At møde ind før tid og gå hjem senere. At droppe sin frokostpause og sende mails efter fyraften. Uden betaling.
Det er virkeligheden for 38 procent af FOAs medlemmer, som hver uge arbejder over uden at blive kompenseret for det med løn eller afspadsering.
Det viser en ny medlemsundersøgelse, som også fortæller, at tæt på halvdelen af dem, der arbejder over, bruger mere end en time ekstra ugentligt på jobbet. Og det er uacceptabelt, mener FOAs formand, Mona Striib.
”Der er for mange, der er nødt til at arbejde gratis for at få tingene til at hænge sammen. Og det er simpelthen ikke i orden.”
Det er især blandt social- og sundhedsansatte i hjemmeplejen og på plejehjem samt blandt de pædagogiske medarbejdere, at problemet er størst. I hjemmeplejen fortæller tæt på hver femte, at de arbejder over stort set hver dag. Blandt dagplejerne er det næsten lige så mange.
Årsagerne er mange, men en ting går igen: Langt over halvdelen af de pædagogisk ansatte og sosu-medarbejdere, der arbejder over uden løn, føler, at de er nødt til at gøre det for at give borgerne eller børnene den nødvendige pleje og omsorg.
På tværs af alle FOAs faggrupper svarer 41 procent, at de arbejder ekstra for at nå deres arbejdsopgaver. Lige så mange svarer, at de gør det, fordi de gerne vil gøre deres arbejde godt.
”Det er tydeligt, at der ikke er en sammenhæng mellem forventningen til, hvilke opgaver de ansatte skal løse, og den tid, de har til rådighed,” siger Mona Striib og fortsætter: ”Vi har hørt fra flere arbejdspladser, at deres bemanding er så lav, at de ikke ville kunne stille et nødberedskab ved en konflikt. Så er der jo noget galt,” siger hun.
KL genkender ikke problemet
Det er ikke første gang, FOA-medlemmer fortæller, de arbejder over for at få enderne til at mødes.
I 2016 viste en tilsvarende undersøgelse, at lige så mange dengang tog en ekstra tørn på jobbet uden at blive betalt.
Dengang gjorde Michael Ziegler, der er formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og konservativ borgmester i Høje Taastrup, det klart, at kommunernes ansatte ikke skal arbejde gratis.
”Ingen har gavn af et skjult overarbejde, for det betyder, at medarbejderne brænder ud og bliver syge, og så falder vagtplanerne fra hinanden,” sagde Michael Ziegler dengang til Fagbladet FOA.
I dag er budskabet fra KL, at man ikke genkender ubetalt overarbejde som en generel problemstilling. Og i et skriftligt svar til Fagbladet FOA holder Michael Ziegler fast i, at de ansatte ikke skal arbejde over uden betaling.
”Vi har mange engagerede medarbejdere, der stiller op, når der er brug for en ekstra hånd. Men det er vigtigt, at alt arbejde registreres, så medarbejderne ikke arbejder gratis. For de ansatte skal selvfølgelig have den betaling eller afspadsering, som de har krav på. Hvis man som ansat oplever, at dette ikke sker, skal man henvende sig til sin leder,” siger han.
Selvom det er vigtigt at sætte ord på problemet, kan det være svært at tale med sin leder. I det tilfælde kan man starte med kollegerne og gå til ledelsen i fællesskab, siger psykolog og forsker Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
”Problemet, som jeg er stødt på i min forskning, er dog, at nogle ledere velmenende siger, at de ansatte skal lade være med at arbejde over. Det gør lederen jo ikke for at være streng, men for at beskytte medarbejderen. Men det løser ikke problemet for den ansatte, som stadig kan føle sig utilstrækkelig, når vedkommende ikke kan give borgerne det, de har brug for,” siger forskeren, som derfor efterlyser, at man drøfter løsninger på et højere plan.
”Det er et strukturelt problem, der skal løses på forskellige måder – som eksempelvis at dreje på balancen mellem krav og ressourcer, give folk mere tid til at løse deres opgaver og have en mere realistisk forventningsafstemning mellem ledelse, medarbejdere, politikere og borgere.”