Annonce

Mand og kvinde står på færge

Drømmer om færger på brint

Mange småfærger kan ombygges til at sejle på brint. Kommuner kan spare op til en fjerdedel af deres CO2-udledning, hvis brinten fremstilles med overskydende strøm fra vindmøller.

Annonce

Overfartsleder Anne-Marie Mortensen og tillidsrepræsentant Anders Wiese drømmer om, at Mjølner-Fur kommer til at sejle på brint. Det er godt for både klimaet og arbejdsmiljøet. Niels Åge Skovbo

Af Thomas Bjerg
Journalist

Annonce

Småfærger, som sejler på brint – og dermed CO2-neutralt. Det er den drøm, som en gruppe aktører forsøger at realisere. I første omgang har de undersøgt småfærgerne Mjølner-Fur og Feggesund, der begge sejler i Limfjorden. Nu leder de efter en kommune eller et rederi, der vil ombygge en færge med støtte fra fonde.

”Potentialet i projektet er stort. Vi kan direkte overføre erfaringerne til 10-12 næsten identiske småfærger. Men det lader sig også gøre på andre færger,” siger projektleder Ole Jakobsen fra Dansk Energirådgivning.

Det afskrækker ikke Ole Jakobsen, at det ifølge rapporten ’På brint over fjorden’ bliver 80 procent dyrere at sejle på brint frem for biodiesel. Alle forventer nemlig, at prisen på brint falder, og brintfærger udleder hverken CO2 eller farlige partikler.

”Vi blev positivt overraskede, for vi forventede, at det var meget dyrere,” siger han.

Læs også: Dagplejer: 'Vi skal turde snakke om børns skærmvaner'

Om rapporten

Gruppen bag rapporten ’På brint over fjorden’ tæller i alt 11 kommuner, organisationer og firmaer. Heriblandt Fursund Færgeri, Green Hub Denmark, Dansk Energirådgivning og Søfartsstyrelsen.

Kilde: 'På brint over fjorden'. Se rapporten her: dendanskemaritimefond.dk/dansk-energiraadgivning-paa-brint-over-fjorden/ 

+

Overfartsleder: Vi er trætte af den frygteligt sorte røg 

En snak mellem overfartsleder Anne-Marie Mortensen og nogle af hendes kolleger i Fursund Færgeri kan blive afgørende for, at flere danske småfærger kommer til at sejle på brint.

”Vi undrede os over, at mange vindmøller i Salling står stille, når vinden blæser. Og så snakkede vi om, at overskudstrømmen kunne gå til at lave brint, som vi kunne sejle på,” siger Anne-Marie Mortensen.

De kontaktede derfor skibsarkitektfirmaet OSK Shiptech, der har tegnet Mjølner-Fur, der sammen med den ældre Sleipner-Fur pendulerer mellem Salling og øen Fur 72 gange i døgnet.

Firmaet greb idéen, og det samme gjorde andre med forstand på skibe og brint. De undersøgte Mjølner-Fur og en anden Limfjordsfærge, Feggesund, der sejler mellem Thy og Mors.

De 17 ansatte i Fursund Færgeri, der drives af Skive Kommune, ser flere fordele i brinten. For Mjølner-Fur sejler på biodiesel, som sviner mere end almindelig diesel.

”Vi er trætte af den frygtelig sorte røg. Vi udleder mindre CO2, men biodiesel er dyrere og giver fem gange så mange NOX-partikler som almindelig diesel,” siger Anne-Marie Mortensen.

Hun suppleres af tillidsrepræsentant Anders Wiese, der også glæder sig at slippe for de farlige partikler, færgen udleder, når den sejler på biodiesel:

”Arbejdsmiljøet bliver bedre. Jeg er ikke bekendt med store sikkerhedsrisici, men jeg har heller ikke sejlet med brint før. Ellers må vi se på det,” siger Anders Wiese og tilføjer:

”Det er dejligt at arbejde hen mod en CO2-neutral fremdrift, også selv om vi skal tanke færgen oftere med brint.”

Læs også: Her kan du se den hotteste velfærdsteknologi

Skal tankes hver dag

Hvis færgen skal på brint, skal den udstyres med tanke tæt på styrehuset, så de ikke lækker ved en påsejling. Anne- Marie Mortensen, der indimellem sejler færgen, er tryg.

”I gamle dage sagde man, at brint sprang i luften, men i dag er det ikke farligt under kontrollerede forhold. Men de ansatte skal selvfølgelig oplæres.”

En ombygning vil ændre arbejdet noget. For færgen skal tankes hver dag med brint fra tankbiler. I dag fylder besætningen biodiesel på en gang om måneden.

”Det ville være skønt med vores eget elektrolyseanlæg på kajen, så vi kunne lave brint med strøm fra vindmøllerne. Men det er nok for dyrt,” siger Anne-Marie Mortensen.

Hvis drømmene går i opfyldelse, bliver Mjølner-Fur en af de første småfærger, der sejler på brint i Europa. Allerede i år indvies den første i Norge.

Kapløbet om brintfærgerne

  • Brint er et slutprodukt i Power-2-X teknologierne, der bruger strøm fra vedvarende energikilder som solceller og vindmøller til at skabe nye CO2-neutrale brændstoffer.
  • Et norsk skibsværft har søsat verdens første brintfærge, som forventes i drift i 2021.
  • En gruppe danske og norske virksomheder udvikler verdens største brintfærge til DFDS’ rute mellem København og Oslo. Den skal være klar i 2027.

Kilde: Nyhedsbrevet Biopress og ing.dk

+

Læs også: Serviceassistenter slipper for at bakse med tunge vogne

Udnytter vindmøller bedre

Der er store fordele for klimaet ved brintfærger, fordi småfærger ofte udleder op til en fjerdedel af en kommunes CO2. Desuden kan man med brint udnytte vindmøller bedre. I dag står de ofte stille, hvis efterspørgslen er lav, men her kan de bruges til at levere strøm til anlæg, der fremstiller brint.

Brændselsceller på en færge bruger brint som brændstof og leverer strøm til en elmotor. Men færgen skal bruge batterier som buffere, da brændselscellerne helst skal levere strøm konstant. Dermed kan en brintfærge blive en løsning, hvor man ikke kan sejle på ren el.

”På travle ruter kan man ikke nå at oplade batterierne fra land, ligesom ledningsnettet ikke altid har kapacitet til de hurtige opladninger,” Ole Jakobsen Projektgruppen vurderer, at en ombygning koster 20 millioner kroner pr. færge.

Grønne færger for 200 millioner kroner 

Samtidig kommunerne – og mange andre – nu også søge penge fra en ny pulje til grønne færger.  Folketinget har nemlig også fået øje på de danske indenrigsfærgers CO2.

29. april afsatte regeringen, radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet 200 millioner kroner til en pulje, der skal gøre færgerne grønnere. Det kan blandt andet ske ved, at ejerne ombygger dem til el- eller brintdrift eller ved at købe helt nye CO2-neutrale færger. 

Når Transportministeriet deler pengene ud, vil det se på, hvor meget CO2 man kan spare pr. tilskudskrone. Men også den mindre udledning i form af NOx, SOx og røgpartikler, som Mjølner-Fur døjer med, tæller med.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev