt af en blodprop eller en infektion. Og andre bor her på den sidste del af livets rejse i stedet for at bo på et hospice.
Nogle opholder sig på afdelingen i få dage, andre i ugevis. Så det er et blandet ’juleselskab’.
Nogle borgere er i stand til at komme hjem og fejre jul. Men mange af dem, der må blive på afdelingen, er ’syge og dårlige’.
”Så sætter vi julemusik på og finder salmebøgerne frem. Og de familier, der er på besøg, sidder klar med lidt julepakker.”
For Camilla Louise Egebjerg handler jul på jobbet især om ens eget mindset.
”Hvis man synes, det er træls og kommer med den indstilling, skaber man også en dårlig stemning. Men hvis vi møder på arbejde med positivt sind og juleglimmer i håret – så skaber vi god stemning og hygge. Det er jo ikke kun os, det er en anderledes jul for. Borgerne har jo også en anderledes juleaften.”
”Der er selvfølgelig stadig noget dokumentation, der skal laves. Så vi prioriterer det, der skal gøres, men holder det til et minimum og gemmer det, vi kan, til borgerne er kommet i seng.”
Det betyder, at der også er tid til indslag fra en typisk jul.
”Vi går for eksempel rundt om juletræet. Det er ikke sikkert, alle kan komme rundt. Der er også nogle, som kommer rundt med rollator. Det er så hyggeligt at gøre. Vi har også en mandelgave, og det går de jo også vældigt op i, de ældre. Det bliver en god, traditionel jul, selvom de er indlagt. De er dårlige, men de afledes kort fra sygdommen. For det er ikke bare en almindelig dag,” siger social- og sundhedsassistenten.
Afdelingen har 24 pladser til midlertidige ophold.