Invasionen af Ukraine sætter turbo på de igangværende prisstigninger på livsnødvendige varer, og de prisstigninger rammer ifølge FOAs pensionsselskab PenSam særlig hårdt blandt FOAs faggrupper:
”Når priserne stiger på de hverdagsvarer, vi ikke rigtig kan skære ned på, så er der ingen tvivl om, at det rammer forholdsvist hårdere for de faggrupper, som får en relativt lavere løn end gennemsnittet. Så konsekvenserne mærkes mere i en FOA-familie end et akademikerpar,” fortæller PenSams analysechef Martin Kramer.
Rammes dobbelt
Jo lavere indkomst man har, desto større del af ens budget vil altså blive opslugt af prisstigningerne.
Til at illustrere skævheden sammenligner Martin Kramer en ”FOA-familie” bestående af en social- og sundhedsmedarbejder og en tømrer med en akademikerfamilie bestående af en læge og en advokat.
I beregningseksemplet er begge familier bosat i Allerød i hvert sit hus på 140 kvadratmeter. Husene opvarmes med et 10 år gammelt gasfyr. Begge familier har to børn i alderen 7-14 år. Forældrene i begge familier har hver deres bil, der kører 25 km på literen med blyfri 95, og de fire forældre kører hver især 15.000 kilometer om året. Begge familier har et husholdningsbudget på 6.000 kroner om måneden i eksemplet.
Ifølge PenSams beregninger vil de to familier få en prisstigning 24.000 kroner på benzin, gas og el for hele år 2022 sammenlignet med sidste år.
Mens akademiker-familien har en årlig husstandsindkomst på 956.000 kroner efter skat, er den tilsvarende indkomst 470.000 kroner for FOA-familien. Derfor vil prisstigningerne spise seks procent af FOA-familiens samlede indkomst, mens den kun vil koste det halve, nemlig 3 procent, af læge og advokat-parrets indkomst. Ved siden af benzin, gas og el kommer andre basale budgetposter, der ligeledes er ramt af prisstigninger.
FOAs formand Mona Striib er ikke overrasket over PenSams tal, der ifølge hende er et udtryk for en farlig udvikling:
”Det cementerer bare FOAs synspunkt om, at uligheden er vokset til et punkt, hvor mange af vores medlemmer er ved at blive hægtet fuldstændig af. Det er desværre en udvikling, der har været undervejs i langt tid. Derfor er det igen de lavest lønnede, som kæmper med at få enderne til at mødes, der bliver ramt hårdest,” siger hun.
Brud med russisk gaspusher rammer forbrugeren
For dem, som håbede, at prisstigningerne kun var midlertidige, har invasionen af Ukraine gjort fremtiden mere usikker, lyder det fra Martin Kramer:
”For nogle måneder siden var forventningen nok, at prisstigningerne på el- og gasregningen ville være midlertidig, men der er fremtiden blevet noget mere usikker at spå om i dag,” siger han.
Rusland har længe været en hovedpulsåre i den europæiske gasforsyning, men som følge af invasionen har EU besluttet at reducere afhængigheden af russisk gas med 80 procent indenfor det kommende år.
Og det kan blive dyrt, advarer Martin Kramer:
”Inflationen var allerede høj på grund af corona-pandemien, før den forfærdelige krig i Ukraine brød ud. Så udover store problemer i virksomhedernes globale forsyningskæder, kommer den politiske beslutning om at frigøre Europa for sin afhængighed af russisk gas formentlig også til at blive dyrt for forbrugerne på den korte bane,” siger han.
Som en håndsrækning til de mest udsatte borgere, har regeringen lanceret den såkaldte varmecheck. Et éngangsbeløb på omtrent 3.750 kroner til husstande med en samlet indkomst på under 550.000 kroner, der er bundet op på energikilder ramt af prisstigninger.
Til trods for klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) lovede akuthjælp, viser det sig nu, at checken tidligst kommer til august.
Det har fået alvorlige konsekvenser for flere af FOAs medlemmer, bemærker Mona Striib:
”Konsekvenserne af, at varmechecken ikke er kommet endnu, er, at nogle af vores medlemmer har været nødt til at slukke for varmen. Det betyder simpelthen, at nogle er kommet til at fryse.”