“Hvorfor må jeg ikke arbejde i Danmark, når der er så stor mangel på social- og sundhedshjælpere?”
Dét spørgsmål har Geethika Brown stillet sig selv igen og igen, efter hun sidste år blev udvist af Danmark, fordi hendes daværende mand rejste tilbage til sit hjemland Nordirland. Det betød, at Geethika mistede sin opholdstilladelse.
At social- og sundhedshjælperen ikke må arbejde i Danmark trods massiv efterspørgsel på arbejdskraft i ældreplejen vækker hovedrysten hos Kathrine Olldag, udlændingeordfører for Det Radikale Venstre.
“Det er tosset, at mennesker som Geethika, der kan og vil, ikke kan få lov. Særligt efter at vi som land allerede har finansieret hendes uddannelse,” siger ordføreren.
Radikale vil arbejde for lovændring
Geethika Brown færdiggjorde uddannelsen som social- og sundhedshjælper i 2013 og arbejdede senest i hjemmeplejen i Furesø Kommune, indtil hun for et år siden blev udvist.
Siden har den 50-årige kvinde boet hos sine forældre i Sri Lanka. Hun er arbejdsløs og i tæt kontakt med sine venner og tidligere kolleger Danmark. Hendes drøm er at vende tilbage og arbejde i ældreplejen.
I så fald vil hun nemlig kunne søge om opholds- og arbejdstilladelse via dén liste, som udarbejdes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og tæller job, hvor der er mangel på arbejdskraft. På listen figurerer blandt andet arbejde som social- og sundhedsassistent, men altså ikke social- og sundhedshjælper.
Kathrine Olldag (RV) vil arbejde for en lovændring, der gør, at social- og sundhedshjælper-faget bliver optaget på positivlisten.
“Vi har galoperende mangel på hænder i ældreplejen, og positivlisten er netop indrettet til, at vi kan rekruttere hænder uden for EU,” siger Kathrine Olldag.
Svært at ansætte sosu-hjælpere
Fagbladet FOA har forgæves forsøgt at få et interview med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) for at spørge ministeren, hvorfor en uddannet social- og sundhedshjælper ikke kan arbejde i ældreplejen trods den massive mangel på netop sosu-hjælpere.
I en skriftlig kommentar besvarer udlændinge- og integrationsministeren ikke spørgsmålet.
I stedet gør han det klart, at han ikke kommenterer på enkeltsager og skriver videre, at det er vigtigt for regeringen at holde hånden under arbejdsvilkårene i Danmark, herunder særligt på det ufaglærte arbejdsmarked.
”Der er mange ufaglærte, der udfører praktisk og personlig hjælp til ældre i eget hjem eller på plejehjem. Derfor er sosu-hjælpere ikke kommet med på den såkaldte positivliste for faglærte, som blev aftalt som led i finansloven for 2020. Udmøntningen af ordningen har regeringen drøftet med Enhedslisten, SF og Radikale,” skriver Tesfaye.
OK21 kan spille uventet rolle
For at forstå hans svar, skal man kende baggrunden for, at arbejde som social- og sundhedshjælper ikke allerede figurerer på positivlisten.
Det skyldes, at man i lovteksten har defineret ‘faglært’ som arbejde, hvor minimum 75 procent af arbejdsstyrken i 2018 havde en såkaldt erhvervskompetencegivende uddannelse.
For social- og sundhedshjælpere var andelen af faglærte akkurat under de 75 procent: 74,9 procent af sosu-hjælperne på plejehjem og 74,3 procent af sosu-hjælperne i hjemmeplejen havde således en erhvervskompetencegivende uddannelse, viser en opgørelse fra Udlændingeministeriet, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i.
Siden dengang er der imidlertid sket den væsentlige ændring, at man som ufaglært ikke længere kan blive kommunalt ansat som social- og sundhedshjælper. Det er et resultat af overenskomstfornyelsen sidste år, som medfører, at ufaglærte i kommunerne fremover bliver ansat som 'plejemedhjælper'.
Minister vil vurdere ordning
Det vil med andre ord sige, at en udlænding, der ikke er uddannet social- og sundhedshjælper, ikke kan blive ansat som social- og sundhedshjælper i en kommune, selvom sosu-hjælper måtte tælle på positivlisten.
Fagbladet FOA har spurgt, om ministeren er opmærksom på dén ændring, hvortil Mattias Tesfaye i en ny skriftlig kommentar, skriver:
”Jeg synes, det er relevant at se nærmere på en opdateret vurdering af, hvilke stillinger der skal betragtes som faglærte, så positivlisten kan følge med udviklingen på arbejdsmarkedet. Jeg vil derfor tage emnet op i forbindelse med næste evaluering af ordningen senere i år.”
Tilbage sidder Geethika Brown fortsat i Sri Lanka og håber, at politikerne finder en løsning, der gør, at hun igen kan bruge sin danske uddannelse i Danmark.
“Det er mit eneste håb lige nu,” siger hun på dagen, hvor det er præcist ét år siden, at hun måtte forlade Danmark.