Det tog kun et døgn, så havde den gruppe, dagplejer Rikke
Hakmann oprettede på Facebook, fået 1.100 medlemmer. 1.100 medlemmer, som alle kæmper
for den kommunale dagpleje ved at få råbt politikere og omverden op i forhold
til de prisstigninger, som nu rammer dagplejerne med fuld kraft.
”Vi er et offentligt tilbud. Og når de andre offentlige
tilbud bliver afhjulpet, så kan vi ikke forstå, at vi ikke får samme
hjælp, når vores udgifter til mad, til varme og el stiger lige så eksplosivt,
som deres,” siger Rikke Hakmann, der er dagplejer i Faaborg-Midtfyn Kommune og laver
en sammenligning, der ligger lige for:
”Man beder da heller ikke medarbejderne i en vuggestue om at
gå ned og købe mad til børnene for egne penge. Jeg har selv gasfyr, og mine
regninger, som jeg er alene om at betale, er steget helt vildt. Min sidste
gasregning var 11.000, hvor den plejer at ligge på 3.200. Den næste får jeg i
december, og jeg regner med, at den bliver i omegnen af 20.000. Lige nu dækker
jeg det med min opsparing, men det kan jeg jo ikke blive ved med.”
Læs også: Stigende energipriser rammer dagplejere hårdt: ”Jeg kan ikke bare skrue ned for varmen”
Betaler selv for prisstigninger
For Rikke Hakmann kan ikke bare skrue ned for varmen i
dagtimerne. Hun prøvede at sænke gulvvarmen ude på badeværelset, men det blev alt
for koldt for de af hendes børn, der bruger potte. Hun er tvunget til have
udendørslyset tændt, når forældrene afleverer børnene i efterårsmørket. Hendes
opvaskemaskine kører to gange om dagen, hun bliver nødt til at bruge varmt
vand, når børnene får vasket fingre og tørret munden og bruger markant flere
penge på børnenes frokost og mellemmåltider, end hun plejer.
Det giver god mening, at vuggestuer og børnehaver er
undtaget for kravet om at sænke temperaturen til 19 grader, mener hun. Børnene
er simpelthen for små til den temperatur. Problemet hos hende er, at hun selv
betaler for det.
”Mit private forbrug stiger også, men det er ikke det, jeg
taler om, at jeg vil have dækket. Det er de prisstigninger, der rammer mig,
fordi jeg driver en dagpleje. Jeg holder virkelig meget af mit arbejde, men det
kan jo ende med, at jeg bliver nødt til at finde et nyt arbejde, fordi jeg
simpelthen ikke har råd. Det er helt vildt det her.”
Læs også: Coronarengøring: Dagplejere i Sønderborg arbejder gratis
Har fået mediedækning
Det var derfor, hun for tre ugers tid siden fik nok og
etablerede gruppen ’Vi kæmper for den kommunale dagpleje’, hvor hun og de andre
medlemmer ikke bare får luft for deres frustrationer og giver hinanden ideer
til løsninger, men også har fået politikerne i tale.
Selv har hun skrevet til alle kommunalpolitikerne i hendes egen kommune. Hun har skrevet til ministerierne, til Inger Støjberg og SFs Jacob Mark, lige som nogle af gruppens andre dagplejere har opsøgt Mette Frederiksen og andre folketingspolitikere på gaden, når de har været på valgturne. De har skrevet til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og Venstres formand Jakob Ellemann og fået mere eller mindre brugbare svar. De har skrevet til deres egne byrådspolitikere, blandet sig i debatter på mediernes hjemmesider og er blevet interviewet af TV2 Fyn, TV2 Østjylland, Nordjyske og Horsens Folkeblad om dagplejernes hårde situation.
Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren
Findes ingen vejledningFor dagplejerne er der to måder, hvorpå de kan afregne de udgifter, der er forbundet med at drive dagplejen. Den ene indebærer, at dagplejeren dokumenterer samtlige udgifter til for eksempel mad, fingermaling og legetøj. Men også udgifter til tøjvask, opvaskemaskine, varme- og vandforbrug, som knytter sig specifikt til dagplejen, skal registreres. Metoden er tidskrævende og skal vælges for et helt år ad gangen, hvorfor praktisk taget alle i stedet vælger den anden model, nemlig at få et standardfradrag på 60 procent af deres indkomst fraregnet AM- og ATP-bidrag og pension.
”Jeg har forsøgt at finde ud af, hvordan man gør, når man trækker sine udgifter fra, men der ikke er nogen, der kan svare os på, hvordan vi skal gøre det,” siger Rikke Hakmann, der på den måde synes, dagplejerne står et svært sted.
Og det er Kim Henriksen, formand i Pædagogisk Sektor i FOA, enig i.
”Det er en kæmpe udfordring for dagplejerne, når de står og skal afklare, om det kan betale sig for dem at afregne deres faktiske udgifter, for der findes ingen vejledning,” siger Kim Henriksen og peger på, at ikke engang skattemyndighederne har en præcis vejledning, der kan give dagplejerne et svar på, hvordan de skal gøre, hvis de vil bruge en anden fradragsmodel end standardfradraget.
”Vi er i gang med at se på nogle konkrete løsninger, der vil kunne hjælpe dagplejerne her,,” siger Kim Henriksen, der har holdt møde på møde for at tale dagplejernes sag i denne her tid.
”Vi har været hos fire ministre, og efterlyst en krisepakke og et midlertidigt løft af fradraget for at hjælpe dagplejerne. Vi har talt med alle børne- finans- og skatteordfører på Christiansborg. Vi har været hos Kommunernes Landsforening og sagt, at arbejdsgiverne har et ansvar her, som de ikke vil tage på sig. Nu har vi opfordret FOA-afdelingerne til at gå i dialog med kommunerne, for at få dem til at finde løsninger, der kan understøtte dagplejerne i deres drift,” siger Kim Henriksen.
Læs også: OK24: Aftale er landet for pædagogisk personale ansat i region eller kommune
Dagplejen skal på dagsordenDerfor er Rikke Hakmann også glad for, at dagplejerne endelig har fået genlyd hos politikerne. For de glemmer ofte dagplejen, lige som mange faktisk ikke ved, hvordan dagplejen faktisk fungerer som dagtilbudsform, mener hun.
”Under coronapandemien blev den i begyndelsen for eksempel sidestillet med daginstitutionerne i forhold til rengøringskravene. Men når der bliver talt minimumsnormeringer, er dagplejen ikke omfattet af normeringskravet, som hedder en voksen til tre børn i vuggestuealderen, mens vi dagplejere som udgangspunkt har fire børn. Det er simpelthen ikke godt nok,” siger Rikke Hakmann, der vil gøre sit for, at det ikke sker denne gang. Dagplejerne skal på dagsorden.
”Vi har alle et legeværelse, som vi selv maler, når det er slidt. Det ordner vi selv i vores fritid. Vi handler ind til børnene, når vi handler til os selv, altså i vores fritid. Sådan er det kørt indtil videre, og det er kørt meget godt. Men med de nuværende prisstigninger holder det ikke længere. Det er det, vi prøver at få politikerne til at forstå.”