Når lønnen for april måned tikker ind på kontoen, kan social- og sundhedspersonalet se frem til en lønstigning. Det sker som følge af sidste års overenskomstforhandlinger.
I løbet af den 3-årige overenskomstperiode stiger lønnen i alt seks gange med sammenlagt 5,02 procent. Fem ud af de seks gange, hvor lønnen stiger, er der de samme generelle lønstigninger til alle.
Lønstigningen per 1. april 2022 er imidlertid lidt anderledes end ved de øvrige lønstigninger - her kommer de særlige puljer fra OK21 nemlig på banen.
På social- og sundhedsområdet er det hovedsageligt rekrutteringspuljen, der medfører lønstigninger – særligt på det kommunale område. Dertil er det lavtløn- og ligelønspuljerne samt puljen til organisationsforhandlingerne, altså de enkelte faggrupper, der bliver udmøntet 1. april 2022.
”De ekstra midler til rekrutteringspuljer afspejler den massive mangel på arbejdskraft, der er på området, og som arbejdsgiverne har sat fokus på ved de to seneste overenskomstforhandlinger. Det er vi selvfølgelig glade for,” siger Torben Hollmann, sektorformand i FOA.
Han gør samtidig opmærksom på, at snakken om lønstigninger desværre ’klinger hult’, fordi lønstigningerne for de fleste bliver spist af de hastigt stigende priser på fødevarer og energi.
Knap 6.000 kroner mere om året
I kommunerne blev der samlet afsat 140 millioner kroner til en lavtlønspulje og en ligelønspulje, og der blev afsat 140 millioner kroner til en rekrutteringspulje til Social- og Sundhedssektoren, som specifikt har til formål afhjælpe problemer med at skaffe arbejdskraft i ældreplejen.
I regionerne blev der afsat 13,32 millioner kroner til en lavtlønspulje og 19,98 millioner kroner til en ligelønspulje.
Lønstigningen, der kommer med lønnen for april, betyder blandt andet, at en social- og sundhedsassistent i kommunerne vil få en lønstigning på mellem 4.794 og 5.772 kroner årligt afhængig af ens løntrin. Det vil sige 481 kroner om måneden, for dem, der får den største stigning.
Og i regionerne vil en social- og sundhedshjælper med mere end 11 års erfaring få en lønstigning på op til 3.997 kroner årligt.
I skemaet herunder kan de se, hvor store lønstigningerne er på social- og sundhedsområdet i både kommuner og regioner.
OBS. Lønstigningerne er årlige lønstigninger. Beregningerne er gennemsnitlige, lavet ud fra en 37-timers arbejdsuge i område 0. Hvis du er på deltid, er lønstigningen tilsvarende mindre. Skemaet gælder udvalgte faggrupper. Lønstigningerne i nogle af FOAs faggrupper afhænger også af, hvilket løntrin du kommer fra. Se mere i FOAs lønmagasin.
For social- og sundhedspersonalet i kommunerne er der fra 1. april også trådt nye satser i kraft for arbejdstidsbestemte tillæg.
Det betyder, at inddragelse af søgnehelligdagsfrihed med mindre end 14 dages varsel skal honoreres 655 kroner per gang, mens manglende varsel af mer- og overarbejde ud over en time giver 55 kroner ekstra per gang.
Du kan læse meget mere om sammensætningen af din løn og arbejdstidsbestemte tillæg i FOAs lønmagasin. Spørg din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får den korrekte løn.
Umuligt at forudse prisstigninger
Mona Striib, formand for FOA, er ligesom Torben Hollmann særdeles opmærksom på de store prisstigninger, der i høj grad rammer FOAs medlemmer. Hun minder om, at det for et år siden ikke var til at forudse, at vi ville stå i en situation med krig i Ukraine og voldsomt stigende priser på især olie og energi.
”Vi er ikke engang sikre på, at vi har set toppen af det endnu. Noget af det skyldes også, at vi har været i en coronapandemi ’world wide’, og det er først nu, at flere konsekvenser begynder at rulle ind. Det er en dybt ulykkelig situation for medlemmerne og yderst vanskelige at være i,” siger hun.
Ifølge Danmarks Statistik er prisstigningerne de højeste i 30 år. Og beregninger fra PenSam viser, at en en familie med to forældre med hver deres bil og to børn i gennemsnit får en samlet prisstigning på 24.000 kroner på benzin, gas og el.
Læs også: Prisstigninger rammer FOA-familier dobbelt så hårdt som akademikerfamilier
Derfor handler det nu om at få sat prisstigningerne og behovet for højere lønninger til især lavtlønnede på dagsorden frem mod overenskomstforhandlingerne på det private område i 2023 og forhandlingerne på det offentlige område i 2024, slår Mona Striib fast. Stigende inflation rammer dem, der tjener mindst langt hårdere, end dem, der tjener mest.
”Derfor skal man sørge for, at alle ansatte lader sig organisere, så vi kan stå sammen som fællesskab. Det kommer til at kræve et løft, at få noget af det, der sker nu indhentet, selv om vi ikke kan vide, om det der sker nu, er noget, der bider sig fast, eller om det er af midlertidig karakter,” siger hun.
Penge til de lavest lønnede
Udover rekrutteringspuljen på social- og sundhedsområdet er der lavtløns- og ligelønspuljen.
Lavtlønspuljen går til ansatte, der er indplaceret på løntrin 11-21 i kommunerne og løntrin 11-22 i regionerne. I kommunerne kommer det cirka 58.600 FOA-medlemmer til gode og i regionerne cirka 8.000 FOA-medlemmer.
Konkret betyder det, de ansatte i kommunerne på løntrin 11-21 får en årlig lønstigning på 951 kroner. I regionen kan ansatte på løntrin 11-22 se frem til 660 ekstra kroner om året. De ekstra penge kommer oveni de generelle lønstigninger på 5,02 procent.
Det er ens løntrin og ikke ens faggruppe, der afgør, om man kan få del i lavtlønspuljen. Hvis du er i en af de nedenstående faggrupper i faktaboksen, men på et højere løntrin, får du ikke del i lavtlønspuljen. Timelønnede og elever er også omfattet af lavtlønspuljen, hvis de er indplaceret på de gældende løntrin.
Ligelønspuljen kommer nu
Udover lavtlønspuljen blev der også afsat penge til ligelønspuljer. Til kommunalt ansatte fik FOA cirka 15,02 millioner kroner, og til de ansatte i regionerne fik FOA cirka 4,25 millioner kroner.
Ligelønspuljerne fordeles ikke som lavtlønspuljerne, hvor hver ansat får et ens årligt beløb. Ligelønspuljen er tilføjet organisationsmidlerne, som hvert enkelt fagforbund har fordelt i samarbejde med arbejdsgiverne med det formål at få mere ligeløn på specifikke faggrupper.
Pensionskarens nedsættes
På både det kommunale og regionale område bliver pensionskarensen nedsat til fem måneder pr. 1. april.
Hvis der for eksempel har været en karensperiode på 6-7 måneder, før en medarbejder får pension, bliver den sat ned til 5 måneder på alle FOAs overenskomster.
”Det vil konkret betyde, at der vil være medlemmer, som omfattes af en pensionsordning tidligere end ellers, fordi karenstiden bliver sat ned,” forklarer Finn Grønmar, konsulent i FOA Overenskomst.